- English
- October 3-4
- 278 pages
- Dansk titel: Ikke oversat(?)
- Titre français: La pluie, avant qu'elle tombe
Jonathan Coe er et nyere bekendtskab, men absolut et vellykket et efter den første roman, jeg læste af ham - så jeg tøvede ikke med at tage denne med på ferie. Det er en meget letlæst lille bog, men temaet er absolut ikke overfladisk.
Historien starter med den gamle dame Rosamonds død; hun bliver fundet i sit hjem med en mikrofon i hånden og hendes niece fatter hurtigt mistanke til, at hun ikke er død en helt naturlig død. Da hun begynder at gå igennem hendes ting finder hun indtil flere kassettebånd, og aflytningen af dem viser sig at være oprulningen af et helt livs fantastiske historie.
Rosamond blev under krigen sendt ud på landet til sin familie, hvor hun tilbringer noget tid sammen med sin kusine Beatrix. De er meget tætte, men familieforholdene i denne gren af familien er ikke nemme - og da Beatrix selv bliver mor lever hun et omtumlet liv. Hun overlader derfor sin lille datter Thea til Rosamond og dennes lesbiske kæreste, og de får endelig et egentligt familieliv; men Beatrix vender tilbage og henter datteren. Det bliver afslutningen på Rosamonds kærlighedshistorie, da forholdet ikke kan bære denne splittelse - og igen har Beatrix' liv ændret Rosamonds. De to kusiners skæbner krydses igen og igen, men Beatrix forstår aldrig rigtigt hvor meget deres forhold betød for Rosamond.
Thea selv vokser op og får en datter, Imogen, som igen får et temmeligt trist liv - og det er til den lille pige, at Rosamond har fortalt sin livshistorie på båndene. Hun fortæller i kronologisk rækkefølge ud fra tyve fotografier, hvilket i sig selv er ret opfindsomt - men Coes talent er lige så meget den måde han stille og roligt beskriver menneskeskæbner. Det er ikke så vildt som i What a carve up, men det var en smuk lille bog, som giver lyst til at læse mere af ham.
No comments:
Post a Comment