Helenas hemmelighed - Lucinda Riley

• Engelsk
• 26.-30. april
• 608 sider
• Originaltitel: The Olive Tree

Man kan sige, at der er temmelig stor forskel på titlerne i den engelske og danske udgave; det tog mig lidt tid at finde den danske titel. Den udkommer på dansk den 9. maj 2019, men faktisk er det et ældre manuskript, der er fundet frem af skufferne. Riley skrev den først "for sig selv", som hun siger, i 2006 efter en familieferie på Cypern.

Måske har det også noget at gøre med, at hun i en årrække ikke havde held med at få udgivet sine romaner. En del, der udgives nu, er omskrivninger af gamle manuskripter fra den tid. Efter hendes succes med serien om de syv søstre, er det vel naturligt at lukrere på det og lige kigge skufferne igennnem. Det er nemme penge - selvom der har været lidt omskrivning og opdatering, som hun selv nævner i et interview. For perioderne skal lige opdateres til mobiltelefoni og anden slags moderne påfund.

Den oprindelige titel var da også Helena's Secret, men det lød uden tvivl lidt for Cartland-agtigt - den danske alliteration er i mine øjne ikke meget bedre. Det er da også tydeligt at se et mønster i de titler, hun udgiver nu; de er langt mere i tråd med den nye engelske titel på denne.

Historien er derfor på flere måder anderledes end de Riley-romaner, vi ellers kender. Hoveddelen af historien foregår i sommeren 2006, da en sammenbragt familie rejser til Cypern for at holde ferie i et hus Helena har arvet. Helena var der sidst som teenager, hvor hun havde en hed sommerflirt med den lokale Adonis alias Alexis. Hun er nu gift med William og har to mindre børn; men hun har også den 13-årige Alex (!), som er en følsom, superintelligent og introvert knægt, som lider under ikke at kende sin biologiske far.

Da Riley jo omskrev den, starter vi nu med Alex' ord, da han i 2016 vender retur til huset og åbner sin dagbog fra dengang. Historien fortælles som skift mellem hans dagbogsnotater, og handlingen i huset og familien.

Der er jo masser af drama af den moderne slags, som opstår når sammenbragte familier skal være sammen på lidt plads i for lang tid. For William - Helenas mand - har også et forlist ægteskab og en halvvoksen datter, som nu melder sin ankomst. Desuden er der Williams bedste ven Sacha, med kone og to børn - og der er mange potentielle og reelle knuder på kryds og tværs af de protagonister, som udgør de to generationer.

Endelig er der tilføjet et efterskrift, hvor den nu 23-årige Alex i store træk fortæller, hvordan det er gået familien siden. Og endelig mødes de - næsten - alle i huset, som var åstedet for en del familieskandaler dengang i 2006.

Det er anderledes end hendes nu typiske rammefortællinger med spænd over 1-2 århundreder; men det er stadig med et skift i sysnvinklen og masser af kærlighed, skandaler, hemmeligheder - og happy endings selvfølgelig. 

Som forfatter har hun bestemt udviklet sig, og selvom den er omskrevet er det ikke helt ned i enhver detalje. Således gætter man ret hurtigt plottet, og det blev en lidt langsommelig affære at vente på, at alle andre også indså det! Desuden er der ganske enkelt for mange hentydninger til den skandale Helena ved vil bryde ud, når hendes store hemmelighed opdages. Det er for kunstigt, og ganske enkelt dårlig fiktion. 

Skulle hun have ladet den ligge i skuffen så? Det er absolut ikke på højde med hendes andre romaner; og hvor meget hun end vil eksperimentere med andre ting, så har hun en genre, som hun nok skal holde sig til. Det er som altid letlæsning; men jeg var irriteret over, at vi skulle bruge sekshundrede unødvendige sider på at afsløre den indlysende hemmelighed.