Oplysning til borgerne om Fadervor - Marianne Christiansen / Tine Lindhardt

 

• Dansk
• 7.-8. september
• 284 sider

I juli læste jeg en glimrende faglitterær bog om apostlenes grave. Det var et biblioteksfund, og på samme hylde fandt jeg denne bog om Fadervor, som pirrede min nysgerrighed.

Religion virker nærmest lidt tabubelagt i dagens Danmark. Langt mere end i andre lande; især de katolske, hvor man stadig ser unge og gamle i kirker - og ikke blot som turister! At sieg, at man beder Fadervor er nok ikke det første man siger til en fremmed eller en kollega?

For snart ti år siden mistede vi et familiemedlem. Vedkommende var død om natten, og næste morgen mødtes vi på hospitalet for at tage afsked, da søsteren til afdøde foreslog, at vi sagde Fadervor. Der stod vi. Fem voksne mennesker, og søsteren var den eneste, der med sikkerhed i stemmen kunne fremsige bønnen. Jeg kender den jo, og har hørt den i kirker på flere sprog mange gange. Men jeg ville ikke være i stand til at nedskrive den i den rigtige rækkefølge. Jeg får pudsigt nok altid byttet om på to linjer - den del med brødet vil aldrig det rigtige sted hen!

Så det var oplagt at gå mere i dybden med det, og de to biskopper, der har samskrevet denne bog giver os et grundigt indblik i historien bag bønnen men også hvert vers.

En linje - et kapitel. Ganske enkelt.

Kapitlerne er reflektioner over ordene i bønnen og hvordan de passer ind i vores moderne samfund og kultur modsat den tid, hvor de blev skrevet. Hvordan kan vi som moderne mennesker bruge dem og skal vi tage dem helt bogstaveligt, når der for eksempel tales om 'fristelse', 'ondskab' og hvor Gud befinder sig?

Det er krydret med mange bibelcitater, der måske kan blive lidt højtflyvende for den menige læser, som næppe har læst Bibelen fra ende til anden. Men fokuserer man på andre dele af teksten, er der masser af information og inspiration til at forstå bønnen som universel selv for os i dag.

De berører flere steder problematikken med at opdatere ordlyden, som Paven foreslog at gøre det i 2017, men i Danmark er den stadig som den er - med diverse modifikationer gennem nyoversættelser.

Jeg er nok til den traditionelle version; jeg tror på, at det er godt Fadervor netop er lidt arkaisk og højtidelig. 

Måske derfor fandt jeg bogen og dens form interessant fordi den nørder ned i hver linje af bønnen, så jeg forhåbentlig kan huske den nu. Men det er ikke bredt tilgængeligt som intentionen måske var.