Lavendelhaven - Lucinda Riley

 

• Engelsk
• 7.-9. juni
• 544 sider
• Originaltitel: The Light Behind the Window

Jeg synes jeg trængte til noget meget let fordøjeligt - selvom jeg havnede tilbage i historien om 2. Verdenskrig. Jeg har læst stort set alle Lucinda Rileys romaner, tror jeg. Hendes helt store gennembrud kom jo med serien om de syv søstre, men mens jeg ventede på næste bind i serien, læste jeg nogle af de andre romaner, som udkom inden eller parallelt med søster-serien. 

Denne roman er fra 2012, og følger den skabelon, hun har brugt mange gange med en rammefortælling, hvor nutid og fortid bindes sammen af historien.

I 1999 mister Émilie de la Martinières sin mor, og er nu arving til familiens slot i Sydfrankrig. Hun havde et komplekst forhold til moderen, efter at have mistet sin far som teenager, og har gjort alt for at distancere sig fra sin velhavende baggrund. Alene i det store hus er der hurtigt problemer, men som en ridder på den hvide hest dukker den engelske Sebastian helt tilfældigt op og hjælper hende.

Som læser kan man jo med det samme gennemskue, at han er skurken. Samtidig virker Émilie håbløst naiv, som hun kaster sig i armene på ham uden at undersøge hans baggrund. Men han fortæller hende, at hans mormor havde opholdt sig på slottet under krigen. Da hun er død, ved han desværre ikke meget om detaljerne. Men slottets vinbonde, Jacques, er en gammel mand, der kender hele historien.

Bogen springer mellem den fortælling fra 1943-44, hvor Constance (Sebastians mormor) hyres af SOE, og sendes til Frankrig som hemmelig agent til Émilie og Sebastians hurtigt eskalerende forhold.

Historien om Constance er af en helt anden karakter. En viljefast velbeskrevet protagonist i modsætning til Émilie, som irriterer ved sin naivitet. 

Der er mange åbenlyse arketyper i historien; og mange paralleller. Der er de to hold brødre - en fra hver periode - som i begge tilfælde hader hinanden. Under krigen er der Émilies tante, som er blind og i nutiden Sebastians bror, der sidder i kørestol. Der er de gode og de onde - nazister, der tror (eller ej) på ideologien. Tjenestefolkene før og nu, der er trofaste støtter, der vil gå i døden for deres arbejdsgivere... og der er selvfølgelig kærlighed og konflikter.

Dog vil jeg sige, at der var flere overraskelser helt til slutningen. Som altid med denne slags bøger, når man jo at regne slutningen ud, men Riley formåede alligevel at overraske mig en smule.

Det er virkelig let læsning - men det skal jo også til!