Saturday, May 7, 2011

Ebène - Ryszard Kapuściński

























  • French
  • May 1-6
  • 373 pages
  • Dansk titel: Ibenholt
Ryszard Kapuscinski er en polsk journalist, som i sig selv havde et interessant og kontroversielt liv. Siden på Wikipedia går i detaljer med de kontroverser, der har været om hans eventuelle hemmelige arbejde for Kommunistpartiet under Den Kolde Krig. Han var flere gange lige på vippen til at vinde Nobels Litteraturpris, men fik den aldrig og døde for nogle år siden efter et langt og spændende liv som journalist. Muligvis ville han ikke have sat pris på den heller - for hans journalistiske arbejde gik først og fremmest ud på at møde 'manden på gaden' og ikke eliten.

Men manden på gaden var snarere manden på savannen; for Kapuscinski brugte knap fyrre år af sit liv på at gennemrejse Afrika på kryds og tværs. Ibenholt er en sammenkogning af disse mange års rejser, og er en samling historier fra forskellige afrikanske lande i en vistnok nogenlunde kronologisk rækkefølge. Den første er dateret i Ghana i 1958; men de efterfølgende historier er ikke og man kan nogle gange situere dem historisk ud fra de politiske begivenheder, som massakren i Rwanda eller Amins styre.

I indledningen siger Kapuscinski, at Afrika ikke eksisterer. Det eksisterer geografisk, men hans konklusion er, at kontinentet eksisterer mere som en essens af liv og personer, og er for stort til at kunne beskrives. Det kan man så argumentere imod efter læsningen af hans bog, hvor han konsekvent sætter afrikanerne op mod europæerne (eller amerikanerne). Er det så en racistisk eller en etnocentrisk måde at anskue kontinenter på?

Jeg tror det bestemt ikke! Han sætter fingrene på de universelle elementer, som udgør Afrika - problemerne efter kolonialismen, som alle afrikanske lande har været udsat for. Problemerne med manglende vand og føde, borgerkrige, warlords men også dagliglivet - kvinderne, der bruger en dag på markedet uden at handle men mere som et socialt indslag i deres liv; eller den spontane dans, der kan opstå i gaderne fordi man trods al elendigheden elsker livet. Et gennemgående element, som næsten begyndte at irritere mig, var hans problem med heden!

Det er evigt tilbagevendende; 'der er varmt som i Helvede', 'man brænder op'.... en polak er tilsyneladende ikke særlig varmeresistant - eller også har han udelukkende rejst i de varmeste måneder af året. For der er steder og årstider, hvor det absolut ikke er varmt - heller ikke ude i Sahel-ørkenen. Men det virker som en stor ting i hans oplevelser. Når det er sagt, så er resten af hans bog ganske enkelt enestående. Det første kapitel, som beskriver en rejsendes første møde med Afrika gav mig næsten tårer i øjnene ved minderne om mit eget første - for han rammer virkelig plet. Det er ikke kun mødet med Afrika, men den reaktion i os selv, som man konstant skal arbejde med, når man befinder sig i så fremmede omgivelser.

Han beskriver et skotsk par, som han mødte i toget, og som nægtede at snakke med nogensomhelst af de lokale. De havde fået kulturchok, og var bange for at blive snydt og bedraget, bestjålet eller det, der er værre. Det er ikke racisme i mine øjne. Det er ganske enkelt et psykisk chok, som nemt kan forekomme, hvis man ikke er forberedt på Afrika. De har ganske givet fortrudt ved hjemkomsten, at de reelt ikke Afrika. Kapuscinskis rejser er ikke med komfort og afstand; han rejser med lokale transportmidler og bor blandt lokale - hans beskrivelser er nok så meget historiske og enestående for os, som ikke i detaljer kender til hvert lands tragiske baggrund. De er også poetiske og følsomme, og de er ikke skrevet i vanligt journalistisk sprog - og skaffede ham ry for at skrive magisk journalistik.

At det er magisk er der ingen tvivl om; men det er også til tider barsk. Jeg brugte lang tid på at læse den, fordi det sætter så mange tanker i gang - det krævede atlas og Google Earth at følge ham, og Wikipedia til yderligere informationer. Udover, at der i dag findes et utal af fantastiske afrikanske forfattere, som sætter fokus på deres kontinents kultur og historie, så må denne bog være et must for alle, som er forelsket i de personer, som udgør Afrika.

2 comments:

Linse said...

Jeg kom halvvejs igennem Ibenholt i juleferien og blev så afledt.

Men jeg skal have genoptaget læsningen, for jeg er rigtig begejstret for Kapuscinski. Her i bogen er der mange rigtig fede reportager og beskrivelser. "Statskuppets anatomi" er så enkelt beskrevet og hele ideen er nærmest genial; han kan med få ord beskrive hvad universitetsfolk sikkert ellers kunne fylde tykke bøger, men som han gør helt nærværende og menneskelig.

Jeg ved du har en særlig tilknytning til Afrika, men kan du lide Kapuscinski, anbefaler jeg hans bog Imperiet, hvor han rejser rundt i Sovjetunionen efter murens fald: http://bogstavsamleren.blogspot.com/2008/10/imperiet.html

Nille said...

Linse,

Jeg var meget begejstret for hans observationsevne - og i den sammenhæng vil jeg tro, at den er lige så knivskarp, hvis det handler om Sovjetunionen som om Afrika.

Han har nemlig en evne til at formidle det, som alverdens kloge mennesker og politikere ikke formår. Muligvis fordi han holder sig til manden på gulvet - og ikke forsøger at intellektualisere for meget!

Jeg vil meget gerne læse mere af ham - blot for hans skrivemåde; men han har vist også skrevet andre bøger fra Afrika, som jeg skal have fat i!