La cathédrale de la mer - Ildefonso Falcones

• French
• January 17-21
• 820 pages
• Dansk titel: Havets katedral

Jeg har ikke læst den berømte 'Jordens søjler' af Follett; og umiddelbart tror jeg ikke, at jeg kommer til det - selvom mange drager lighedspunkter mellem hans roman og denne. Begge drejer de rundt om konstruktionen af en katedral - men denne appellerede til mig efter just at være vendt hjem fra Barcelona, hvor vi havde besøgt Santa Maria del Mar-kirken... og den er enestående smuk.

Falcones' roman er også en mastodont, der strækker sig over 63 år - fra hovedpersonen Arnaus far gifter sig til den aldrende Arnau har været igennem et helt liv med usædvanlige oplevelser. Ikke noget overnaturligt - men alligevel en særpræget skæbne for en, som fødes som søn af en livegen. Men Arnaus far, Bernat, har måske et lille skær af rebel i sig - da godsejeren voldtager hans unge hustru på bryllupsnatten, og senere tager hende til sig for at amme sin egen søn, tager Bernat den spæde søn og flygter til Barcelona.

Her lever de i fattigdom - indtil faderen en dag starter en tumult, som ender med at koste ham livet. Den unge Arnau brænder faderens lig, der hænger til offentligt skue efter hængningen. Han må igen gemme sig, og søger jævnligt tilflugt i kirken, som er under konstruktion - her taler han med Jomfru Maria, som bliver hans erstatning for en mor.

Der overgår ham uendeligt meget - fra den største fattigdom bliver han gift med en af kongefamiliens uægte døtre; han overlever pesten - men mister sin første kone, Maria; han sympatiserer med jøderne og ender dermed i Inkvisitionens fangarme... og hele vejen igennem sætter han sin lid til Santa Maria del Mar.

Det specielle ved denne kirke i modsætning til den store Eulalia-katedral, som blev bygget samtidig, er nemlig, at den blev bygget og finansieret af folket - ikke mindst bastaixerne, som Arnau hører til. I sin ungdom bærer han de tunge sten fra bruddet udenfor byen indtil kirken, og han glemmer aldrig sit bånd til folket. Det lyder selvfølgelig meget heltemodigt - og lidt usandsynligt ligesom hans hurtige stigning i rangordnerne for en mand, der kommer af ingenting. Men jeg synes, at Falcones personer virker meget troværdige set i den historiske kontekst.

Samtidig er det ikke udelukkende en roman; der ligger et fantastisk arbejde bag - og det er lige så vel en historie om Barcelona i det 14. århundrede; de katalonske krige, da Barcelona hører til Aragon og ligger i krig med Frankrig og Spanien. Der er fantastiske beskrivelser af livet på den tid - ikke mindst med alle de love, der gjorde klasseskel som tykke mure, det var umuligt at trænge igennem. Kvindernes plads var som mandens ejendom, og samtlige af bogens kvindelige hovedpersoner har en grum skæbne - men de er ikke desto mindre stærke personligheder.

Det er glimrende underholdning - og samtidig interessant historisk; og det gjorde absolut kun bedre lige at have været der, og kunne se gaderne for sig. Kirken gjorde et kæmpe indtryk på mig, da jeg stod i den - og den fortjener bestemt at være centrum for en så smuk roman, som jeg vitterligt slugte - 820 sider på fem dage!

-----------------------------------------------------------------------------

Le roman de Falcones reprend le thème de 'Piliers de la terre' - la construction d'une cathédrale et son impact sur tous les gens qui vivent dans l'ombre de cette grande construction. Les constructions de l'époque s'étiraient sur des décennies - voire plus... et nous suivons donc Arnau de sa naissance en 1320 jusqu'à l'inauguration de la cathédrale en 1384.

Il est le fils d'un serf, et l'histoire débute le jour du mariage de ses parents ou le comte viole la jeune femme le jour des noces pour ensuite la ramèner au château pour qu'elle allaite son fils à lui. Le père, Bernat, ne l'entend pas de cette oreille et il enlève le fils et part à Barcelone pour se cacher dans la grande ville - à l'époque il y avait 40.000 habitants.

Ils travaillent comme ils peuvent mais les guerres menacent souvent la population de la famine; un jour Bernat déclenche une tumulte et il sera pendu - quand le petit Arnau voit son père mort et pendu, il le brûle... un sacrilège dans l'église catholique.

Se trouvant seul il commence à travailler comme bastaix - ceux qui chargent et déchargent les bâteaux de marchands, mais ce sont surtout eux qui contribuent à la construction de l'église du peuple. Ils peuvent gratuitement chercher les pierres à la carrière en dehors de la ville - mais ils doivent les porter sur leur dos. Arnau se débrouille tant bien que mal - il se marie; mais sa femme meurt de la grande peste de 1348.

Il sympathise aussi avec des juifs, ce qui lui permets de faire fortune et finalement se marier contre son gré avec la pupille du roi. Barcelone à l'époque était dans le royaume de l'Aragon, et l'histoire de l'époque y est magnifiquement bien décrite. Il lui arrive bien des malheurs dans la vie - et il finit devant l'Inquisition en partie mené par son propre 'frère' Joan - un gamin orphelin qu'il a connu enfant. Ils étaient inséparables mais maintenant Joan doit le faire avouer, en sachant que ce dont on l'accuse est faux et qu'il est lui-même coupable de ses malheurs à cause de sa jalousie.

Les conditions de vie - et surtout celle des femmes étant considérées comme la propriété de l'homme - sont décrits avec beaucoup de détails; tout comme toutes les lois de l'époque qui rendait la vie magnifique pour certains et pourrie pour d'autres - et quasiment sans possiblité de passer les murs perméables de lois de la société. Les faits historiques sont corrects et très intéressants; et ça fait un portrait de tout un siècle dominé par les guerres, les problèmes de réligion, peste, famine etc.

Un magnifique portrait de la ville Barcelone - on s'y sent en lisant les noms des rues qui existent toujours; et un bel hommage à cette église qui est vraiment particulière de par ses origines populaires... un très beau roman historique!