Døden i festdragt - Henning Rovsing Olsen

• Danish
• February 22-23
• 280 pages
• Titre français: Pas traduit

Der er jo ikke meget nyt under solen, hvad angår Caroline Mathilde og Struensee's påståede elskovsaffære - men alligevel behandler denne bog det fra en lidt anderledes vinkel. Som udgangspunkt er dette ikke Struensee's biografi - ej eller Caroline Mathilde's. Jeg har i øvrigt læst rigeligt af begge dele - og derfor var det en anden vinkel på historien, der interesserede mig.

Det er en skønlitterær biografi - men én af den slags, som trods alt indeholder visse historiske kildeantegnelser. Hovedpersonen er den unge danske adelsmand, Enevold Brandt, som allerede som 17-årig blev tilknyttet hoffet efter endt juraeksamen. Han kommer rtet hurtigt ind i inderkredsen omkring den gale konge, Christian den 7. Denne synes at kunne lide den unge adelsmand på trods af sit mildest talt svingende humør og temperament.

I sine unge år på Sorø Akademi har Brandt dog stiftet bekendtskab med de idéer, som blandt andet Voltaire sendte i en strømning op imod enevældets Danmark. Det var i den tid, hvor den franske revolution allerede ulmede i baggrunden - men også i Danmark var der kræfter, der ville slaveriet, hoveriet og urimelige straffelove til livs.

Brandt møder en ligesindet i Struensee - de deler ideologier; men hvor Struensee ikke kan måle effekten af sine egne handlinger (og det had og mistro det medfører i hoffets kredse), så forsøger Brandt faktisk at bremse Struensee, og minde ham om, at deres type af revolution skal ske stille og roligt. De styrer enevældigt kongens hånd til underskrifter - men de har også deres interne kontroverser om magtfordelingen de to imellem. Brandt vil helst være ansvarlig for fornøjelserne, kunsten og hoffets morskabsbudget - men Struensee vil ikke lade ham sidde alene i den position.

Deres eventyr blev som bekendt kort - blot 1½ år ved hoffet før de endte på Kastellet inden den sidste køretur til fælledens skafot. Selvom den overordnede historie selvfølgelig er kendt - såkendte jeg personligt ikke Brandts biografi; ligesom bogen også bringer en ret detaljeret beskrivelse af selve anholdelsen i januar 1772. Primært sætter bogen dog spørgsmåltegn ved om Struensee og Caroline Mathilde var elskende - Brandt siger i fængslet, at de ikke var. Han overgiver et brev til sin sidste sjælesørger - men pudsigt nok forsvinder det i undersøgelseskommissionens arkiver. Nogle skulle retfærdiggøre enkedronningens og Guldbergs statskup - bogen hævder, at det var rent justitsmord?

Endelig lærte jeg dog også, at det er Struensee, der står bag loven om indførelse af husnumre - se det er da der sikkert mange postbude, der i dag er ham taknemmelige for!