Back to Blood - Tom Wolfe

• Engelsk
• 8.-12. september
• 704 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Jeg var helt forpustet og fortryllet i meget store dele af Wolfes mammutroman om nutidens Miami - men mistede desværre lidt pusten ved slutningen.

Tom Wolfe er jo især kendt for sit mesterværk fra 1987 - Forfængelighedens bål. Det var en episk roman om New York i 1980'erne; om racisme, om social status og fald fra tinderne. Om golden boys og penge, som de flød i 1980'erne og om forholdet mellem sorte og hvide i storbyen. Den var guddommelig, og jeg ville sagtens kunne læse den igen så mange år efter.

Nu er vi i 2012, og Tom Wolfe er blevet en aldrende forfatter på 81 år. Men tidssatiren har han i behold, nu hvor scenen er sat i Miami med den cubanske befolkning som hovedingrediens.

Der er mange personer, og det er også bogens svaghed til sidst. Visse forsvinder ud i tågerne, og man kan undre sig over en så indgående introduktion til fx avisredaktøren Ed, som senere fortaber sig for kun at dukke op i de afsluttende scener. Hovedpersonen er den unge muskuløse politimand Nestor, som ryger uklar med hele byens cubanske befolkning, da han redder en mand ned fra en skibsmast under stor mediebevågenhed. Problemet er blot, at det er en illegal cubansk indvandrer, som Nestors heltehandling nu får sendt retur til Cuba uden chance for at sætte fod i det forjættede land.

Hans kæreste Magdalena forlader ham til fordel for en hvid amerikansk psykolog med speciale i pornografisk afhængighed; men han er selv mindst lige så depraveret. Derigennem møder Magdalena den rige side af Miami - de utrolige summer penge, de russiske oligarker, som finansierer byens museer - men også alt det overfladiske.

Samtidig kæmper Nestor for at få sit liv tilbage - men han ryger igen og igen ind i situationer, der er potentielt racekritiske. Vi introduceres til den haitianske smukke Ghislaine, hvis far insisterer på, at de er franske for at hæve sig over den fattige befolkning af indvandrere, som udgør byens majoritet. Også her bliver portrættet for tamt, og de forsvinder for hurtigt ud i tågerne.

Der er mange groteske situationer, som egentligt blot er et grusomt spejlbillede af vores verden i dag styret af YouTube, iPhone, Facebook og lignende. Men det bliver lidt for klichéagtigt, og handlingen og spændingen kan ikke følge med hele historien igennem.

Der er langt til mesterværket fra 1987 - men personligt fik jeg da lidt ud af at læse om den cubanske kultur, da jeg rejser dertil om et par uger. Ikke til Miami men det rigtige Cuba. Det mere autentiske, som Wolfe ikke formår at få med i sin roman desværre.