Kættere - Leonardo Padura

• Fransk
• 11.-18. juni
• 720 sider
• Fransk titel: Hérétiques

I efteråret 2017 var jeg sidste gang i Cuba, og havde taget lidt lokal litteratur med på rejsen; dog på fransk, da jeg ikke taler spansk. Men en del af Paduras bøger er faktisk oversat til dansk, hvilket jo er dejligt omend de ser ud til at være lidt svære at finde i papirform. Da jeg kom hjem fra Cuba måtte jeg have flere af hans romaner; og den kom hjem i reolen, men har ventet i lidt mere end to år på at blive åbnet.

Paduras bøger karakteriseres som krimier; og der er jo også den centrale figur i Mario Conde som pensioneret politibetjent, der havner i disse mystiske sager gang på gang. Men de er så meget mere end det!

De er for det første et fantastisk billede af det komplekse cubanske samfund; og hvis man har været i Havana er det en fryd at læse, da man genkender gadebillederne, stemningen og føler sig helt tilbage dertil.

Kættere er nærmest tre romaner i én. Den første tredjedel introducerer os til Isaac Kaminsky; af jødisk afstamning, som nu bor i Miami. Men hans far boede i Havana som barn; han ankom i 1939 fra Polen for at flygte fra nazisterne, og hurtigt skulle forældrene og hans søster følge efter. De kom med skibet MS St. Louis og med viaser i hænderne, der skulle sikre dem indrejse. Det er en frygtelig historie, som jeg ikke kendte til - men da skibet kom, blev de nægtet at stige fra borde. Efter en lille uges isolation i havnen, satte skibet kurs tilbage over Atlanten og selvom nogle kom fra borde, så resulterede det også i, at nogle kom direkte tilbage til Hitler, lejrene.... og døden.

Isaac Kaminskys forældre håber at kunne overtale tolderne ved hjælp af et lille Rembrandt-portræt, der har været i familiens eje i århundreder. Det mystiske er, at portrættet af Kristus ligner en ung jødisk mand - og hvorfor ville en ortodoks jøde lade sig portrættere (mod religionens regler) og hvordan er det kommet fra Amsterdam til Østeuropa?

Conde hjælper Kaminsky med at få hoved og hale på den historie - for maleriet er nu dukket op på en auktion i London. Hvor har det været i de mellemliggende 70 år?

Anden store del af bogen tager os tilbage til Amsterdam i 1643, hvor vi følger den unge jøde Elias, som mod sin tros principper drømmer om at blive maler, og får en (hemmelig) elevplads hos Rembrandt. Så bringer det mig lige tilbage til Rembrandts hus, som virkelig er et besøg værd og beskrivelserne af de huset er fuldstændigt korrekte. Dette afsnit beskæftiger sig med Elias' dilemma ved at male; han skal holde det hemmeligt - og hans religiøse kvaler er store. Samtidig fortæller det glimrende om Amsterdam i dets storhedstid som Europas rigeste by og kommercielle centrum.

Elias bliver afsløret, og bliver ekskommunikeret - og rejser til Østeuropa; med maleriet i sin taske!

Sidste store tredjedel af bogen tager os tilbage til Cuba, hvor Conde bliver bedt om hjælp ytil at finde en forsvunden ung pige. Hun er på en kringlet måde del af den cubanske gren af Kaminsky-familien, som Conde jo kendte fra mysteriet om maleriet.

Den unge pige er en del af emo-bevægelsen (endnu et ukendt begreb for mig!!!), og gennemgik en eksistentiel krise - muligvis har hun begået selvmord. 

Således kommer alle trådene pludselig til at mødes i Havana i 2007; Conde får optrevlet, hvordan maleriet kom fra skibet til Havana i 1939; hvordan det senere kom ud af Cuba - og i den mellemliggende historie, hvordan det overhovedet kom til at eksistere på trods af dilemmaet omkring det jødiske ansigt.

Men lige så meget som det er en detektivroman, så er det Paduras cubanske filosofiske sjæl. I alle historierne og på tværs af tiderne, er det en diskussion om fri vilje som dilemmaet mod religionen, hvad enten den så måtte være. 

Stort set alle hovedpersonerne i de forskellige dele af dramaet fornægter den religion de er opdraget med; Conde selv filosoferer grundigt over livets - og kærlighedens - mening; ofte godt hjulpet på vej af kliken og et par flasker rom. Og så bliver det så inderligt cubansk, at man kan dufte og høre Havana på samme tid. Det er virkelig intenst og komplekst - men fabelagtigt smukt på den sydamerikanske måde.