Mali, ô Mali - Erik Orsenna

• Fransk
• 27.-28. juni
• 445 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Man kan behandle seriøse emner med humor og ironi - det hjælper tit til at camouflere en dybereliggende politisk besked, og det må man sige, at Orsenna gør i denne bog. 10 år efter, at han beskrev Madame Bâs bestræbelser på at komme til Frankrig for at hente sit barnebarn hjem.

Men nu er hun selv i Frankrig, og er en succesfuld del af det lille mikrokosmos i en parisisk forstad, hvor der er mange andre afrikanere - deriblandt fra Mali. En dag overrasker de hende med en flybillet til hende selv og barnebarnet - de mener, at hun med sine forbindelser til højeste sted og sin status som en kvinde med ordet i sin magt, er den rette til at tage hjem for at redde landet.

Mali er på det tidspunkt - i 2012 - midt i det voldsomme Touareg-oprør, hvor landet med den bizarre geometriske form er splittet mellem de nordlige og sydlige fraktioner. I nord har man genindført chariaen, og det meste af den store Sahara-ørken styres af nomadefolket touareg, som har skiftet kameler ud med kokain som handelsvare og levebrød.

Madame Bâ beslutter, at denne heltegerning, som hun indlader sig på, skal foreviges af barnebarnet Michel, som nu er omdøbt til Ismaël og udnævnt til griot - hendes personlige kronikør, som skal overlevere hendes historie til eftertiden.

Rejsen hjem og gensynet med fædrelandet - og ikke mindste de hundreder af familiemedlemmer - beskrives med vanlig afrikansk selvironi og humor; Orsenna må have tilbragt lang tid i Afrika eller blandt afrikanere for at nå til den hårfine grænse mellem at fremhæve pudsighederne og blive racistisk morsom. Det er eminent fanget, og jeg er sikker på, at en indfødt ville finde det mindst lige så underholdende.

De når en tur omkring Senegal og et ophold i en af FN's flygtningelejre, inden de begiver sig mod Timbuktu - en mytisk by, hvis årtusindgamle kulturarv er ved at blive ødelagt, og i dag er byen på listen over Verdensarvsområder i fare.

De rejser ad flodvejen - i en lille pirogue med to genstridige navigatører op ad Niger-floden - inden de når frem til byen, hvor Madame Bâ vil genåbne skolerne. Men det går ikke helt som planlagt, da de franske skolebøger fortæller om en dreng, der har en pige til veninde. Da hun forsøger at overbevise kvinderne om at benytte prævention, ender hun i fængslet. 

Til hendes held er dette netop som franskmændene ankommer for at befri byen - og alle hendes anstrengelser for at blive anerkendt bliver overskygget af præsiden François Hollandes tilstedeværelse. Forfatteren benytter her lejligheden til at lave grin med sig selv, fra da han i sin tid skrev taler for Mitterrand - og måske aner man også en mindre sympati for den nye præsident.

Men han får budskabet igennem - habilt under humorens dække, er der en voldsom reaktion på talebanere, radikal islamisme og Afrikas nye problemer med eftervirkningerne af det arabiske forår.

Jeg slugte den ganske enkelt - og det ville da ikke være skidt  med flere eventyr med Madame Bâ.