- Dansk
- December 30-31
- 362 pages
- Titre français: La Princesse des glaces
Thursday, December 31, 2009
Isprinsessen - Camilla Läckberg
Eleanor of Aquitaine - Alison Weir
- Engelsk
- 20.-29. december
- 445 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Jeg elsker historiske biografier, fordi jeg altid lærer en hel masse, som kan bruges i andre sammenhænge. Alison Weir er specielt god til at skrive biografier og især fokuserer hun på engelsk historie. Jeg har tidligere læst flere af hendes bøger om Englands historie - men i denne bog kom jeg noget længere tilbage end jeg har vane for.
Eleanor - eller med hendes franske navn Aliénor - var en fransk prinsesse fra dengang Frankrig blot var et lille stykke land omkring Paris. Hun stammede fra et af de andre kongedømmer i det nutidige Frankrig, og er født i 1122.
Hendes liv var mildest talt usædvanligt for en kvinde på den tid: hun blev gift med den franske konge - den rigtige der omkring Paris - men det var langtfra et lykkeligt ægteskab. Hun blev siden skilt og gift med den engelske konge Henry I. Hun fik 10 børn, hvilket næppe var usædvanligt - men det sidste da hun var 45 år gammel. Hun blandede sig i statssager og var med på det andet korstog til Jerusalem - og levede til hun blev 82 år gammel.
Der havde hun fostret 4 engelske konger - deriblandt den legendariske Richard Løvehjerte - og andre af hendes børn blev senere grundstenen til det franske kongedømme, som fortsatte til revolutionen.
Alison Weir's biografier er altid utroligt veldokumenterede - og det tager mig lang tid at komme igennem dem. Der skal tjekkes stamtavler og forbindelser - det kan jeg bruge uendelig tid på faktisk. Jeg fandt også en del interessante oplysninger, som knyttede sig til fransk historie og kompletterede det, jeg allerede ved... det er aldrig forgæves at læse lidt historisk faglitteratur, synes jeg!
Wednesday, December 16, 2009
Les larmes de Tarzan - Katarina Mazetti

- French
- December 15
- 277 pages
- Dansk titel: Kun i svensk originaltitel - Tarzans tårar
Tuesday, December 15, 2009
Seule Venise - Claudie Gallay

- French
- December 13-14
- 302 pages
- Dansk titel: Ikke oversat
Endnu en fransk forfatter, som har stor succes i fransksprogede lande, men som desværre ikke er oversat. Denne roman er fra 2004, men jeg havde læst om den et sted - og det tog mig lidt tid at finde den... men jeg tror bestemt ikke, at det er den sidste roman jeg læser af denne forfatter.
Historien fortælles i små korte og præcise sætninger, der er skåret helt ind til benet! Den fortælles af den 40-årige kvinde, hvis kæreste har forladt hende. Efter at levet indelukket hos sig selv lige efter bruddet, beslutter hun en dag at hæve alle sine penge og tage toget til Venedig, hvor hun indlogerer sig på en lille pension.
På pensionen bor det unge elskende kunstnerpar og en gammel russisk prins, som hun hurtigt kommer tættere på. Hun møder også en ung boghandler, som låner hende bøger og fortæller hende om maleren Zoran Mušič, som bor i byen. Boghandleren er fascineret af denne maler's historie, og kvinden, som aldrig har været den store læser, fornemmer man, bliver pludselig grebet af historien. Hun gribes også af den aldrende prins' historie - om revolutionen, flugt, kærlighed og tab.
Det er et anderledes Venedig; ved juletid i regn og kulde... et Venedig, jeg også har set beskrevet i en anden fransk roman, og som giver lyst til at se byen på den årstid og ikke om sommeren fuld af turister, som er de eneste gange, jeg har været der.
Kvinden håber på en ny kærlighedshistorie, og det oplever hun på sin vis også - bare ikke den, hun håbede på. Hendes rejse var for at få en afslutning - og det får hun. Beskrevet med indlevelse og melankoli, så man føler man er hende.
----------------------------------------------------------------------
Une auteur qui pour moi était inconnue - néanmoins je cherche ce livre depuis quelque temps; j'avais lu des critiques quelque part malgré que le livre date du 2004. C'est un livre qui se lit très rapidement - les pages ne sont pas pleines; c'est écrit assez grand mais dans la belle qualité Babel que j'aime bien. Il y a pleins de petits chapitres remplis des phrases courtes, précises sans un seul mot superflu.
L'histoire est racontée par une femme de 40 ans qui a été quittée par son compagnon; après avoir pleuré un bon moment chez elle, elle vide son compte en banque et part à Venise. C'est l'hiver et ce n'est pas la Venise ni du carnaval avec ses couleurs et festivités, ni la Venise de l'été remplie de touristes - c'est une Venise grise et pluvieuse et déserte. Une Venise qui donne tellement envie de la voir vide et un peu melancholique.
Elle s'installe dans une petite pension où elle partage les chambres avec un couple d'amants et un vieux prince russe ayant surveçu à la révolution, une fuite en Europe pour se retrouver en fauteuil roulant presque mourant à Venise. Elle se lie d'amitié avec le vieux prince qui lui apprend à observer, à noter, à se rappeler - mais aussi le plaisir du vin, des livres, des histoires.
Le prince le pousse à rencontrer un libraire pour lequel elle ressent tout de suite quelque chose - peut-être parce qu'elle est seule et triste? Ils parlent du peintre Zoran Mušič et du livre 'La barbarie ordinaire' (qui est maintenant à lire!!!) - le peintre habite Venise et la femme essaie de le voir pour ainsi s'approcher du libraire. Elle veut une histoire d'amour.
Elle finira par quitter Venise - elle aurait eu son histoire d'amour; différente de ce qu'elle pensait - mais elle repartira reconstruite de ces vacances. Et le titre - est-ce qu'il veut dire qu'elle est seule à Venise? Malgré ses promenades seule dans la ville vide, elle n'est pas seule - elle se retrouve tous les soirs avec le prince qui ne peut sortir. Est-ce qu'il veut dire que 'seule Venise' est capable de faire oublier et d'avancer? Un peu de deux sans doute!
Non seulement il m'a donné envie de retourner à Venise, mais aussi de découvrir des livres et le peintre; mais ne le lisant on se sent dans ses pas pendant quelques heures. A observer et sentir à travers elle - et je pense que je vais lire d'autres romans d'elle.
Sunday, December 13, 2009
Métronome - Lorànt Deutsch

- French
- December 8-12
- 377 pages
- Dansk titel: Ikke oversat
Dette er jo ikke en bog, der vil blive oversat til dansk; men hvilken glæde at læse. Måske især for sådan en mystisk én som jeg - der for det første elsker Paris mere end noget andet sted på jorden. Det er nok det sted, jeg føler mig mest hjemme - og hvor jeg kender stort set hvert gadehjørne.
Jeg har også den mani som Lorànt Deutsch med altid at undre mig over, hvorfor en gade hedder det eller det? Jeg går i historiens spor, og jeg kunne bruge årevis på at vende hver sten i den by. Lorànt Deutsch har gjort det på en utrolig interessant måde; der er 21 kapitler - et for hvert århundrede - og hvert kapitel bærer navnet på en metrostation.
Derigennem bevæger han sig op igennem den parisiske historie, og han undgår de mest trivielle fakta, som alle kender. Ydermere er der lagt stor (større) vægt på det første årtusinde, som jeg personligt kendte mindre til - og jeg lærte mange sjove fakta om byen, om gader og om rester af fortiden, der stadig er synlige i gadebilledet for os alle.
Det er en af årets absolutte topsælgere til de franske juletræer - og min udgave er allerede lovet lånt ud. Jeg har ikke læst nogle historiske faglitterære bøger i et godt stykke tid - og det er en genre, jeg holder meget af. En virkelig fantastisk bog - og der er taget noter til steder, der skal besøges nu!
-----------------------------------------------------------------------
Ce livre est un must pour tous qui aiment Paris! Il évite les clichés et les faits bien connus de tous pour nous emmener dans un voyage dans le temps absolument extraordinaire! Je me suis retrouvée dans la curiosité de Lorànt Deutsch et sa manière de s'approprier la ville - avec le respect et la révérence pour le passé, avec la curiosité de se promener et vivre la ville à pied en se démandant toujours pourquoi une telle rue porte un tel nom?
La structure est originale - en représentant les 21 siècles par 21 stations de métro significatives chacun de leur propre siècle, nous vivons Paris de ses débuts de Lutèce jusqu'à la ville telle que nous la connaissons aujourd'hui.
C'est un méli-mélo des faits historiques, des personnages historiques mélangés aux grands événements de l'histoire de Paris et de la France. Mais il y mèle aussi petits anecdotes et conseils pour revoir ces signes du passé dans les rues du Paris comtemporain. On sent que c'est quelqu'un passionnée par sa ville et son histoire - et qui connait les deux en profondeur.
J'ai surtout apprécié la partie du premier millénaire - une partie que je connaissais moins bien; mais le tout est à lire - et relire pour prendre des notes pour ses promenades dans la ville. Seul bémol - je crains que certains de trésors cachés qu'il a réussi à visiter, seront bien plus cachés face à la foule de visiteurs qui vont tenter leur chance. Mais même dehors il y a des belles choses à voir et à apprendre en s'armant de ce superbe livre.
Tuesday, December 8, 2009
L'intérieur de la nuit - Léonora Miano

- French
- December 6-7
- 214 pages
- Dansk titel: Oversat til svensk til Nattens inre
Friday, December 4, 2009
L'homme qui voulait être heureux - Laurent Gounelle

- French
- December 3
- 221 pages
- Dansk titel: Ikke oversat
Denne bog var også en fødselsdagsgave - men det var ikke en bog, jeg nogensinde selv ville have købt. Den er skrevet af en tilsyneladende specialist indenfor personlig udvikling, og handler om en ung mand, som er på rejse i Bali, hvor han opsøger en gammel vismand.
Denne beder ham om at visualisere sig selv i forskellige situationer for at projicere sig selv hen i det liv, han gerne vil leve for at blive lykkelig. Desværre er det en gedigen samling lommefilosofi - og at bogen har fået så stor succes i Frankrig overgår min fantasi.
Jeg fandt intet - absolut intet - nyt; men at det skulle være nødvendigt at bruge 3 sider på at forklare læseren, hvad placebo-medicin er, vidner vist også om, at jeg ikke var i målgruppen. Jeg kom igennem den - men udelukkende fordi den var så overfladisk og hurtigt læst... ellers havde jeg lagt den fra mig.
----------------------------------------------------------------------
De la philo à deux balles! Que ce livre ait la prétention de se comparer à 'L'Alchimiste' me dépasse. Par ailleurs je n'étais pas impressionnée par le livre de Coelho non plus - ce sont des livres traitant des sujets sérieux mais d'une manière qu'un enfant de 5 ans les comprenne.
Quand j'ai vu qu'il a fallu à Gounelle presque trois pages pour expliquer la théorie de médicaments placébo, il était evident que je ne suis pas dans la cible de ce livre. Je ne comprends strictement pas les critiques tout emballés. Toutes les idées qu'il présente sont des évidences, des facilités - et on n'apprend vraiment rien de nouveau.
Heureusement il est aussi écrit en très grand et il est minuscule - écrit plus petit il ne devrait pas faire plus de cent pages; à peine quoi l'appeler un roman. Donc c'est une pure arnaque à mes yeux... je suis étonnée comment certains 'auteurs' arrivent à gagner de l'argent facile comme ça. L'histoire n'est pas crédible; le langage et la façon de parler qu'a le jeune homme face au sage n'est pas plausible. En bref - à éviter à tout prix!!!
Thursday, December 3, 2009
Black Bazar - Alain Mabanckou

- French
- December 1-2
- 247 pages
- Dansk titel: Ikke oversat
Det er meget synd for en stor del af verdens læsere, at Alain Mabanckou ikke oversættes i stor stil til andre sprog. På den anden side ville lige præcis denne bog kunne oversættes; men den ville ikke længere give nogen mening for en dansker.
Alain Mabanckou er fra fransk Congo - det lille Congo-Brazzaville; han har skrevet en del bøger på fransk, og bor og underviser i dag i USA. Der er en stigende bølge af afrikanske forfattere, og fælles for mange af dem er, at de skriver om kolonialisme, forfærdelige menneskeskæbner men samtidig om den hjertevarme, der er på det kontinent. Mabanckou er det stik modsatte!!!
Han er ikke politisk korrekt! Hans bøger oser af selvironi og omfatter samtlige fordomme en franskmand (eller belgier) kan have om afrikanere. Det kan være usandsynligt grovkornet - men det er samtidig så godt ramt, at man er usandsynligt godt underholdt. For et par år siden så jeg en af hans tidligere romaner, som dog er oversat til svensk, opført som teaterstykke. Der var en del congolesere i salen - og de morede sig kongeligt over de stereotyper, som Mabanckou beskriver.
Black Bazar er ingen undtagelse - den handler om hovedpersonen, der skriver i første person, og er stolt af sin titel som sapeur. På fransk er en sapeur et begreb, som dækker over afrikanere fra visse lande og deres tøjstil. Det ville falde totalt til jorden i oversættelsen - ligesom hele Mabanckou's sprog er dobbelttydigt. Umiddelbart virker det banalt - men der er hundredevis af referencer til fransk litteratur, musik, kunst, politik... som da han et sted beskriver diktatur og siger, at de kommer med 'våben etcetera'. Det er titlen på en berømt antimilitaristisk sang af Gainsbourg - og den type eksempler er bogen fuld af.
At beskrive handlingen er derfor svær - men jeg har måttet holde mig tilbage for ikke at grine mig en mavepine til; der er karikaturer, som jeg kender alt alt for godt... og de er ikke overdrevede. Pudsigt nok slipper Mabanckou afsted med at gøre grin med sine landsmænd, samt en stor del af den sorte befolkning - flere af hans romaner opsættes til teater, og jeg håber, at denne følger trop.
Jeg har ventet i snart et år på, at den skulle udkomme i paperback - men nu holdt det ikke længere, og jeg fik den af veninden i fødselsdagsgave; og jeg ved, at hun nu venter på at låne den!
-----------------------------------------------------------------------
En se déplaçant du bar africain du 'Verre Cassé' et de la brousse de 'Mémoires d'un porc-épic' on retrouve dans ce roman Mabanckou décrivant les congolais - et les noirs en général - de Paris. Avec tout ce que cela entraine de politiquement pas correct et des caricatures stéréotypés - il me semble que personne à part Mabanckou maitrise vraiment cet art?
Dans la foulée des livres sortant du continent africains et écrit par des africains, on tourne souvent autour du sujet du colonisation, l'esclavage, le passé douloureux ou les génocides. Certes des sujets importants - et j'ai lu beaucoup de livres poignants; mais Mabanckou fait autre chose... il prend certains de ces mêmes sujets et il en rigole. Il ne se moque pas; et surtout pas de génocides - mais il caricature le black avec les préjugés qu'ont le blanc sur sa paresse, ses pouvoirs de séduction etc.
Fessologue est donc le raconteur de ce livre; il est congolais du Congo français et il vit dans un studio à Paris avec comme voisin le raciste qui n'arrête pas de lui faire savoir comme les noirs sont des sauvages - tout en étant antillais lui-même. Il y a toute la petite hierarchie des noirs - les antillais étant 'bien évidemment' plus blancs (lire intelligents) que les noirs africains... et même parmi eux il y a les ivoiriens, les angolais, les gabonais et j'en passe.
Fessologue est un sapeur - c'est le style de vie qu'il cultive plus que tout; les descriptions de Mabanckou font qu'on le voit devant soi... ses costumes limite ringards, ses Weston en lézard... quand il se promène dans le quartier des coiffeurs près du Château d'Eau. Il décrit tout ce microcosme africain qui vit dans un quartier de Paris, et où Fessologue a rencontré sa copine Couleur d'Origine avec qui il a une petite fille. Mais Couleur d'Origine le quitte - emportant avec elle la fille et elle rentre au pays avec son cousin, qui était peut-être un peu plus intime que ça?
Pour un sapeur congolais c'est un coup dévastateur - son égo de grand séducteur en souffre; et il est réellement abattu. Ses amis du bar du coin essaye de le sortir, il essaye de draguer d'autres filles - mais toujours est-il qu'il a été humilié... et par un black moins beau, moins élégant!
Il se mets donc à écrire et nous raconte toute cette histoire, mais aussi ses discussions avec l'arabe du coin, le voisin black raciste... et tout avec les jeux de mots, l'humour et l'autodérision habituels de Mabanckou. J'ai bien rigolé - il a un don réel pour capter les personnages et les rendre réalistes dans toute leur absurdité.
Monday, November 30, 2009
Baking cakes in Kigali - Gaile Parkin

- English
- November 29-30
- 361 pages
- Dansk titel: Ikke oversat
- Titre français: Pas traduit
Angel er en midaldrende kvinde fra Tanzania, som er flyttet til Rwanda med sin mand, hvor de lever i en bygning sammen med udlændinge fra andre afrikanske lande, men også europæere og amerikanere. En del af den store gruppe af udlændinge, som er kommet til landet efter massakrerne i 1994 for at hjælpe landet med at blive genopbygget eller deltage i retssagerne mod morderne.
Angel og Pius opdrager samtidig deres fem børnebørn. Sønnen er død - skudt ved et indbrud i sit hus; men forældrene ved, at hvis det ikke var sket - så var han død af AIDS. Datteren er ligeledes død; af stress... for højt blodtryk og hovedpine, som gjorde, at hun måtte tage en masse piller.
Det lyder meget dystert - men det er det ikke umiddelbart. Angel er ikke en højtuddannet kvinde; men hun bager kager - flotte kager i fantasifulde former afhængig af kundernes ønsker, og igennem denne lille forretning kommer hun i berøring med folk med vidt forskellige historier. For I Rwanda har alle en historie... alle er personligt berørt og forsøger at komme videre som mennesker. Angel får alle disse menneskers historier, og samtidig hjælper det hende til at se hendes egne historier i et andet lys.Angel besidder en særlig form for menneskekundskab - hun leger Kirsten Giftekniv; hun stiller nogle spørgsmål, som får andre til at se deres liv i et andet lys... hun formår især at få de vestlige udlændinge til at se Afrika og Rwanda i et andet lys. Hun er vel på sin vis lidt naiv i sin livsanskuelse; men hun har en intuition, som bringer hende langt i relation til andre mennesker.
Som tiden går og hun ser, hvordan de lokale formår at leve videre på trods af, hvad de har set og oplevet, indrømmer hun langt om længe for sig selv, at datteren begik selvmord - og det gør man kun, hvis alternativet er værre - at forældrene skulle se hende dø af AIDS. Hun kan endelig også lukke et kapitel bag sig og samtidig sørge for, at hendes børnebørn får en anden skæbne og uddannelse.
Der er en del utrolige personportrætter - man møder mange forskellige mennesker; men fælles for dem er, at deres historier er de historier, man vil møde i Rwanda i dag. De overbringes på en blid måde - men alle, der har set eller hørt om Mille Collines og inyenzi, kan ikke undgå at elske denne lille bog.
------------------------------------------------------------------------ Un livre que j'espère sera traduit en français, car il le mérite. Ce sont des histoires des pleins de personnes - des histoires qui font des vies en apparence ordinaires, mais qui sont toutres extraordinaires. Toutes ces histoires sont racontées à Angel, une femme dans la cinquantaine qui est venu de Tanzanie pour s'installer pour une période au Rwanda avec son mari. Ils vivent dans un immeuble où il y a d'autres étrangers venus aider le pays à se reconstruire après le génocide ou travailler pour les procés légales pour trouver les coupables. Mais Angel a d'autres choses à faire - elle s'occupe aussi de ses cinq petits-enfants depuis la mort de ses propres enfants. Son fils est mort dans une fusillade - mais sinon il serait mort de 'la maladie'; sa fille est morte de stress, hypertension et mal de tête qui l'obligeait à prendre bequcoup de comprimés. Angel fait aussi des gâteaux - des beaux gâteaux en formes et couleurs optimistes; et son petit business marche de mieux en mieux grace à la réputation qu'elle se crée dans la ville. Les gens viennent vers elle pour commander leurs gâteaux, et à chaque rencontre elle entend leurs histoires. Ils lui donnent en échange un bout de leur vie, et Angel comprend au fur et à mésure les cicatrices profondes que beaucoup d'entre eux porteront pour toujours. Il y a des portraits de personnages touchants et raconté avec cette vision africaine du monde - un certain humour et imcompréhension face aux coutumes des occidentaux. Angel est une médiateur qui arrive à faire parler les gens; à se lier entre eux malgré ce qu'il y a eu avant comme antipathie. Mais en écoutant comment ces gens continuent à vivre en sachant ce qu'ils ont vus et senti, elle accepte finalement la vérité qui la tourmentait depuis plus d'un an. Sa fille n'est pas morte de stress; elle s'est suicidée parce qu'elle avait aussi 'la maladie' - le Sida - et elle n'osait l'admettre à ses parents. Angel trouve cette consolation en elle qui lui permets alors d'aider ses petits-enfants pour qu'eux ils comprennent qu'il leur faut un autre avenir. Elle arrive enfin à comprendre que même si il y a Mille Collines et les inyenzi - on peut pardonner et avancer.Saturday, November 28, 2009
Den anden hånd - Chris Cleave

- Danish
- November 27
- 285 pages
- English title: The Other Hand/Little Bee
- Titre français: Et les hommes sont venus (à paraitre)
En gribende, morsom, tragisk, eftertænksom bog om menneskeskæbner - som ikke kan undgå at gøre indtryk.
Little Bee er en 16-årig nigeriansk pige, der i kraft af en jamaicansk pige tricks bliver sluppet illegalt ud af et asylcenter i England, hvor hun har ventet i to år på at få sin skæbne beseglet. Sandsynligvis for blot at blive sendt tilbage igen med uforrettet sag. Så da hun pludselig står ude i den engelske frihed, er det et chok for hendes kultur; og hun skynder sig at opsøge de eneste mennesker, hun kender - Andrew og Sarah.
Andrew hænger sig selv, og Little Bee dukker op på dørtrinnet morgenen inden begravelsen - i Sarah's genfortælling af historien, som skifter med Little Bee's. Sarah føler, at hun bliver nødt til at give hende husly for at frelse sig selv fra de minder, der bragte dem sammen på en nigeriansk strand to år tidligere. Det var den oplevelse, der begyndte at tage livet af hendes mand og nu får hun chancen for at råde bod og selv finde fred med minderne.
Little Bee og Sarah nærmer sig forsigtigt emnet og endelig kommer den fulde historie om deres møde frem; om Sarah's mod overfor hendes mands hjælpeløshed "fordi det alligevel ikke nytter noget". Men Little Bee fortæller ikke Sarah hele sandheden med det samme - for hun er den stærke af de to. Hun er den pinte flygtning; men det bliver hendes force... hun har set og følt for meget allerede, mens Sarah er en ung kvinde, der er frustreret over at have mistet sin pure ungdoms idealer og er forfaldet til den nemme og bekvemme liv.
Little Bee beskriver sit liv og sine oplevelser med humor og undren over den vestlige verden - den første verden; for hendes er jo den tredje. Men hun har en visdom og alderdom i sin sjæl, som bliver broen mellem de to kvinder og hun kan også nå ind til Sarah's 4-årige søn, Charlie, som har forskanset sig bag et Batman-kostume i sin sorg.
Men hun er der illegalt; og selv da de voksne hvide ubevidst udsætter hende for en fare, hun er fuldt bevidst om, så gør hun det fordi hun også har en gæld, hun vil indfri. Hendes dødsfrygt er på et andet plan - lige så lille som hendes håb for en fremtid.
Ringen sluttes på en nigeriansk strand - slutningen kan godt virke en anelse Benetton-agtig, men samtidig er det beskrevet i et meget poetisk sprog, som overflødiggør mange unødvendige ord for at beskrive den grusomhed vestlige lande nægter finder sted.
Det er en nem bog at læse - i den danske udgave er det skrevet i stor skrift og det tog mig vel knap fire timer at læse den; men absolut også fordi den var god. Man knytter sig uendeligt til Little Bee og vil virkelig have, at det hele ender godt - men det er nok for naivt! En fantastisk lille bog.
----------------------------------------------------------------------
Ce livre va vous bouleverser - il est touchant, violent, emouvant, humouristique et si tragique. Le langage est absolument à part - mes mots trop crus ne sont pas nécessaires pour décrire le cuachemar que vivent certains réfugés; mais la poésie employée dans ce livre suffit largement à créer les images dans votre tête.
Little Bee est une jeune fille nigérienne de 16 ans qui un jour par erreur (et tricherie d'une camarade) se trouve liberée du centre de demande d'asile en Angleterre. Elle ne connait rien de ce pays si loin du jungle où elle a grandi jusqu'à une guerre de petrole ont chassé et tué toute sa famille. Elle ne connait que deux personnes - Andrew et Sarah; deux anglais blancs rencontrés sur une plage au Nigéria.
Sarah raconte sa version des faits - Little Bee qui arrive devant sa porte le matin de l'enterrement d'Andrew. Depuis deux ans il sombre dans une dépression et le coup de fil de Little Bee était le coup de grace. Il s'est pendu. Sarah se sent obligée d'accueillir la fille - autant pour l'aider que pour se faire pardonner des évènements de la plage.
A tour de rôle elles décrivent ce qui s'y passait alors; comment cette épisode ont transformé leurs vies. Pour Sarah c'était le moment où elle arrêtait définitivement d'aimer son mari face au manque de courage de sa part - et elle a du assumer le rôle de l'homme, du sauveur lors de cet incident. Elle a essayé d'effacer ces souvenirs, mais l'arrivée de Little Bee l'oblige à les affronter.
Little Bee raconte avec stupéfaction et humour cette vie anglaise; mais aussi avec une amertume, vieillesse et sagesse puisqu'elle a déjà tout vu; trop vu. Elle n'a plus peur de mourir et même quand les blancs inconscients lui envoie directement face au danger sans y penser elle y va. Car elle n'a pas tout dit à Sarah; et elle a aussi son poids de dettes à règler. Elle arrive à toucher le petit Charlie, le fils de Sarah, qui se cache dans son costume de Batman pour venger la vie et la mort de son papa.
Le cercle se referme sur un autre plage au Nigéria - la fin certes un peu trop Benetton - nous nous aimons tous sur cette terre multicolore; mais aussi avec une fin infiniment tragique et poétique décrit si simplement qu'on le remarque à peine.
On s'attache énormement à Little Bee - on aimerait tant que tout cela finisse bien... mais ce ne serait pas en accord avec les sorts de ces milliers de personnes qui vivent des moments niés par l'Occident.