Ce que je sais de Vera Candida - Véronique Ovaldé

• Fransk
• 7.-9. september
• 314 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat
• Bogudfordringen 2011

Véronique Ovaldé er en ung fransk forfatter, som der har været talt en del om i forbindelse med hendes seneste roman netop udgivet i forbindelse med den franske bog-rentrée. Og derfor altså endnu engang en del af Bogudfordringen uden at være en reel udfordring!

Denne roman udkom i 2009, og såvel titlen som forsiden fik mig allerede til at tænke Sydamerika, Marquez og fantasi - og jeg tog ikke fejl.

Ligesom Marquez og nogle af Isabel Allendes bøger foregår 'Hvad jeg ved om Vera Candida' (min oversættelse) i et fiktivt land i Sydamerika. Tiden er knap så diffus som i Marquez' romaner, da der er computer, internet osv. - men det nævnes periferisk i denne historie om stærke kvinder.

Den første er Rose Bustamente, som bliver smidt ud hjemmefra som 15-årig og nedsætter sig som byens luder. Byen hedder i øvrigt Vatapuna - i mine øjne et lille ordspil, som hurtigt kunne drejes over på Roses profession! Som 40-årig stopper hun det erhverv, og begynder at fiske - hun bor alene, og er glad og tilfreds. Indtil den mystiske, rige og excentriske Jeronimo kommer til byen, bygger et stort hus og vil have Roses strandhytte af vejen - og ender med at forføre hende.

Det kommer der datteren Violette ud af; hun er lidt til en side og følger hurtigt i moderens fodspor - med hensyn til det første erhverv. Hun får også en datter som 15-årig - Vera Candida, som hun dårligt magter at opdrage. Vera er meget sammen med mormoderen - også den dag Violettes døde krop bliver fundet i skoven. Vera begiver sig op på bjerget for at fortælle Jeronimo, at hans datter er død - og han voldtager hende.

Det er familiens kvinders forbandelse at blive gravide som 15-årige, så Vera beslutter at forlade Vatapuna. Hun føder datteren Monica Rose, og vender aldrig tilbage - hun møder en mand, der på sin vis bliver som en far for datteren; og dermed ophører forbandelsen! Hun vender tilbage til øen, da hun som 39-årig er døende af kræft - og møder den nu afdøde bedstemors spøgelse.

For på trods af de jordnære emner som teenagemødre, kræft og ulykke, så er det først og fremmest en fantasifyldt historie, og sproget er absolut lige så magisk. Det er ikke Marquez - det ville være for meget at tilskrive Ovaldé; men det er en poetisk lille historie i bedste sydamerikanske tradition!