- French
- March 23-27
- 567 pages
- Dansk titel: Ikke oversat (endnu!)
Hvor meget, der er sandt, finder man aldrig rigtigt ud af - det er en Pandoras æske af en historie. Om insektudrydderen, som en dag bliver sendt til et jo til Bonbon Palace, som er en bygning i Istanbul bygget, hvor der tidligere lå to kirkegårde. Derfra tages vi tilbage i historien til dengang de to kirkegårde fandtes, men måtte udryddes for at give plads til en vej i den evigt ekspanderende by. Og til lidt senere, da en aldrende tager sin russiske hustru tilbage til byen, og bygger dette palads til hende.
Men han har andre børn i Frankrig, og de arver huser og udlodder det til lejeboliger. Så der finder man de to tvillinger, Djemal og Djelal; den rengøringshysteriske kone med den lille pige Su; den blå elskerinde (fordi hun udelukkende bærer blåt undertøj); den unge fraskilte 'jeg'-figur i romanen og en hel del andre skæve skæbner.
De har dog det til fælles, at de er generet af stanken af affald fra og i ejendommen. De mener, at det må komme udefra, da mange tilsyneladende afleverer deres skrald op mod husmuren. Det opfylder meget af deres tid at brokke sig og undre sig over stanken.
Den unge fraskilte jeg-fortæller finder så på at lave en inskription på muren; men inden da kender man allerede til hver enkelts mere eller mindre tragiske livshistorie. Det er igen forcen i tyrkisk litteratur, der slår igennem - historien om hver enkelt... deres lidelser og glæder og glemte eller skjulte hemmeligheder. De afsløres til sidst, men temmelig overraskende uden, at dette på nogen måde er en krimi.
Det er blot en masse skæbner, som tilfældigvis bor i samme hus - og hvad er opdigtet og hvad er ikke?
Jeg er fascineret af disse orientalske historiefortællere!
2 comments:
Eg blei nysgjerrig på Shafak, nå. Håper eg kjem over han på eit språk eg forstår.
Bai,
Jeg kan kun anbefale den, hvis den oversættes til norsk - eller engelsk måske?
Jeg skal selv læse flere af den forfatter, det er sikkert!
Post a Comment