- Engelsk
- 25.-27. juni
- 282 sider
- Dansk titel: Heldigvis ikke oversat
Åh, jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte her! Jeg er vist ramt af wanderlust på grund af Covid-19-situationen; og ikke mindst savner jeg en stille gåtur i Paris. Så jeg forfaldt til den nemme løsning at læse om Paris. At jeg så valgte en beskrivelse skrevet af en amerikansk kvinde, der i 2007 flytter familien fra Santa Barbara til Paris var nok en monumental fejltagelse.
Det er jo ikke nogen stor hemmelighed, at kultur og almen viden ikke er amerikanernes stærkeste side. Her får alle disse fordomme desværre alle muligheder for at blomstre. Efter et par kapitler var jeg virkelig overrasket over, hvordan dette kunne være blevet udgivet; desuden er opsætningen meget mærkelig med underlige linjeafstande mellem paragraffer etc. - og det viser sig da også, at bogen er trykt i Polen på Amazons eget forlag. Så kan jeg sikkert også få udgivet en bog uanset hvor elendig den er!
Forfatteren og hendes familie med mand og tre børn på 5, 8 og 11 år beslutter sig for at tilbringe et sabbatår i Paris; manden skal arbejde - men forfatteren selv skal gå lange ture, spise croissanter og bare nyde livet. Børnene skal gå i skole - for det skulle være så godt for dem at lære at tale fransk (eller et andet fremmedsprog - og det er NU sidste chance er for at lære det, har hun læst).
Der er utroligt meget brok over, at tingene er anderledes end i USA. Ja. Sådan er det. Og kan man ikke kapere det, skal man blive hjemme. Der er selvfølgelig også begejstringen for det franske - men med den typisk amerikanske Disney-tilgang til tingene. Og uendelige mængder ignorans og dumhed!
Såsom at alt er "virkeligt gammelt her" - når man besøger et sted fra middelalderen; eller den generelle geografiske forvirring, som da de beslutter sig for at køre til Belgien og Amsterdam. Det ene er et land og den anden en by Toni McClintock!
Jeg nåede endog frem til, at der muligvis aldrig HAR været en rejse til Paris i 2 år (for de blev et år mere) - og at det hele er opfundet fra fri fantasi? Under alle omstændigheder er der ikke læst korrektur af nogen form.
- De fleste franske ord i teksten (i kursiv) er forkert stavede
- Montmartre har aldrig ligget i det 8. arrondissement som det gør her
- Solen går ned ca. 20h50 i Paris i august måned; her får forfatteren det til, at børnene ikke vil i seng efter kl. 22, fordi det er så lyst som kl. 3 om eftermiddagen. Nej, det er det ikke i Paris i slutningen af august måned
- Metroen har ikke knapper man skal trykke på for, at den stopper - dette bringes op flere gange; men det er ikke den parisiske metro, der har det
- Belgiske vafler er ikke gode; slet ikke så gode som bedstemoderen i USA laver dem - måske laver hun dem så ikke som belgiske vafler. Nu var det jo trods alt belgierne, der 'opfandt' dem?
- Der var ikke nogen stor Warhol-udstilling på Grand Palais i september 2007 - og det ved jeg fordi jeg selv tog til Paris udelukkende for at se den store udstilling... i 2009!
- Anne Franks hus i Amsterdam er virkelig skuffende for dem; de havde jo forventet at se et HUS - og nu var det faktisk mere som en slags museum!?!?!? Den lader vi bare stå....
Imellem historien om familiens liv i Paris, er der indsat dagbogsnotater, som vel skal forestille at være originale. Det tror jeg ikke de er. De er konstruerede og forcerede. og hvis de er originale er der noget helt galt med tidsregningen - som da de til nytår tager til Normandie. Der er et dagbogsnotat fra den 30. december. Dagen efter er de på tur, og så tager de videre til venner og dagen efter ankomsten igen på tur. Og så kommer dagen, hvor det er nytårsaften! Interessant! Og de fejrer og besøger steder og rejser hjem til Paris - og næste notat er tilbage i Paris den 2. januar. Det er ren tidsmaskinesnak!
Men hvis man publicerer hos Amazon kan man skrive alt muligt slags bras; også uden nogensinde at have oplevet eller været de steder skulle man tro. Det er første gang jeg har købt en bog printet af Amazon - og det skal man så åbenbart tjekke fremover - for at undgå!
No comments:
Post a Comment