La Chambre des Dames - Jeanne Bourin

• Fransk
• 26. oktober - 3. november
• 634 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

La Chambre des Dames er en historisk roman fra 1979, som blev filmatiseret af fransk fjernsyn i 1983. Det var inden jeg flyttede til Frankrig første gang, men titlen er kendt, så da jeg fandt den til 2 Euros i Paris langs Seinens bredder, så var der ingen tvivl. Den er anerkendt for at være historisk veldokumenteret for den periode, den beskriver - midten af det 13. århundrede i Paris.

Det er anderledes at læse romaner fra den periode; man bruger ikke paragraffer eller afsnit, men skriver bare derudaf! Det kan virke lidt bastant til tider - især hos Bourin, som bruger en sætning til et sceneskift eller et skift i vinkel fra en person. En dør åbnes, og vi har historien fra en ny vinkel; i stedet for at indskyde en lille linie som pause.

Men historisk er det veldokumenteret. Måske for meget til tider. Det er tydeligt, at forfatteren vil vise, at hun har dokumenteret perioden - hvad man spiser, hvordan man klæder sig ... og det bliver lidt pedantisk. Hvis det er en historisk roman skal man netop fornemme, at det er personernes historie man kommer ind i; og personerne vil ikke stille et spørgsmål med alle svarene i spørgsmålet, som når en karakter spørger om maden er klar - og er lavet med de og de ingredienser. Eller turene igennem Paris, hvor hvert gadenavn nævnes. Det irriterede mig i starten, og det tog mig næsten 200 sider at komme ordentligt ind i personerne og abstrahere fra dokumentationen.

Men der er en god historie bag om livet i middelalderen især set fra kvindernes vinkel. Vi følger ægteparret Brunel - Etienne og Mathilde - som er guldsmede. De har seks børn; fire piger og to drenge. Den ældste datter, Florie, skal giftes med den unge troubadour, Philippe, men på bryllupsdagen dukker en lækker ungersvend op. Han bliver håbløst forelsket i Florie - men det er Mathilde, der bliver forelsket i ham. Hun er kun 34 år gammel, men efter tidens traditioner gift med en meget ældre mand, som ikke længere kan give hende fysisk glæde. Hun er for ung til at opgive den del af sit liv og så dukker Guillaume op.

Man følger de to kvinders livsbane - mor og datter. Florie, der ender med at give efter, og bliver udstødt af mand og familie. Men også søsteren, Clarence, der bortføres og voldtages af unge ballademagere - en anden slags end i dag; men efter tidens ånd.

Bogen er opdelt i to store tidsafsnit - 1246 og 1253; imellem de to perioder er Florie taget fra Paris for at udleve sin skam i ensomhed. Men Guillaume finder hende igen, og hun falder igen i. Sat op mod hendes seksualitet er Mathildes ensomhed i et ægteskab, hvor det udelukkende er ømheden, der er tilbage; men også bekymringen over at skulle passe på sine børn. Og nu er turen kommet til de yngre døtre, der skal i vej.

Den anden del samler historien med de hjemvendte sønner fra korstog; med episoder fra fransk historie og med udviklingen som familiens kvinder skal igennem. Der bliver det reelt, og man fornemmer personerne bag navnene bedre.

Dog er jeg overordnet lidt skuffet; selvom der er en masse viden om middelalderen at hente. Ikke et dårligt køb, men en bog, der ikke er ældet så godt som andre.