Gardens of Water - Alan Drew

• English
• February 14-17
• 338 pages
• Dansk titel: Haver af vand
• Titre français: Pas encore sorti

Endnu en bog, der havde fået lov at stå lidt længe i reolen; i dette tilfælde skyldtes det ganske enkelt bogens tema - jordskælvet i Tyrkiet i august 1999. På daværende tidspunkt arbejdede min kæreste i Istanbul, og da jeg havde bogen mellem hænderne, kunne jeg pludselig tydeligt erindre de par dage, hvor jeg ikke kunne komme i kontakt med ham pga. nedbrudte telefonledninger. Men jeg kom i gang med den - og selvom den måtte en tur med på forretningsrejse til Danmark og Sverige, sad den godt fast i hænderne på mig.

Hovedpersonerne i bogen er på den ene side den kurdiske familie bestående af faderen, Sinan, moderen Nilüfer, den 15-årige datter Irem og sønnen Ismael, som ved bogens start skal omskæres og indtræde i sin manddom. Allerede ved denne fest forstår man, at sønnen er... en søn, og som sådan mere værd end datteren, som i bund og grund tjener som ekstra kogekone, rengøringshjælp og deslige. Irem husker tilbage på tiden inden hun blev en kvinde (begyndte at menstruere), og faderen ikke længere tillod hende at opføre sig som et barn. Det betød ikke flere kram af faderen - og tildækket hovede.

I samme bygning bor en amerikansk familie, og Irem snakker ud af vinduet med den 17-årige dreng, Dylan - og de forelsker sig hovedkulds. Sinan har dog et meget anstrengt forhold til amerikanere, og fokuserer udelukkende på, hvilke våben, biler og maskiner, de har produceret og solgt til den tyrkiske stat, som så igen har brugt dem i bekæmpelsen af PKK.

Dilemmaet er derfor umenneskeligt, da jordskælvet rammer dem aftenen efter den store fest. Ismael ligger begravet i ruinerne i flere dage, og da de endelig finder ham, fortæller han, hvordan den amerikanske dame gav ham vand og selv døde. Nu står han i en uendelig gæld til det folk, der dræbte hans far, og mod sin vilje flytter de ind i den interimistiske lejr, som amerikanerne bygger. Det betyder også, at Irem dagligt kan se Dylan - og Sinan kan ikke længere under de forhold kontrollere sin datters gøren og laden. Hun får en frihed, hun ikke har haft i årevis og det kombineret med en teenagers hormoner skal gå galt ifølge det lands og den kulturs spilleregler.

Bogen er fyldt med de mange konflikter familien og ikke mindst Sinan skal gennemgå - islam mod kristendommen efterhånden som han opdager, at amerikanerne er prædikanter, som også forsøger at omvende lejrens beboere. Hans konflikter med datteren, som vil leve et moderne - og frit liv - og hans syn på kvindens plads i samfundet. Hans konflikter med tyrkerne, da han jo også er en flygtning i sit eget land, og vil tilbage til Kurdistan, hvor hans rødder er.

Det er også historien om Irems konflikt - hendes forelskelse i Dylan, som måske elsker hende og måske bare skal have afløb for sit had til faderen. Og en amerikansk far, som har mistet sin kone, og ser et symbol i den lille Ismael, som i sidste ende bliver centrum for alles holdninger og tro. Ismael er den, der skal føre familienavnet videre, og som sådan må Sinan tage vare på familiens ære for at overgive den intakt til sønnen. Det får fatale konsekvenser; og det er måske det mest barske i hele romanen - hvordan Sinan aldrig giver køb på den ære og de principper. Det viser en ekstremisme, som desværre findes - og selvom man kan sætte sig ind i fars tankegang, så er det samtidig skræmmende reelt.

Sinans tro på islam er så overvældende, at intet kan overgå behovet for at leve et liv, der fører til Paradis. Det er voldsomt og samtidig troværdigt at læse om de ofre, han er villig til at bringe - og Alan Drew, som selv har boet nogle år i Tyrkiet formår at fremstille konflikterne fra alle parter på en enestående måde - lige fra moderen, som også slår hånden af datteren til den rebelske unge amerikaner. En meget stærk roman!