- Engelsk
- 31. august - 4. september
- 595 sider
- Originaltitel: Let the Devil Sleep
Det er vist glimrende, at jeg ikke har flere krimier i venteposition! Jeg ved ikke, om det ganske enkelt er fordi genren keder mig, når det er i overdosis .... eller fordi Verdon har tabt pusten?
Jeg tror faktisk, at det er en god kombination af begge dele. Jeg glædede mig til at kunne synke dybt ned i hans skæve Sherlock Holmes-figur, der jo overlevede den sidste drabelige sag, men bare sidder derhjemme og ikke rigtigt gidet noget. Hans kone, Madeleine, ser måske som den eneste, at manden ikke fungerer uden adrenalin og mordgåder. Så da et opkald fra en ven giver ham muligheden for at hjælpe dennes datter, er han i gang igen.
Denne gang er det en ti år gammel sag, som den unge pige vil lave til en tv-serie om de efterladtes følelser. Men det viser sig hurtigt, at der er nogle, der er mindre interesserede i, at hun går live på fjernsyn. Eller endog, at Dave Gurney blander sig i den gamle sag.
Problemet er dog, at det tager en evighed for Verdon at komme videre med sin historie. Næsten 600 sider er MEGET! Men Gurney har behov for at gentage sagens kernespørgsmål for sig selv så mange gange, at selv jeg kunne dem udenad. Dette krydres med uendelige beskrivelser af solnedgange, solopgange, konens madlavning .... og der sker ikke rigtigt noget med hans efterforskning. Alle andre mener, at han lider af PTSD, og er nærmest farlig for sine omgivelser - og det kører vi så rundt i. Temmelig længe.
Selve afsløringen og spændingsmomentet indtræder på de sidste 40-50 sider, og det er ganske for sent. Så sent, at det bliver en flad fornemmelse og der er ender, som føles åbne.
Som sagt er det uden tvivl også min egen overdosis - tre krimier på en måned er alt for meget useriøs litteratur. Det præger min entusiasme kan jeg mærke; så det er fint, at jeg holder en lille pause.
10 comments:
Jeg kender ikke den herre, men jeg kan ikke lade være med at reagere på, at krimier pr. definition skulle være useriøs litteratur. Du mente måske bare de tre, du lige har læst?
Efter at jeg er begyndt at abonnere på et nyhedsbrev fra amazon.com, der hedder Kindle Buffet, er jeg blevet klar over, hvor megen useriøs litteratur, der spildes papir og tryksværte på. Det er faktisk kommet noget bag på mig, hvor slemt det egentlig er.
Rasmine,
Jeg syntes faktisk, at de to første var glimrende - men det er jo litteratur i den lette genre. Ikke bøger man vil genlæse, da spændingen jo er væk. Ligesom alle de der chick-lit-bøger - det er jo heller ikke seriøs litteratur i mine øjne. Desuden var denne spækket med trykfejl de første 200 sider - det irriterer mig grusomt!
Ja, det er sørgeligt alle de træer, der må lade livet - alene det ville selvfølgelig være grund nok til at anskaffe sig en ebogslæser ... og så alligevel: NEJ!
Jeg har flere krimier, som jeg med nydelse har læst flere gange og har til hensigt at læse endnu flere gange, fordi de er så velskrevne, at spændingsmomentet betyder mindre - men det er måske ikke nok til at frikende dem for betegnelsen useriøs. Det drejer sig for eksempel om Dorothy L. Sayers' romaner om Peter Wimsey. De repræsenterer i det mindste et yderst seriøst skrivearbejde - eller hvad man nu skal kalde sådan noget ...
Rasmine,
Det lyder som noget, der kunne være interessant. På et tidspunkt læste jeg også nogle af de gamle Maigret-krimier på fransk. Det er bare en lidt anden tilgang til tingene i de ældre krimier. Så jeg noterer mig lige Sayers! Tak for tippet.
Jamen dog! Jeg troede faktisk, at alle kendte hende eller i alt fald Lord Peter Wimsey! Jeg har også præsteret at læse flere af mine Agatha Christie-krimier flere gange. Det er noget med atmosfæren hos begge de damer, selv om der ikke er tvivl om, hvem af dem der er 'lødigst'.
Jeg faldt engang over en "let-litteratur" bog, en krimi hvori indgik en hest og tilhørende hestestald(e), formentlig teen-age litteratur som min søn havde lånt eller fået - jeg kan ikke huske den, men gud hvor var det morsomt at læse den. Sådan en letlæst bog har man brug for nogle gange.
Maigret var en slags "nouvelle vague" i bog-form, man fulgte i Maigret's fodspor, alt blev set som om vi stod et par meter ved siden af ham. Og sikke miljøer, han beskrev, Simenon.
Rasmine,
De er nu sat på listen til det næste storindkøb af engelske krimier - men altså på engelsk, og så kan man åbenbart ikke få dem i København!
Donald,
For nogle år siden læste jeg den allerførste Maigret i forbindelse med en bogudfordring. https://nilleslitteratur.blogspot.nl/search/label/Georges%20Simenon
Jeg havde læst en del af dem, da jeg var teenager - men jeg bilder mig selv ind, at det er sjovere at læse dem på fransk. Men så opdagede jeg på Wikipedia, at der er ca. 75!!!! Det kommer jo til at fylde noget i reolerne, hvis man (som jeg) vil gribe det pragmatisk og kronologisk an.
Men derudover har du ret i, at det er OK med lidt let litteratur engang imellem - men det kan jo godt være godt skrevet alligevel?
Står det nu virkelig efterhånden så sløjt til, at man ikke kan købe Sayers og Christie i København???
Jeg mener bestemt, at jeg har set i alt fald Christie i den boghandel, der indtil for et par år siden fandtes på Hovedbanegården, og jeg købte i al almindelighed engelske krimier hos Arnold Busck på Strøget og i Politikens Boghal på Rådhuspladsen.
Rasmine,
Og denne kommentar havde forputtet sig!
Nu har jeg sat mig for at læse Maigret - fra ende til anden. Jeg fik nogle af de første i Bruxelles i sidste uge; mangler bare lige nummer 2 inden jeg kan komme i gang.
Men der mangler altså en ordentlig engelsk boghandel i DK! Men nu har jeg aldrig prøvet den på Hovedbanegården. Busck har da noget engelsk men lige disse har jeg jo ikke kigget efter.
Post a Comment