Wednesday, February 9, 2011

Le Désert de la grâce - Claude Pujade-Renaud
























  • French
  • February 7-8
  • 281 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
Bogen ville næppe interessere en bred skare i Danmark, og dog er det en spændende historie om en interessant periode i fransk historie, som Pujade-Renaud ligesom i "La nuit, la neige" lader fortælle udelukkende af kvinder. Igen er det Ludvig den 14.'s regeringstid men denne gang er det religiøse spændinger omkring jansenisterne.

Jansenisme, som teologisk bevægelse, startede i begyndelsen af det 17. århundrede, og det franske kloster umiddelbart udenfor Paris - Port-Royal des Champs - undergår en reform for at leve efter jansenisternes forskrifter om guddommelig nåde. En stor del af klosterets beboere stammer fra den samme familie, og fælles for mange af nonnerne var, at de stammede fra rige veluddannede familier, som normalt ville have flokkes om kongens hof i Versailles. Da klosteret var forbudt for mænd, levede de udenfor som 'Solitaires' - en slags eremitter, og de tiltrak sig flere berømtheder som fx Blaise Pascal og Racine.

Men det er svært at leve efter princippet om guddommelig nåde som eneste retningsgivende faktor i livet, når kongen hedder Ludvig den 14.... Solkongen! Han kunne dårligt acceptere denne rangorden, som Guds repræsentant på jorden. Det udviklede sig til politiske intriger, og endte med lukningen af klosteret i 1709 efter, at novicer i flere omgange var fjernet fra klosteret med magt - og på kongens ordre.

Bogen fortæller i springende historier i denne periode fra 1609-1719 om denne historie; hele tiden fortalt af kvinderne, der havde boet der - de, der var blevet fjernet mod deres vilje for at blilve gift og/eller leve et liv ved hoffet. Det fortæller om Racines moralske krumspring fra den unge teater- og kvindeglade forfatter, som anker og bliver kongens hofhistoriker - hans egen datter ønskede at blive nonne; men Racine fjernede hende for at undgå selv at blive stemplet som jansenist. Datteren forsøger igennem klosterets historie at afdække faderens historie og ikke mindst religiøse synspunkter i et forsøg på at tilgive ham sin bortrejse fra Port-Royal.

Det er tankevækkende, at alle disse kvinder på en tid, hvor de var beregnet til pynt og avl, blev abbedisser og styrede klosteret med hård hånd. De modsatte sig kongens forsøg på med magt at omvende dem til hans form for katolicisme og de oversatte selv mange skrifter fra latin til fransk, så lægmand kunne forstå dem.

Som i hendes tidligere roman, er det forcen - de stærke kvinder; men også den skiftende synsvinkel og de historiske spring, som forbliver forståelige. Det krævede dog til tider en Larousse ved hånden - ikke mindst fordi jeg skulle se, hvem der var fiktiv eller ej i bogen.

---------------------------------------------------------------------------

Beau roman que cette histoire des prot-royalistes - et plein des choses à apprendre! Comme dans "La nuit, la neige" qui traite de la fameuse guerre de succession d'Espagne, nous sommes ici aussi en plein dans la régence de Louis XIV. Mais une partie moins connue pour ma part - le destin des port-royalistes et des jansénistes sous son règne.

Le monastère de Port-Royal des Champs en dehors de Paris existait depuis bien longtemps - mais en 1609 une soeur décide de faire une réforme réligieuse en adaptant la philosophie des jansénistes. Cette soeur et beaucoup d'autres qui suivront descendent de la même famille - les Arnauld. Soit on y mets les jeunes filles, soit les mères y entrent devenues veuves - mais leur but est de vivre selon des principes plus stricts dans une période où le relâchement est devenu courant dans beaucoup de monastères en France... et dans l'église catholique en général qui se préoccupent plus de leurs richesses et pouvoir que de servir Dieu.

A côté des soeurs vivant dans le monastère il y a les hommes, appelés les Solitaires qui vivent en dehors en sorte d'ermites - et c'est parmi eux qu'on rencontre le premier visiteur célèbre - Blaise Pascal. Un autre nom célèbre lié aux lieux est Racine - sa tante y fût abbesse, et sa fille voulut y passe sa vie. Mais des problèmes s'annoncèrent poru les jansénistes!

En effet leur doctrine était basée sur la grâce divine - l'opposé du libre arbitre, Il y a des controverses politiques et comment croire en un Dieu de grâce alors que le représentant de Dieu sur terre, le Roi Soleil, est là! Il faut les éradiquer et on les sort du monastère par force - comme la fille de Racine, qui ne pouvait se permettre pour sa position près du Roi d'être lié au jansénisme. Finalement en 1709 le monastère est définitivement fermé, et il ne restera rien - tout sera brûlé et détruit.

Cette histoire incroyable - et vraie - est racontée par les femmes, car le monastère était avant tout leur domaine. Elles traduisaient les textes du latin en français; elles s'occupaient des Solitaires et elles géraient toute l'économie du monastère. Certaines y veçurent toutes leurs vies; d'autres devaient partir, se marier et renier cette foi - Pujade-Renaus leur laisse à toutes raconter leur version des faits avec leur mots et de leur moment de l'histoire allant de 1609 à 1719.

Elle a une connaissance historique énorme, mais aussi la capacité de rendre ça accessible et différent selon la voix qui raconte. Pour ma part toute la relation de Racine aux jansénistes était nouveau et très intéressant en comparant à ses textes de théâtre qui prennent alors une autre dimension.

No comments: