Eremitkrebsene - Anne B Ragde

• Danish
• April 17-18
• 301 pages
• Titre français: Pas encore traduit - ça viendra!

Anden del af den norske trilogi blev vist nærmest slugt i dag; dog har jeg nogle forbehold i forhold til den første! Desværre!

Den første del slutter jo med den dybt gemte familiehemmelighed, der endelig ser dagens lys. Anden del starter, hvor den første slutter, hvor de alle stadig er samlet på gården. De drager hvert til sit - men vel vidende, at alting er anderledes. Lige præcis hér synes jeg så, at den taber pusten.

Karaktererne er flot trukket op i Berlinerpoplerne; men de bliver ikke båret videre på en ordentlig måde. For det første er der en del "gentagelser" af hændelser, der er sket i den første bog - muligvis for at hente nye læsere ind. Men nu snakker vi om en trilogi på 3 gange små 300 lette sider; så man når næppe at miste tråden! Det er lidt synd for den overordnede historie.

Derudover synes jeg, at det, der skulle holde dem sammen i den nyfundne familie falder lidt fra hinanden og man følger dem hver især i deres individuelle liv - Erlend, som kommer i en krise, da bøssekæresten pludselig vil have et barn; Torunn og hendes mislykkede parforhold og Margido's "sidespring" inden han genfinder sin Gud.

Den stærkeste karakter i bogen er uden tvivl Tor, som kæmper med den dagligdag, som nu er så forandret. Han kan ikke længere håndtere forholdet til datteren - og slet ikke, da han kommer ud for en ulykke og hun træder til og hjælper på gården. Han kan ikke længere fungere som faderen, der forsøgte at få et forhold til datteren - fordi han har mistet kontrollen. Tingene er ikke længere som de var, da moderen var der - og han ender med at begå selvmord ude hos sin yndlingsso, Siri.

Det er afslutningen på den anden roman, og han var pudsigt nok den karakter, der blev båret bedst over fra den første. Den af dem, der forholdt sig til familietragedien - ved ikke at forholde sig til ændringerne; men for de andre bliver det et forsøg på at køre det over i den lettere genre med enkelthistorier, der ikke rigtig flettes ordentligt sammen. Der er tanken om, at Erlend og kæresten Krumme skal investere i gården - men er det ikke mere i et forsøg på at få fred med sine rødder og leve en landidyl med det lesbiske par, der skal være mødre til deres to børn?

Jeg kunne ikke få den tredje del, da jeg sidst var i Danmark - så jeg må vente. Selvom jeg ikke var ovenud begejstret for denne del, så vil jeg trods alt læse historien færdig... engang!