Det store bogtyveri - Stéphanie Surrgue / Lea Korsgaard

• Dansk
• 21. september
• 224 sider

Jeg så denne bog, da en af forfatterne flashede den på sin IG-profil for et stykke tid siden. Da jeg virkelig godt kunne lide Surrugues bog om Prins Henrik og jeg samtidig blev fascineret af historien, som jeg intet kendte til, så måtte jeg på jagt. Den er ikke længere at finde i handlen - forståeligt nok for at dansk bogpublikum; men heldigvis fandt jeg et antikvarisk eksemplar, der var i fin stand. I øvrigt også en noget bedre økonomisk disposition eftersom den er meget hurtigt læst!

Som sagt så vidste jeg intet om denne sag - de mange, mange sjældne og værdifulde bøger, der igennem en årrække var blevet stjålet fra Det Kongelige Bibliotek. Jeg var selvfølgelig for ung til at være informeret, da der var lidt røre om det i pressen i 1970'erne. Da retssagen kørte i 2004 efter afsløringen af de store boglagre i en villa i Espergærde, boede jeg ikke i Danmark. Der foregik selvsagt mange ting herhjemme i de år, som jeg ikke ved noget om - man følger jo pressen i det land, man bor.

Det er jo en fascinerende historie; på samme vis som vi fascineredes af en Britta Nielsen - disse (offentligt) ansatte, som stjæler fra deres arbejdsplads i årevis uden, at det opdages! Tanken om, at det er muligt undrer os - hvorfor er den ingen, der opdager noget? Hvordan kan en familie ikke undre sig over, hvor alle de penge pludselig kommer fra?

Frede Møller-Kristensen er ligesom Britta Nielsen "blot" en funktionær i et normalt betalt job, som stjæler af kassen! Eller i dette tilfælde af bogreolerne. Alle de bøger - og vi snakker jo mere end tusind - står hulter til bulter i villaen, uden at konen undrer sig. I slutningen af 1990'erne begynder de at sælge dem via auktionshuse - og det foregår på en så fordækt vis, at det er ganske enkelt en lodret løgn, at familien ikke er klar over det. Hustruen Eva, og sønnen Thomas Møller-Kristensen er særdeles involverede ligesom svigerdatteren og en ven af huset. De skovler ind i 'kommission" for at sende bøgerne ud af landet, og sælge dem, hvor det ikke vækker opsigt.

Men man kan da ikke tro, at ens far ved et tilfælde har bøger stående, der pludselig hiver millioner hjem på en auktion? Og da slet ikke, når arbejdspladsen hedder Det Kongelige Bibliotek? Det er ikke god tro i mine øjne! Ingen med det lønniveau ville kunne investere i bøger af den kaliber - men de slipper pudsigt nok meget nemt af med det.

Frede Møller-Kristensen var jo et stakkels menneske; alkoholiker, tyveknægt, og han levede på en livsløgn - hverken kolleger, venner eller familie kan bagefter sige, at de kendte og respekterede den mand. Men ikke desto mindre fortsatte de salget af bøgerne selv efter hans død. I god tro????

Han slap selv for straf; hans familie fik bemærkelsesværdigt lave straffe - og Danmark mistede en uerstattelig bogskat. Det er meget svært at finde opfølgende information siden bogen her udkom i 2005; men det betyder desværre nok, at de bøger aldrig kom tilbage til Danmark. Det burde man straffes langt hårdere for!