Himlens rødder - Romain Gary

 

• Fransk
• 14.-18. juli
• 592 sider
• Originaltitel: Les racines du ciel

Romain Gary er den eneste franske forfatter, der har vundet Goncourt-prisen hele to gange. Det burde ikke kunne lade sig gøre - og dog! Romain Gary modtog i 1956 prisen for denne storslåede roman, der betragtes som den første miljøbevidste roman. I 1970'erne begyndte han at skrive under pseudonymet Emile Ajar, og udgav først Kælerslangen og senere Du har jo livet for dig, som mange franskstuderende har læst i skolen. Den modtog han ligeledes Goncourt-prisen for i 1975, men afslog prisen. Ingen vidste, at det var et pseudonym og da de insisterede, sendte han sin fætter for at modtage prisen. Da han begår selvmord i 1980, finder man et brev, hvor han forklarer, at han stod bag pseudonymet. Han har stadig æren af de to priser, og ingen andre har siden vundet den to gange.

Men tilbage til Himlens rødder som jeg købte efter at have læst Morgenrødens løfte for to år siden. Efter at have ventet i to år, var jeg endog lige ved at opgive efter to dage - for det er virkelig en kompleks roman, og det er nærmest umuligt at fatte sig i korthed, når man skal beskrive den. Jeg tumlede med tankerne om de mange temaer i den i flere dage efter, og den ville være perfekt til en læseklub - der er så meget at diskutere!

Romanen foregår omkring 1955 i Fransk Ækvatorialafrika, som i dag er nogenlunde det sydlige Libyen og Chad; men dengang var kolonier. Det er efterdønningerne af 2. Verdenskrig, og begyndelsen på enden af de mange kolonimagter i Afrika. Og nu har én mand sat sig for at redde elefanterne!

Morel er franskmand, tidligere krigsfange og han rejser rundt med et manifest og samler underskrifter for at forbyde jagt på elefanter. Han anses for at være fanatisk, en særling - men nogle afrikanske frihedskæmpere ser en anledning til at slutte sig til hans kamp for at kæmpe deres egen. Medierne begynder at få nys om historien og myndighederne ser helst, at det forbliver historien om elefanter. Det er relativt uskyldigt i modsætning til den langt mere politiske debat om selvstændighed for de mange afrikanske kolonier.

De lokale er heller ikke begejstrede - for dem er elefanter ganske enkelt mad. Det er et af de første store dilemmaer, som stadig er aktuelt synes jeg. En protagonist i bogen siger, at for at sikre afrikanerne selvstyre skal de have mad - de skal have proteiner, der erstatter elefanterne som fødevare. Det stiller Morel i et etisk dilemma - kan han forsvare dyrene, når menneskene sulter? Det er kritikken af kolonimagterne, som kommer for at jagte elefanter for sjov men også udnytte kontinentets ressourcer uden at give tilbage til lokalbefolkningen. En problematik, som jo faktisk ikke er løst 70 år senere.

Der er mange protagonister, som alle fortæller om deres møder med Morel. Den tyske Minna, som arbejdede i et bordel i Berlin, og mener Morel har behov for et stykke af Berlin hos sig. Elefanterne bliver symbolet på værdighed og frihed, som hun mistede under krigen. Hvis vi som mennesker kan enes om at redde elefanterne, må der stadig være håb for os.

Vi møder Morel ganske sporadisk - og elefanterne endnu mindre. Historien kører i flere tidsspor i et narrativ, hvor alle fortæller om rygter eller faktuelle møder med Morel. Det gør det ret tungt, og de lange kapitler med uendelige sætninger og ingen afbrydelser gør det ikke til hyggelæsning. Men omkring halvvejs inde var jeg så solgt på idéen om den menneskelige ideologi, og hvordan rygtet om Morel i medierne når ud til hele verden. Tilfældige mennesker læser om hans kamp og ser et håb. De giver sig til at drømme om en bedre verden efter krigen. 

For Waitari, som kæmper for Afrikas selvstændighed er det dog en anden kamp - han mener der skal gydes blod, og vil dræbe Morel. Gary kommer dog også med en skæbnesvanger profeti om denne uafhængighed, da han siger, at de kommende afrikanske ledere i dag sidder i fængsel og nævner fx Kenyatta og Nkrumah, som senere blev præsidenter for henholdsvis Kenya og Ghana, og af mange blev anset som diktatorer. Gary havde forudset, at friheden ikke ville blive nem!

Hvorfor er det så en miljøbevidst roman? Der er meget politik, der er temaer om krigen og nazisterne og sårene efter de forfærdelige år. Men det er også miljøet som et moralsk spejl foran os, og dilemmaet om udnyttelse af ressourcer og mulighederne for det afrikanske kontinent til at klare sig selv.

Jeg ved ikke om den stadig kan findes på dansk; men hvis den kan, og man vil have en storslået læseoplevelse, som kræver lidt af én, så kan den varmt anbefales.