- Fransk
- 16.-20. april
- 210 sider
- Originaltitel: La délicatesse
Historien er temmelig banal - en kærlighedshistorie om den unge Nathalie, som en dag bliver stoppet på gaden af François. De bliver et par, de bliver gift og de lever lykkeligt.... ikke for evigt. For François bliver kørt ned af en bil, da han en dag er ude at løbe; og Nathalie skal starte et nyt liv. Eller skal hun? Kan hun ikke bare arbejde og lukke sig inde derhjemme?
Romanen er opbygget af utroligt mange - 117!!! - kapitler; indimellem historien med kapitler på et par linier, som giver underlige informationer såsom distancen mellem Paris og Moskva, fordi der i det foregående kapitel har været en reference til en russisk forfatter. Det hele virker sådan lidt à la Amélie Poulain; og til tider undrede jeg mig over, om Foenkinos holder af sine egne personer eller om han er lidt ironisk i sin beskrivelse af dem.
Der er pudsige scener med skæve personer, som alligevel er utroligt menneskelige og hverdagsagtige - men stadig som i Amélie-filmen, synes jeg. Det er en vel ret almindelig historie om, hvordan man kommer ud af en krise og videre i sit liv, når man er en meget ung person, som har mistet.
Men ved slutningen kunne jeg alligevel ikke helt finde fodfæste i mine meninger - jeg er dog sikker på, at det kan blive til en glimrendre film i franske hænder... og en rædsel, hvis filmatiseret af amerikanere! Den bliver uden tvivl oversat til dansk på et tidspunkt, og så er den måske værd at læse? Dertil skal jeg nok tilføje, at mine tanker var alle mulige andre steder henne, og der manglede den dybde i romanen, som kunne få mine tanker helt omvendt... muligvis lidt bad timing fra min side.
4 comments:
Han holder da forhåbentlig af sine personer, den lidt ironiske kommentar er måske også lidt selvironisk? Jeg ved det ikke - men ville lige ønske god påske :)
Donald,
Jeg kan faktisk ikke helt gennemskue det - han holder i hvert fald af dem på en finurlig måde!
Håber, at du havde en dejlig påske!
Tak :-)
Jeg er ikke færdig, men elsker den indtil videre...
Godt nytår.
Maria
Hej Maria,
Jeg glæder mig faktisk til at se filmen - den bliver uden tvivl god. Han har desuden udgivet endnu en roman siden, som topper alle bestsellerlister - men jeg venter lige på Pocket-udgaven :-)
Gody nytår!
Post a Comment