Saturday, February 5, 2011

Elefantpassernes børn - Peter Høeg
























  • Danish
  • February 2-5
  • 380 pages
  • Titre français: Pas traduit

Hvis Bjarne Reuter i sine 80'er-storhedsdage skulle skrive en teenagespændingsroman, hvor to søskende er på jagt efter deres forældre, og med metoder, som er en blanding af Olsen-banden og James Bond-teknikker løser mysteriet og skaffer jordisk fred - og det hele befolket af fantastifulde protagonister som hentet direkte fra 70'er-serien SOAP, så er man ikke langt fra handlingen i Høegs nyeste roman!

Det er som antyder lidt af en mundfuld, og til tider havde jeg mere end almindeligt svært ved at finde fodfæste og mine egne litterære smagsløg frem. Historien starter både filosofisk og intimt med fortælleren, den 14-årige Peter, som igennem hele bogen fører en direkte dialog med læseren. Peter vil forklare os, at der findes en dør og at vi alle kan finde igennem den dør til en følelse af lethed og glæde, som er unik. For det filosofiske og samtidig religiøse aspekt spiller en stor rolle i Høegs roman, hvor man mere end fornemmer det personlige islæt.

Romanens Peter er præstesøn fra en fiktiv ø, Finø, som ligger midt i Mulighedernes Hav - som er Kattegat. Øen er befolket af temmelig farverige personnager med ikke mindre kedelige navne, som fx den lokale greve Rickardt Tre Løver eller skolelæreren Alexander Finkeblod. Peter og søsteren Tiltes forældre er det lokale præstepar, som på et tidspunkt er faldet for fristelsen til at bidrage med nogle små mirakler ved hjælp af moderne teknologi; det giver dem stor berømthed og de bliver griske. Nu er de igen forsvundet, og da der i København skal afholdes Den Store Synode - en international begivenhed, hvor alle verdens store og små religioner skal mødes, er de hurtige til at regne ud, at forældrene har planlagt et større kup.

Peter og Tilte begiver sig på jagt efter forældrene; og her bliver det en lidt for hæsblæsende børnedetektivroman for min smag. Hele bogen er en teenagebog for voksne med et sprog, hvor alting drejes og skal tillægges morsomheder. Der er nogle sprogperler imellem, men til gengæld kunne jeg også køre træt i de til klichéer grænsende vittigheder. Det blev nogle gange for meget, og tog fokus fra historien, som selvfølgelig er tænkt noget dybere end en børnebog.

For det er store spørgsmål om terrorisme, religioner, filosofi, Høeg vil beskæftige sig med. Det er tydeligt i starten af bogen og finder fint sin plads på de sidste 20-30 sider, hvor opsummeringen af Peters hårde livserfaring som 14-årig opsummeres. Men imellem de to punkter havde jeg svært ved konstant at holde fascinationen gående. Dog er der nok mere i det end man kan gennemskue ved en første læsning, hvor man bliver lidt forpustet af frekvensen af smarte ordfinter; til gengæld ved jeg ikke om man ville kunne klare en ny læsning - selvom det er interessant at se karikaturerne på fx Mærsk McKinney-Møller, og der er absolut også ligheder med Faderhusets berygtede leder. Der adskiller Høeg sig selvfølgelig fra Bjarne Reuter; for et barn ville ikke forstå hverken dybden eller alle vittighederne - og derfor holder man alligevel lidt af den.

No comments: