Stormen udenfor - Stefan Merrill Block

• Engelsk
• 5.-6. marts 
• 350 sider
• Originaltitel: The Storm at the Door

Denne bog fandt jeg som en del af et pakketilbud forleden, hvor jeg fik tre bøger for 100 kroner. Der skulle handles lidt ind til ferie, som er lige om hjørnet. Men jeg synes dog ikke, at jeg ville læse om sindssygehospitaler under min ferie.

Stefan Merrill Block skriver her en roman, som er delvis fiktiv og delvist baseret på hans bedsteforældres historie. Frederick og Katharine mødes i starten af krigen i 1940'ernes USA. De kurtiserer kort og intenst, som man gjorde under de forhold verden var i - og Frederick bliver sendt ud til et krigsskib. Her bliver han syg, nærmest anorektisk og skriver desperat hjem til Katharine for at fri til hende. Dermed bliver de gift efter et halvt års bekendtskab; og Katharine opdager først senere, at den sygdom var symptomatisk for mange andre ting. De får fire døtre; men det er også turbulent med meget alkohol og utroskab, som Katharine lukker øjnene for. Indtil Frederick en dag står kun iført en regnjakke og blotter sig nede ved vejen - og politi, familie og venner får hende overtalt til at lade ham indskrive på Mayflower, som er et anerkendt privat psykiatrisk hospital.

Bogen følger skiftevis Fredericks og Katharines tanker og oplevelser i de måneder denne indlæggelse varer. Her er den fiktive del overvejende, da forfatteren jo ikke har kendskab til, hvad der foregik indenfor. Men det er uden tvivl et godt billede af, hvordan man behandlede psykiske lidelser. Elektrochok er helt normalt, og den siddende direktørs popularitet hos bestyrelsen er direkte forbundet med antal af selvmord på anstalten.

Læseren møder de andre indlagte, og får også en indsigt i, hvorfor de er endt der. Samtidig kæmper Katharine med en far, der ikke længere vil betale for svigersønnens behandlinger - og omverdenens syn på det. I længden bliver det jo svært at sige. at han "blot trænger til hvile".

Jeg havde dog lidt svært ved disse mange distancerede beskrivelser - der er ikke en reel dialog mellem de to ægtefæller. Barnebarnet har opdigtet en verden, der alligevel samtidig skal reflektere hans egne bedsteforældre - og mormoderen har brændt alt, hvad morfaderen skrev mens han var indlagt. Der er ganske få konkrete hændelser at hænge handlingen op på - og denne kombination af fiktion og virkelighed lykkes derfor ikke rigtig. 

Intentionen er da god; men så skulle man nok have skrevet den udelukkende som fiktion, og skabe mere dybde i protagonisterne. 

Det er dog rørende - men også meget tidstypisk - da Katharine ender med selv at hente Frederick hjem; vel vidende, at hun må leve med hans personlighed, som den er. Men det handler uden tvivl lige så meget om at bevare facaden i det sociale liv.

Jeg ville derfor ønske, at forfatteren havde holdt det til en fiktiv historie - at han ikke gjorde bunder tilsyneladende i en frygt for selv at være ramt af samme sygdom som bedstefaderen; og dermed et behov for at gøre op med egne dæmoner. Men så er dette nok ikke måden at gøre det på?