Tuesday, June 29, 2010

Pandekagehuset - Carin Gerhardsen


  • Dansk
  • June 26-29
  • 318 pages

Hvis ikke det var fordi denne svenske krimi var uddelt gratis med et ugeblad, så var den aldrig endt i mine hænder. Jeg har tidligere nævnt min absolut manglende entusiasme for de svenske femikrimier - men da den nu var gratis... desværre er selv det ikke nok! Kvaliteten er ganske enkelt elendig!

Plottet er ganske enkelt, og allerede fra starten ved man, at den som de forsøger at udpege som morderen ikke er det... og man ved, hvem det er. Det er så udpenslet og dårligt struktureret, at det er skræmmende. Desuden var der i denne udgave så mange trykfejl, at det var en pinsel at læse den færdig.

Man fornemmer, hvordan forfatteren forsøger at skabe sin hovedperson i form af kriminalbetjenten, som skal blive en bærende figur i en lang ulidelig række af mysterier... men for mit vedkommende har jeg læst mere end rigeligt. Jeg glæder mig uendeligt til, at de svenskere finder ud af, at der kan skrives andet end krimier!

2 comments:

Ellen said...

Ups. Dér er jeg så ikke helt enig.
Din omtalte forfatter kender jeg dog ikke og har ikke engang hørt om hende, så jeg betvivler derfor ikke din vurdering af hende.
Men krimier af ældre dato har jeg nydt i mange, mange år.
Krimier af nyere dato, det være sig svenske eller norske, synes jeg bestemt også er læseværdige.
Jeg er lige begyndt at høre den norske Jo Nesbø, og jeg er fanget.
Indrømmet: Det er så ikke en femi-krimi :-)

(PS: Jeg savner alle dine andre oplevelser. Starter du mon en 'rigtig' blog igen?)

Nille said...

Ellen,

Jeg er nok bare kørt lidt træt i de svenske femi-krimier ;-)

Jeg synes bestemt, at Nesbø er godt skrevne bøger - og der er lidt mere substans i dem. Men måske er mit mæthedspunkt nået? De krimier, der skrives i rekordmængder i disse år, er dog noget anderledes end ældre krimier - som jeg er helt enig med dig i... der er mange gode!

Larsson-trilogien var jeg også begejstret for - men denne kunne altså ikke rigtigt begejstre mig.

Til dit PS... jeg tror det ikke; der er masser af oplevelser - men der er også så meget mere tid til dem nu, har jeg opdaget! Jeg overvejer det...