Pieter fra Letland (Maigret I) - Georges Simenon

• French
• January 23
• 191 pages
• Originaltitel: Pietr le Letton
• Bogudfordringen 2011

I år har jeg tilmeldt mig Bogudfordringen 2011 - og den første udfordring bestod i en krimi fra før år 2000; nu læser jeg ikke krimier i vanvittig stor stil må jeg nok indrømme. Jeg har læst alle Nesbøs krimier - men de svenske femikrimier synes jeg ganske enkelt er ulidelige - så måske var der håb om at få smag for genren ved at gå længere tilbage i tiden.

Derfor valgte jeg at gå rigtigt langt tilbage - og samtidig hædre mit nye fædreland ved at læse en belgisk krimi. Maigret-serien er jo en klassiker, og jeg har læst en del af dem som teenager; dengang troede jeg sikkert, at han var franskmand - men på trods af, at de alle foregår i Paris, så er Simenon født og opvokset i Liège i Belgien. Jeg købte den absolut første Maigret-krimi, som udkom første gang i 1931 og på dansk to år senere.

Det er selvfølgelig noget andet end moderne krimier, men det er absolut ikke forældet. Det er en anden skrivestil, hvor man ikke skal holdes i spænding til sidste sekund - men i stil med Agatha Christie følger detektivens intuitioner undervejs i opdagelsesarbejdet.

Historien starter lige på og hårdt med Maigret, som informeres om en berygtet forbryders ankomst til Paris med toget fra Bruxelles; han begiver sig til banegården, og opdager, at der i det ankomne tog er et lig på toilettet. Men han har tydeligt set den eftersøgte ud fra det signalement han har modtaget - tiden taget i betragtning kun ud fra ord... ingen fotos eller anden elektronisk overført information.

De næste par dage følger han i hælene på den berygtede Pieter fra Letland, mens denne farer rundt i Paris - både med en amerikansk millionær og på suspekte sidegadehoteller eller på skumle barer, hvor han indtager imponerende mængder absint. Undervejs ryger der en del personer - myrdet af den ene eller den anden; men især mordet på en af Maigrets kolleger berører ham meget.

Hele intrigen bunder i Pieters familiebaggrund; han var nemlig tvilling - og den jaloux og desperate tvillingebror var togmorderen, hvorefter han tog sin brors plads. Maigret - som den gode detektiv han er - opdager fupnummeret, da den falske tvillings personlighed begynder at krakelere. Han kan ikke opretholde komedien, og Maigret får til sidst hele historien - hvorefter han lader morderen begå selvmord.

Jeg kan ikke huske Maigrets andre krimier godt nok til at huske om dette er symptomatisk - at han sympatiserede til sidst med sine forbrydere, og på denne måde lod dem 'slippe'. Men det var absolut en underholdende krimi - i den gode gammeldags stil uden for mange fantastiske krumspring. Godt gammeldags detektivarbejde udført af helten med flair for spøjse sammenhæng - og jeg er faktisk ikke i tvivl om, at denne udfordring har givet mig lyst til at genlæse nogle af de gamle klassiske krimier... det må da også være den ultimative ferielæsning!