Min historie - Michelle Obama

• Engelsk
• 15.-22. december
• 448 sider
• Originaltitel: Becoming

Jeg var umiddelbart lidt i tvivl om dette var et overhypet forsøg på at trække lidt ussel mammon ud af tiden i det Hvide Hus; ikke, at de selvfølgelig mangler det. Dernæst ventede jeg på, at den skulle udkomme i paperback til en fornuftig pris - og i et mere håndterligt format. 

Endelig fik jeg den så i gave - i det store tunge format, som jeg altså virkelig ikke bryder mig om. Det havde måske den ene fordel, at jeg fjernede omslaget for ikke at ødelægge det - og det blev dermed lidt nemmere at skjule i metroen, hvad der fik tårerne frem i øjnene på mig. For jeg må indrømme, at jeg mange gange var meget rørt under læsningen.

Hvor meget hendes mand har været inde over, ved jeg ikke - men han er jo en fænomenal orator; og lige så god med ord er Michelle Obama. Selvfølgelig er der til tider det lidt for svungne amerikanske selvhøjtidelighed; men det rangerer jeg under kulturelle forskelle.

Bogen er på engelsk inddelt i tre hovedkapitler - Becoming Me, hvor vi får historien om hendes barndom og ungdom i Chicagos mindre favorable nabolag. En stærk historie om familiesammenhold, kampgejst for at klare sig godt i skolen, og komme videre til en længeregående uddannelse. Jeg kendte ikke så detaljeret til fru Obamas baggrund, og det var interessant læsning.

Anden del er Becoming Us, som selvfølgelig handler om mødet med Barack Obama, og hans græsrodsfilosofi i starten af deres forhold. Her kan man blot ved læsningen forestille sig manden tale med sin karakteristiske dybe stemme - og også føle med Michelle over alle de frustrationer, der har været ved at indlede et forhold til så kompleks en mand.

Sidste store del er Becoming More - om tiden i det Hvide Hus, og den er selvfølgelig fyldt med anekdoter om det praktiske i det liv. Problemerne med Secret Service, når man har to små piger og gerne vil leve et nogenlunde normalt liv. Men også de politiske udfordringer i de to mandater, som familien var igennem.

Parallelt med læsningen - og næsepudsningen - så jeg en del videoer på YouTube; så det trak læsningen noget ud. Men for mange af os i Europa poppede Obama jo op som en trold af en æske i sommeren 2008. Jeg havde fx aldrig set hans tale til konventionen i 2004, hvor han var fuldstændig ukendt også i USA; og hvor han ikke var i spil som kandidat. Men det var her USA for første gang så, at der var en derude, der havde et talent. Det var glimrende supplementer til selve læsningen.

Jeg så videoer fra taler af både Barack og Michelle over årene, som gav lidt ekstra liv til de i forvejen levende beskrivelser i bogen.

Og jeg må sige, at det ikke er uden grund, at den bog har fået så enorm opmærksomhed - det er virkelig en god historie. Endelig maner hun jo fuldstændig rygterne i jorden om eventuelt selv at stille op i 2020 - og efter at have læst bogen, forstår man hende.