Hjemkomsten - Victoria Hislop

• Engelsk
• 20.-24. juli
• 582 sider
• Originaltitel: The Return

Jeg har tidligere læst en enkelt roman af Hislop, så da jeg fandt denne til den vidunderlige sum af 40 kroner, var det oplagt at investere i endnu en. Sidste uge havde jeg så oven i købet en rejse til München med diverse ventetid i lufthavn og en lang aleneaften på et hotel; det gav mig god tid til at komme igang med den. 

Ligesom med Øen er det en rammefortælling med start i nutiden, hvor en stakkels ung kvinde med hjertekvaler skal finde tilbage til sine rødder. Den del af fortællingen var heller ikke her den mest interessante, må jeg nok indrømme.

Den ca. 35-årige Sonia er gift med en lidt ældre mand, og deres forhold er mildest talt ikke godt. Hendes viltre veninde tager hende med til Granada på en miniferie, hvor de skal tage danseklasser - og på hendes morgenture rundt i byen, finder hun en hyggelig café, hvor en gammel mand giver hende små bidder af byens historie. Ikke mindst fascineres hun af de gamle fotos på væggen af flamencodansere, matadorer og lignende.

Vel hjemme igen får hun hevet oplysninger ud af sin far - om moderen, der er død; men som oprindelig kom fra Spanien - og hun finder gamle fotos, der er magen til dem i den lille café. Hun rejser tilbage og får endelig den gamle mand til at fortælle hende hele historien om Ramirez-familien; og denne del fylder så 400 sider af bogen.

Det er en fortælling om den Spanske Borgerkrig - og her var jeg virkelig på bar bund i de historiske politiske detaljer. Det var spændende læsning om en krig, som nok er ret så fjern i danske historiebøger og overskygget af den verdenskrig, der snart fulgte efter. Jeg har aldrig fået læst Hemingways grumme beretninger om den krig; men jeg kender billederne derfra - såvel hans som Capas; men der er nok for meget krigsgru i Hemingways romaner.

Her fik jeg en god indsigt i krigen med en mere politisk tilgang; og så var der jo kærlighedshistorien - som ender med, at den unge Sofia opdager, at hun har en forbindelse til den familie. Der var dog noget som irriterede mig en del - og det var tidsregningen. Bogen starter i 2001, hvor Sofia angiveligt er i starten af trediverne - ergo født ca. 1967-1968. Hendes mor er den unge flamencodanserinde, som er 12 år gammel, da regeringen væltes i 1936 - altså født i 1924! Og hun gifter sig med Sofias engelske far i 1955 ... jeg synes ikke, at det er en plausibel tidslinje; og det er et irritationsmoment, som nemt kunne være undgået. 

Det er da chick-lit i en eller anden form; og jeg bliver næppe afhængig af hendes bøger. Pudsigt nok så er kernehistorien om øen for de spedalske i Øen, og krigen i denne, virkelig interessante historier, som desværre skal proppes ind i lyserødt flor - de ville jo stå glimrende som selvstændige historier!