Off the Map - Alastair Bonnett

• Engelsk
• 3.-6. september
• 320 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Rejsebøger er pludselig blevet endnu mere tiltalende som jeg er afskåret fra at komme nogle steder; hvilket nok er den værste straf man kan give mig! Fra at have rejst min. fem gange om året til nu at have været hjemme siden slut februar... jeg er virkelig ved at få kuller!

Alastair Bonnetts bog lod mig derfor rejse en smule hjemme fra sofaen.

Hans indgangsvinkel er vores forhold til verdenskort og grænser; steder vi kender fra et kort, eller hvordan man nogle gange forsøger at manipulere disse enten ved at frembringe eller skjule steder. De fleste har han indikeret ved hjælp af deres koordinater, så man kan tjekke dem på Google Earth. Jeg kunne dog ikke finde ud af denne søgefunktion på Google - så måtte bruge navnene; det var ikke altid helt så præcist - men det var sjovt samtidig med læsningen at kunne visualisere det. Og Google Earth er jo en fantastisk måde at rejse på hjemme fra sofaen!

Bogen er opdelt i hovedafsnit for Lost Spaces, Hidden Geographies, No Man's Lands Dead Cities, Spaces of Exception, Enclaves and Breakaway Nations, Floating Islands og endelig Ephemeral Places.

Der er virkelig et stort udvalg - alt fra barndommes hulelege (uden koordinater!!!) til Nordkoreas forsøg på at bluffe Sydkorea ved at bygge Kijong-dong - en propagandaby, der ligger lige ved grænsen, og således skal give indtryk af rigdom og fredelighed i landet. I virkeligheden er den ubeboet - men alt er oplyst som var det en reel by.

Der er Mont Athos, som jo er forbudt for kvinder - eller fyrstedømmet Sealand; en gal mands forsøg på at skabe en mikronation på en forladt olieplatform i Nordsøen. Der er historierne om de kirkegårde, hvor de levende bor sammen med de døde - som i Cairo eller Manila; og fortællinger om forladte byer - Wittenoom i Australien; Pripayat i Ukraine (Tjernobyl).

Der er også mere uhåndterlige begreber som rendestene og de græstrekanter, vi ser langs motorvejen - er det kartografisk materiale? Hvem ejer det jord - og kan man erobre det? Så Bonnett angriber det både filosofisk men også geopolitisk, og der er bestemt afsnit, der er mere interessante end andre. Men alle 47 historier er relativt korte, og det er sjovt at se dem i Google Earth samtidig. Jeg er nu stadig ærgerlig over at jeg aldrig kan besøge Mont Athos - der er historier om kvinder, der har forklædt sig som mænd og har været der. De er blevet underlagt forbandelser (og eder) efterfølgende - og nogle historier er muligvis ikke helt troværdige. 

Men Bonnetts konklusion er jo, at der stadig er steder i verden - imaginære eller reelle - som får os til at drømme, og det er en nødvendighed for os. Vi arbejder konstant mod et samfund uden grænser - EU, Schengen etc. - men i virkeligheden er netop grænserne en del af fascinationen ved at rejse ud i verden, og vide, at nu er vi et helt andet og fremmed sted. Personligt er jeg jo vild med stemplerne i mit pas - og savner den fornemmelse af at vide, at jeg er rejst ind i en anden verden.

Bonnetts bog får mig til at længes efter at krydse den næste grænse... snart!