Africana - Thomas Boberg

• Dansk
• 20.-31. maj
• 437 sider

Maj måned blev en af de "sløveste" læsemåneder i årevis set i antal af bøger; præget af rejseaktivitet og familiefester - og denne sidste maj-roman var med en uge i Prag, hvor de sidste mange sider først blev læst på hjemrejsen. Der var fuld fokus på at besøge og nyde - og det skal der også være plads til.

Tidligere på måneden læste jeg Kenyons fantastiske geopolitiske bog om Afrika, og denne rejseroman læste jeg om i en avisanmeldelse, og skyndte mig straks at bestille den. Det er yderst sjældent, at danske forfattere beskæftiger sig med det kontinent, som vi ikke har de samme historiske forbindelser til som fx Frankrig eller England. Den sidste store Afrika-roman på dansk er vel Ejersbos trilogi? 

Boberg er digter, og jeg har aldrig tidligere læst ham; poesi er ikke noget, jeg er god til at læse desværre. Men denne rejseroman er prosa; det er ikke fiktion og det er ikke journalistik. Det er indtryl fra rejser i Etiopien og Gambia over flere år og flere rejser, som han foretager sammen med blandt andet sin kæreste Rebecca. Hun er blandt andet afsted for sit arbejde, og ikke mindst i den sidste længere del omhandlende Gambia er der kapitler, som udelukkende er hendes interviews om historier fra de mennesker, der er rejst the backway - rejsen op gennem Sahara for at nå til Libyen og vente i måneder eller år på at tjene penge nok til en bådtur over Middelhavet. En rejse, som for de fleste ender ulykkeligt - i bedste fald med en returbillet; i værste fald med druknedøden.

Bobergs Afrika er en rejse, hvor han forsøger at komme ud af klicheerne og i kontakt med de lokale; men ikke mere end, at han samtidig irriteres over tiggeri, pågåenhed og de uundgåelige problemstillinger, man udsættes for som hvid rejsende, hvor man føler sig som en omvandrende hæveautomat. Det er svært at skabe reelle venskaber, når gevinsten er uligevægtig for de to parter.

Den første del af bogen beskriver hans rejse til Etiopien, hvor han vender hjem med en voldsom psykisk reaktion på malariamedicinen Lariam, og efterfølgende nyresvigt - og her var der passager, hvor jeg var ved at give op. Om det var digterens koncise prosa eller hjernens forvirring, der skinnede igennem, ved jeg ikke. Men jeg fandt det voldsomt kaotisk og med min begrænsede erfaring med at læse dansk litteratur er jeg ikke god til disse små koncise samlinger af ord uden verber og lignende. Det tog mig uendelige dage at komme igennem det; og jeg følte snarere denne del som en indre monolog end en reel rejsebeskrivelse. Netop denne beskrivelse af Afrika er gjort langt bedre af andre - men man kan også anskue det således, at Afrika er så voldsomt de første gange, at det skaber det indre kaos. Og det kommer tydeligt til udtryk her.

Det blev heldigvis bedre; ikke mindst i delen om Gambia, som jeg selv har besøgt - der kunne jeg virkelig genkende nogle ting. Og i historierne med de unge mænd, som har prøvet eller vil prøve the backway - dem har jeg selv mødt en del af i Senegal.

Det er en voldsom historie; men sådan er kontinentet jo - og jeg synes det er dejligt at danske forfattere begynder at beskæftige sig med det. Det manglede! I den sidste del beskriver han endelig de konkrete problemer, og nutidens relation mellem Europa og Afrika, som konkretiseres.

Traditionen tro for en udgivelse af Gyldendals Forlag er den desværre også skæmmet af en del grammatik- og trykfejl; alt andet ville jo være utænkeligt for Gyldendal åbenbart. Det ødelægger oplevelsen af et godt produkt - og en ellers god produktkvalitet i papir og omslag, som de dog forstår at lave.

Men som nybegynder i forståelsen af Afrika vil jeg absolut ikke anbefale den.