Madame Bâ - Erik Orsenna

• Fransk
• 13.-19. juni
• 508 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Det var lang tid siden, jeg havde læst en roman om Afrika - ikke skrevet af en afrikaner, men dog så man faktisk hurtigt tænker på forfatteren som Madame Bâs kraftfulde stemme. Erik Orsenna er akademiker - i den tunge franske kategori med studier indenfor filosofi og statskundskab og en karriere som blandt andet rådgiver for François Mitterrand, og har tidligere vundet Goncourt-prisen.

Denne gang er han dog taget til Mali og er en midaldrende kvinde, som meget gerne vil have et visum til Frankrig, hvor hun vil redde sit barnebarn, som er ført ud af landet mod hendes vilje for at spille fodbold. Hele historien er bygget op som en tale direkte til præsidenten - tidsmæssigt ganske sikkert Chirac - og den samtale, hun har med sin franske advokat i Bamako, som hjælper hende med papirarbejdet.

Det starter med den "berømte" 13-0021-formular, som alle indvandrere til Frankrig kender; hun skal udfylde det hele - men hvad der virker simpelt for den unge franske advokat, er temmelig kompliceret for en afrikaner. For eksempel har man jo ikke bare et fornavn. Man har sit kristne navn, man har et afrikansk navn og så er der det dyr, der er ens skytshelgen osv. Så hver lille kasse, der skal udfyldes, fører til en lang fortælling, hvorved læseren får hele Madame Bâs livshistorie.

Orsenna formår i den grad at sætte i personens sted - der er humor og ironi, som den opleves, når man sidder i Afrika og forestiller sig Europa. Der er sandelig også spydige bemærkninger om vores opfattelse og behandling af Afrika på grund af vores syn set heroppe fra.

Madame Bâ havde en hel flok søskende og hendes far var ansvarlig for vandværket ved Senegalflodens maliske gennemløb; floden er et levende væsen for Marguerite, som hun også hedder. Som ganske ung blev hun gift med den smukke Peul-nomade, men da hun stadig gik i skole fik hun p-piller af en engelsk læge. Men ingen vidste det jo, og i stedet brugte de mange år og stort set alle deres penge på at opsøge de lokale heksedoktorer - Marguerite grinede bare indvendig; hun er i det hele taget en personlighed, som læseren hurtigt falder for og tager til sig.

Men så kom der også otte børn, og så døde manden - dolket af en jaloux ægtemand under et sidespring. Marguerite kommer til at arbejde tæt sammen med de franske udsendinge, der skal hjælpe landet på fode - og mest af alt sørge for, at folk ikke forsøger at rejse til Frankrig. Men hendes egne børn drømmer ikke om andet end at rejse nordpå - til hendes store fortrydelse. Og endelig en dag bliver det lille barnebarn så "kidnappet" af to talentspejdere og ført til Frankrig, hvor hun nu vil hente ham fra.

Marguerite får afslag på sin anmodning, men hun dukker op i en senere roman af Orsenna. Det var faktisk den, jeg fik i gave for nogle måneder siden - og så måtte jeg jo tage tingene i den rette rækkefølge. Madame Bâ er en kvinde, man savner, når bogen er lukket!

Det er så fyldt med bitter-komisk ironi, at man både griner og græder. Og så kan man jo blot glæde sig til næste bind.