The Only Street in Paris - Elaine Sciolino

• Engelsk
• 19. maj
• 320 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

En hyggelig søndagslæsning fra morgen til aften - eller i et par lange stræk i hvert fald, for det er jo en relativt lille bog.

Elaine Sciolino har været journalist på New York Times, og har boet i Paris siden 2002; alene det kan man jo blive helt misundelig over! Hvis der er et sted i verden jeg ville bo, så er det bestemt Paris - eller rettere flytte tilbage til. For jeg boede der jo i nogle år, og faktisk lige rundt om hjørnet fra den gade, hvor Elaine sammen med sin mand bosætter sig efter at have boet de første mange år på den anden side af Seinen.

Det er et kulturchok for hende at komme fra det fine 7. arrondissement til det mere folkelige 9. arrondissement. Gaden - Rue des Martyrs - strækker sig fra det 9. og op ind i Montmartre (eller det 18. arrondissement). Alene den opdeling er to forskellige verdener, som Elaine også hurtigt opdager.

Men gaden er også et mikrokosmos med sine mange små selvstændige erhvervsdrivende; sine restauranter, barer, fødevarehandlende og de mange tøjforretninger, som de alle hader.

Elaine lærer hurtigt alle at kende, og lærer derigennem om gadens historie, som også bliver til Paris historie. Hvorfor hedder det fx Martyrernes gade? Det er der mange forklaringer på - og ingen ved nødvendigvis, hvad der er den rigtige.

Jeg boede der, og Elaines kirke var også min kirke - den plads hun drikker kaffe ved besøgte jeg tit. Der var en kinesisk restaurant dengang, hvor jeg på min ugentlige fridag tit fik nøjagtig samme ret.

Og ligesom Elaine kendte jeg alle de handlende i området; det er nemlig sådan det område er - hvor byen ikke er oversvømmet af turister. Det er stadig et internationalt miljø - mange af de handlende er ikke franskmænd; men det er bestemt ikke chikt eller fint at bo her.

Elaine taler med gadens beboere, og giver os små hverdagsblik i livet her i gaden. Det er vel en rejsebog - men til en enkelt gade! 

Hvis man ikke kender Paris - og især hvis man ikke kender dette kvarter af byen - så vil man muligvis ikke finde det ret interessant. Men hvis man kan forholde sig til de gadehjørner, hun nævner, og dufte stemningen af Paris en tidlig morgen, når rendestenene vaskes og forretninger og barer åbner.... så er det både nostalgi og en rejse i sig selv!