Le Montespan - Jean Teulé

• French
• April 7-8
• 309 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

En sjældent underholdende historisk roman, hvor jeg grinede godt og højlydt!

Historien om greven af Montespan er en af de mere farvestrålende i fransk historie; men desværre er det altid mest hans hustrus historie man hører om. Denne bog er ikke en historisk biografi skrevet af en historiker, men en roman - dog er den historisk korrekt i gengivelse af steder, datoer og skrifter fra perioden.

Greven af Montespan gifter sig som ganske ung med sin grevinde, som skulle have været gift med grevens bror, som er død i en duel. Vi er i 1663, og Ludvig den 14. er den franske solkonge. Greven er dog faldet i unåde og færdes ikke ved hoffet; de lever på den anden side af Seinen i et ydmygt hus - men er ovenud forelskede og bliver forældre til en datter og en søn. Greven forsøger at opnå kongens gunst ved at hyre lejesoldater og drage i krig; men alt han foretager sig er dømt til fiasko. Ligemeget... han vender lykkeligt hjem til sin dejlige unge kone.

I længden bliver hun dog træt af fattigdommen og fogeden ved døren; og hun søger mod det parisiske natteliv for at komme ind i den kongelige cirkel. Hun bliver ansat som hofdame for Ludvig den 14.'s kedelige spanske dronning; og inden længe bliver hun hans elskerinde. Greven vender hjem fra krig og opdager, at hun endnu en gang er gravid - men han har været væk i elleve måneder!

På den tid var det normalt, at man holdt sin mund, fandt sig i kongens tilbedelse - man var endog flatteret over, at ens kone opnåede denne status; og som regel dryssede der godt med penge og goder ned over ægtemanden samtidig. Man giftede sig jo ikke af kærlighed - og hvem elsker hinanden efter 4 års ægteskab, som greven får som svar af alle han klager sin nød til.

For det er netop problemet - han vil ikke holde sin mund; han farer Paris rundt og beklager sig. Han udstyrer sin karet med utroskabens horn i form af gevirer - ligesom alle sine våbenskjold tilpasses den nye status som forsmået ægtemand. Han afslår alle kongens tilbud om gods og guld, og lever i stor fattigdom. I 1668 skriver Molière et skuespil, hvori han latterliggøres - men han fortsætter ufortrødent sin kamp for at genvinde sin elskede.

Ludvig synes ikke, at det er sjovt længere og smider ham i fængsel sammen med den læge, der forløste det første af de syv børn, kongen fik med grevinden. Derefter sendes han i 'fangenskab' i sit slot i Sydfrankrig, hvor han hvert år på dagen for deres adskillelse afholder en begravelsesmesse over deres døde kærlighedshistorie. Hele sit liv bruger han på at bekæmpe kongen; men da denne endelig bliver træt af grevinden og erstatter hende med en ny elskerinde, Madame de Maintenon, er han syg og afslår hendes ønske om at komme tilbage til ham. Han dør kort efter - men selv hans testamente sælges som satireskrift i hele Frankrig.

Det var morsomt, interessant og man kan da kun sige, at der var sjove individer på den tid! Jeg skal vist snart i gang med Saint-Simons erindringer - jeg tror faktisk, at det er underholdende læsning og slet ikke tørt; omend ikke nem læsning heller.

----------------------------------------------------------------------

Ce livre a été critiqué comme étant trop moderne dans son langage par moments; pas fidèle au ton de l'époque. Je l'ai trouvé très amusant, intéressant - sans pour autant être certaine de quels faits sont entièrement corrects. Néanmoins j'ai verifié quelques faits - et ceux-là sont corrects pour les dates, les endroits ainsi que les lettres échangés entre Louis XIV et le Montespan.

Je connaissais vaguement l'histoire de sa femme - fameuse maîtrese de Louis XIV; mais pas du tout l'histoire derrière. Le mariage à priori heureux entre le marquis et la marquise malgré leur pauvretê; les efforts du marquis pour regagner sa femme et son refus d'accepter les titres et l'argent offert par le roi.

On pourrait estimer que le marquis est devenu fou - mais je pense tout simplement qu'il refuse d'accepter le fait qu'un roi puisse s'approprier sa femme juste parce que ça lui plait. Il a finalement eu une vie pleine de passion - en vivant sa vie dans l'éspoir de revoir sa femme; entre ses faux enterrements et les cornes de partout il avait beaucoup de courage, je trouve.

Ca m'a donné envie (encore une fois) de lire Saint-Simon - il est prêt sur l'étagère... il faut juste commencer le premier tôme. Seul critique que je pourrais avoir est le manque de références par rapport aux dessins qui accompagnent le texte - à savoir si ils sont réels ou construit pour le livre? Mais à part ça c'est plein d'humour - et d'anecdotes sur la vie à la cour du Roi Soleil!