Skæbnegalleriet - Helle Stangerup

• Dansk
• 31. maj - 1. juni 
• 331 sider

Helle Stangerup var i mine øjne den mest talentfulde forfatter af historiske romaner i Danmark; men nu kommer der jo desværre ikke flere. Hendes biografi af Leonora Christine fra 1985 var ganske enkelt enestående, ligesom Spardame var det.

I Skæbnegalleriet er det ikke dansk historie, og vi er rejst til England i 1537 - hvor Henry VIII er ved sin tredje dronning ud af de seks, han fik kæmpet sig igennem. Hun er ved at føde den længe ventede og yderst nødvendige søn, men dør selv i forsøget på at redde Englands fremtid. 

Da kongen var færdig med at sørge, skulle der findes en ny dronning - for flere prinser måtte der til. Og her kommer bogens hovedperson ind i billedet - Hans Holbein var ved at blive anerkendt som hofmaleren, og nu blev han sendt ud i Europa for at male prinsesserne på befaling af den magtfulde Cromwell. Hans dilemma som kunstner var, at han ikke ville lyve - en grim prinsesse var og blev en grim prinsesse; og ved at forskønne hende frygtede han kongens vrede, hvis det kom så langt som til bryllup. Det gjorde det ikke med de første forsøg - den danske prinsesse Christine takkede nej med undskyldningen om ikke at have et ekstra hoved til det formål. 

Parallelt med historien om Holbeins prinsessemalerier, er der historien lidt forklædt som en krimigåde om sammensværgelsen for at vælte både Cromwell og dræbe den lille prins, så andre grene af familien kunne komme til tronen. Holbein overværer et mordforsøg på den tidligere kansler Thomas Mores datter, Meg, og finder kniven, der skulle have dræbt hende. Det fører ham tilbage til historien om nonnen Elizabeth Barton, som skulle have haft syner om kongensdød. 

Denne del af den engelske historie er selvfølgelig voldsomt interessant ikke alene på grund af Henry VIII's mange koner, og deres ofte tragiske endeligt; men også på grund af den bagvedliggende årsag, som var den største bekymring for datidens monarker. Det var den direkte årsag til kongens brud med Vatikanet, hvor han udnævnte sig selv som øverste ansvarlig for den anglikanske kirke - da Paven ikke ville acceptere hans skilsmisse, som jo var nødvendig med en ufrugtbar hustru. 

Derfor er Holbeins dilemma jo netop interessant; han vidste, at vejen til skafottet var lige så kort som kongens tålmodighed. Det gjaldt udelukkende om at finde en brugbar og smuk hustru til at producere sønner - kærlighed kunne jo findes andet steds. Der er lavet mange film og bøger om denne periode og de konflikter det medførte - i senere år blandt andet Hilary Mantels glimrende ufuldendte trilogi om Cromwell; men med perspektivet fra Holbein antager det en lidt anden vinkel, som bestemt er interessant, når man sammenholder det med de mange malerier, der refereres til. En rigtig god historisk roman.