Tuesday, August 4, 2015

Det levende kød - Lene Kaaberbøl



























  • Dansk
  • 3.-4. august
  • 309 sider

Selvom jeg ikke syntes, at første bind i serien om den kvindelige lægestuderende Madeleine var stor litteratur, så var det jo ganske underholdende. Så jeg faldt for fristelsen til at fortsætte med nummer to.

Den starter ikke mange måneder efter, at den første stoppede, med mordet på den franske præsident Carnot - en af dem, der nu har en boulevard i mange franske byer opkaldt efter sig. Det har i og for sig intet med historien at gøre - men det skabte uro og postyr i gaderne, da mange franskmænd benyttede lejligheden til en slags hævntogt mod italienere - da morderen selv var italiener.

Og efter denne lange nat finder man dagen efter liget af en ung pige - tydeligvis en prostitueret; som har fået fjernet et foster. De finder hurtigt frem til, at det er et mislykket kejsersnit - en procedure, som slet ikke var sædvane i 1894 - og selvfølgelig langt fra ufarlig.

Madeleine er samtidig blevet optaget på universitetet, og studerer anatomi - medicinstudiet ville man trods alt ikke tilbyde en kvinde. Hun må finde sig professorens ydmygelser og vittigheder; men også, at hendes forlovedes tidligere elsker - en mand - ligeledes studerer der. Professoren viser sig at være en aparte personlighed med mystiske tilbøjeligheder; og mysteriet bliver ikke mindre, da en anden ung prostitueret findes myrdet.

Plottet er ganske interessant, da det beskæftiger sig med tidstypiske problemer - kvinders rettigheder, aborter, raceudrensning og øgning af fødselstallene. Professoren er nemlig bekymret over de faldende fødselstal i Frankrig efter de store krige i 1870'erne. Han mener, at hvis der ikke bliver født nogle franskmænd (af sunde og intelligente forældre), så vil Frankrig indenfor tyve år blive rendt over ende af en krig med tyskerne, som de ikke vil have unge mænd nok til at bekæmpe. Men da der mangler unge mænd, forsøger han at omgå problemet med inseminering. 

Der er igen nogle fjollede fejl! Hvis man absolut vil skrive en roman med franske citater, så undersøg dog gramatikken - det driver mig til vanvid. Og vær konsekvent - fx omtales deres gade som Karmelitergaden, men de fleste andre bibeholder deres franske navn. Det er irriterende og sjusket; og det er desværre med til at trække helhedsindtrykket ned. Men det er hurtig og underholdende læsning.

No comments: