Les derniers jours de rois - Patrice Gueniffey

• Fransk
• 23.-29. december
• 352 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

I slutningen af november læste jeg historierne om diverse dronningers sidste dage; den omfattede såvel franske som udenlandske dronninger, og kom vidt omkring.

Kongernes udgave er udelukkende fokuseret på de franske konger - fra Charlemagne til Frankrigs sidste kejser, som jo var i familie med Napoléon. Der er mange franske konger igennem historien, og der er ikke plads til dem alle. Nogle er jo også døde på en mere naturlig og stilfærdig vis end andre.

Nogle er til gengæld døde i kamp eller er blevet myrdet. Andre er døde gamle og mætte af dage; men har været så markante i historien, at deres død betød et stort skifte i den politiske styring af landet eller arvefølgen, der blev rokeret om, når en linje uddøde.

Bogen beskriver også de særlige kutymer, der har været omkring kongernes død. I mange år var det normalt at udføre en voksdukke af den afdøde konge, som man placerede på en stol. Der fik vedkommende serveret mad og drikke, som var han levende, indtil selve jordfæstelsen havde fundet sted og først der overtog den nye konge. Det kunne tage tid, da der skulle planlægges begravelse og mange skulle komme langvejs fra.

Så var der atter andre, som døde langt væk hjemmefra som Ludvig IX, som døde i Tunesien i forbindelse med et korstog. Hans legeme blev opdelt i indtil flere dele, som det også var kutyme; men noget skulle hjem til Frankrig og på den ni måneder lange rejse døde så mange andre i følget af kongelig byrd, at det var en hel kortege af kister, da de nåede Paris i 1271.

Det var sædvane at begrave hjerter et sted, og resten et andet sted. Mange blev selvfølgelig begravet i Sankt Denis-katedralen nord for Paris, som er franskmændenes svar på vor Roskilde Domkirke. Men den blev udsat for omfattende hærværk under Revolutionen, og der er sikkert ikke mange intakte lig tilbage i de smukke kister, man dog stadig kan beundre. Det er en utrolig smuk kirke at besøge med de mange sarkofager - men hvad der er indeni er jo svært at sige.

En interessant bog, selvom mange af "historierne" jo var mig velkendte; men jeg kan godt lide metoden, hvor det udelukkende er den sidste tid inden døden, som beskrives. Mange biografier beskæftiger sig jo mere med deres livsværk - men her ser vi, hvor vigtigt det også var for en konge at fremstå forsonende og mægtig i døden. Ikke noget med at ligge og vride sig af smerte; man var omgivet af kurtisaner og skulle jo forsone sig med den Gud, som var den eneste, der stod over Kongen. 

Og nogle har virkelig haft noget at skrifte i de sidste stunder!!!!