- Engelsk
- 1.-2. august
- 376 sider
- Originaltitel: The Year of Living Danishly
Selvironi er godt.
Humor er godt.
Konstruktiv kritik er godt.
Alle tre ting får en dansk læser ved at læse Helen Russells bog om, hvordan hun som tilflyttende englænder oplevede landet med de lykkeligste mennesker i verden.
Godt nok er vi i 2015-rapporten faldet fra den fine førsteplads, som vi holdt i en del år, ned til en 'skuffende' tredjeplads efter Schweiz og Island. Men fænomenet et stadig beundringsværdigt - og vel egentlig også når man ser på Top3-listen - alle lande, hvor der ikke ligefrem er tropisk klima, hvor alting er dyrt men også lande med en lille befolkning.
Helen lever et travlt London-liv - masser af venner, lange arbejdsdage, korte ferier - sammen med sin mand. En dag får han tilbudt en stilling hos LEGO i Billund, og efter lange overvejelser flytter de til Danmark - og ankommer i januar måned. Bad timing for alle, der skal flytte til Danmark - selvom England jo ikke just er fyldt med palmetræer heller. Men Billund er definitiv ikke London!
Helen Russell skriver et kapitel om hver måned, og hvad den bringer hende af oplevelser som nydansker. Hun arbejder freelance, og beskæftiger sig en del med det der lykke-princip ved at interviewe danskere indenfor alle mulige felter for at finde ud af, hvad vi gør rigtigt.
Samtidig krydrer hun det med anekdoter om livet som nyankommet til et land fyldt med regler. Hvornår må Dannebrog være oppe - og hvorfor må andre flag det ikke? Hvorfor koster en bil så meget - selv når den er brugt?
Visse anekdoter grinte jeg selv en del af. Efter at være vendt hjem efter så mange år i udlandet kunne jeg genkende en del frustrationer - over NemID; et internetsamfund, hvor alt gøres online - men også hvor svært det er at komme ind på livet af danskere og skaffe sig en vennekreds.
Hendes målgruppe er ikke primært danskere vil jeg mene; dertil er der nok for mange forklaringer af vores uddannelsessystem osv. Men det er stadig sundt at se sit land udefra - som det opleves af en nytilkommen. Til tider undrer jeg mig dog over, om der ikke er smurt lidt tykt på? Eller måske kom de en speciel hård vinter, hvor temperaturen nåede ned på minus tyve grader - det virker lidt voldsomt og stereotypt især hvis man kommer fra England. Men det gør selvfølgelig historien bedre.
Der er nogle fjollede fejl i den, som irriterede mig en del og som kunne og burde have været undgået med ordentlig korrekturlæsning. Men alt i alt er det en ganske underholdende bog - en læse-let-bog! Jeg startede lørdag eftermiddag - og lavede sandelig andet om aftenen; og nu er den færdig. Måske ikke helt pengene værd, hvis man læser så meget, som jeg gør.
4 comments:
Det kunne jo være, at tredjepladsen skyldes, at så meget absolut skal foregå online. Jeg er i alt fald blevet en hel del mindre lykkelig, efterhånden som digitaliseringssygen har grebet om sig.
Bogen er faktisk oversat til dansk og har titlen "Mit år som dansker". Jeg så godt da den udkom på engelsk, men jeg har valgt den fra, da den ikke rigtig tiltalte mig.
Apropos emnet, så har vi nogle tyske turister, der nu har lejet vores sommerhus i en årrække og som tit stiller os undrespørgsmål i forbindelse med Danmark og danskere. Vi er langt fra så ens med tyskerne, som vi går og tror. Så i forhold til andre folkeslag længere væk, er ulighederne og spørgsmålene nok større :)
Rasmine,
Jeg kunne i hvert fald forestille mig, at Schweiz er en anelse mindre online - men stadig mere moderne end fx Italien eller Frankrig. Hvad der så end skyldes vores tab af førstepladsen - men jeg var da også rystet over det, da jeg kom hjem! Der er jo ingen personlig kontakt mellem mennesker længere!
Bachs Bøger,
Mange tak for rettelsen - jeg må indrømme, at jeg i min dovenhed gik ud fra, at den ikke var oversat, da den var så relativt ny. Men det er nu rettet.
Jeg tror bestemt, at der er mange misforståelser kulturer imellem - i mine 14 år i Bruxelles, måtte jeg da også konsekvent høre om danskere, svenskere og nordmænd i et flæng; og der er jo en kæmpe forskel. Og præcis det samme gælder vel, når man kigger sydpå. Med belgierne var der i hvert fald en enorm forskel.
Jeg ved heller ikke om jeg ville anbefale den; store dele af den er jo beregnet på et udenlandsk publikum - og så er der visse floskler, som jeg har mistænkt for at være der for at 'krydre' det hele lidt. Ikke helt det korrekte billede af Danmark i mine øjne.
Post a Comment