Dandy - Jan Guillou

• Dansk
• 4.-6. november
• 357 sider

Andet bind i Jan Guillous serie om Det Store Århundrede kom med hjem fra Danmark i weekenden. Tredje bind er allerede udkommet; men endnu ikke i paperback, så den må vente lidt endnu - og der er jo også planlagt hele ti bind.

Første bind startede jo med historien om de tre brødre, Lauritz, Oscar og Sverre - men ganske hurtigt forsvandt Sverre ud af billedet, da han lod brødrene i stikken i Dresden i skam over sin homoseksualitet og selvfølgelig også for at følge sin elskede, den engelske lord Albie.
Så det er der vi starter - i 1901, hvor de to unge mænd ankommer til England, til familiens gods og til en verden, hvor Oscar Wilde havde været fængslet for sin afvigende seksualitet.

Familien er næppe naiv; men med den velkendte engelske koldsindighed accepterer  man, at der ikke skal tales om det. Sverre falder ind og de to mænd lever et relativt almindeligt herregårdsliv afbrudt af de lidt vildere aftener i London, hvor de har en form for diskussionsklub. Her er der løssluppent, og det er her de mødes med deres homoseksuelle åndsfæller - kunstnersjæle og bohèmer, der ikke kan indfinde sig i det stive klassemiljø. Visse af dem gifter sig med en kvinde - det bliver skalkeskjulet, som gør, at de kan udleve deres andet liv i kulisserne.

Der er få tråde tilbage til den oprindelige slægtshistorie, som jo er de tre brødres historie - blandt andet da Albie og Sverre sammen med Albies søster, Margie, rejser til Norge og møder moderen. Det er rejsen, der skal give Sverre syndsforladelse. De er ligeledes på et tidspunkt i Afrika - hvor broderen Oscar jo bor; men uden at møde denne. De cirkler således lige uden om hinanden, men mødes aldrig.

Historien kulminerer med 1. Verdenskrig, hvor dilemmaet spidser til, da Albie ikke har meldt sig under fanerne. Det er med til at understrege deres homoseksualitet og betyder en heksekrig i engelske medier - han er jo trods alt lord. Så han ender med at vælge den lette løsning, og tager til Afrika - mens Sverre som neutral nordmand kan blive derhjemme.

Det ender selvfølgelig galt; Sverre forlader England og rejser til Berlin. Her møder han tilfældigt de to brødre i den afsluttende scene og trådene samles. Det er stort set den samme afsluttende scene som i Brobyggerne blot udvidet med Sverres ankomst. Så nu er der lagt op til, at de tre brødres historie kan fortsætte parallelt i tredje bind - og sikkert i Tyskland?

Overordnet set er det en glimrende historie. Jeg synes, at det fungerede perfekt med et bind helliget England og Sverres eventyr der. Men det irriterer mig med al den name dropping! Ken Follett gør faktisk præcis det samme i hans trilogi om det 20. århundrede - de helt almindelige opdigtede personer skal absolut altid i nærkontakt med de personer vi kender.

I Dandy er der meget malerkunst involveret; og de bliver nærmest venner med fx Matisse. De møder Denys Finch-Hatton; Lytton Strachey, Virginia Woolf, etc. Det er næsten for meget - og hvorfor kan man ikke fortælle familiens historie uden at iscenesætte den i en historisk kendis-kontekst?

Men det er stadig en god sproglig historie - skrivestilen er tilpasset tiden; det bliver så spændende at se om den kan følge med udviklingen i de næste bind?