Sunday, February 7, 2016

Wild Coast - John Gimlette



























  • Engelsk
  • 1.-7. februar
  • 358 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Endnu en rejseforfatter er opdaget; omend mere nutidig end mine helte Kapuscinski og Kessel - endog lidt yngre end Theroux. Men en oprigtig eventyrer, som alligevel formår at komme off the beaten path.

Wild Coast er hans fortælling om en rejse gennem Guyanaregionen - de tre lande, som udgør det øverste højre 'hjørne' af Sydamerika, og som var henholdvis engelsk, hollandsk og fransk koloni - nemlig Guyana, Surinam og Fransk Guyana, der som det eneste af de tre lande stadig er oversøisk fransk territorie med Euro og det hele.

Især Surinam har altid fascineret mig - man møder jo en del mennesker derfra i Holland, og de er vanvittigt smukke på en rolig måde, der minder mig om indianere. Samtidig er det lande, der ikke er faldet i den store turistfælde, og hvorfor forstod jeg langt bedre efter at have læst denne bog. Måske kan man argumentere, at det ville være til deres fordel at udvide turismen; for det er stadig meget fattige lande.

Jeg lærte så meget nyt, at der sideløbende var en masse Wikipedia og sågar videoer, jeg måtte benytte til at komme helt til bunds med alt det, der overraskede mig. Måske fordi det er lande, vi hører så lidt om i nyhederne. Jeg anede intet om alle de kommunistiske statskup, der har fundet sted i fx Guyana - eller om den grusomme massakre i Jonestown. Navnet vakte nogle erindringer uden, at jeg nogensinde havde placeret det geografisk på et kort.

Selv de europæiske kolonimagter formåede aldrig at komme langt ind i de lande, de havde besat - fx nåede hollænderne kun at udforske ca. 4% af territoriet - og resten er en så vild overgroet jungle, at man stadig skal færdes med gammeldags transportmidler, og kommer ind til stammer, der lever i relativ afskårenhed fra moderne civilisation. Alt sammen helt nyt for mig - og faktisk har jeg nu noget mindre lyst til at besøge de lande. De egner sig ganske enkelt nok ikke til turisme - medmindre man er en Gimlette, der vil ind i de afkroge.

Gimlette fortæller med både indsigt men også genial humor om sin rejse; han binder fortidens historie sammen med nutiden - i mange tilfælde er der ikke langt, da de fleste murstensbygninger, der stadig står er de selvsamme som europæerne byggede for århundreder siden. Det er historien om de guerillakrige, der har hærget landene; om Frankrigs brug af Guyana som deportationsfængsel for blandt andet den berømte Dreyfus - men også med moderne lokalkolorit i form af beskrivelserne med de lokale her og nu.

Jeg kan se på hans hjemmeside, at han ligeledes har skrevet en bog om Sri Lanka. Den kunne virkelig være interessant, da jeg slet ikke blev forelsket i det land, da jeg var der i efteråret 2015. Måske kan hans syn forandre mit? 

2 comments:

Donald said...

Jeg fik en rejsebeskrivelse, nej to bind, om Brasilien, af Hakon Mielche, og jeg har oplevet det i 3 uger med min søn for 20 år siden, det er noget andet end det var for bare 100 år siden. Portugisernes erobringer skete under forhold der umenneskeligt voldelige, slavepiskere var forfærdelige, og man kvier sig ved at tænke på at der sikkert foregår mange lyssky ting i dag i Amazonas. Men der er store områder af Bahia og nordligere stater, som er fredelige og som har lagt fortiden bag sig. Det bemærker Hakon Mielche og han skriver også at det må være fordi der er mad nok - det er gavmilde kystegne hvor man kan leve af de frugter, man kan plukke. Det er nok lidt overdrevet skønmaleri, men min pointe er, at du godt kan rejse til visse dele af Brasilien uden at være i fare :)

Malte (min søn) fortalte også om en tur nogle år senere, at de vietnamesiske bådflygtninge havde dyrket junglen, vejen var bedre, alting var bedre og større, men dog stadig vildsomt. Det er nu 15 år siden han var der sidst.

Nille said...

Donald,

Ja, det er barske områder af verden - men nu var afrikanerne selv jo heller ikke for hellige i handlen med slaver! Jeg ved nu ikke, om det specielt er faren, der ville bekymre mig i disse lande omtalt i denne bog. Men det er nok mere, at det stadig er temmelig vildt område og i sidste ende er der ikke så meget at se.

Men jeres rejser lyder virkelig spændende!