Tristan og Isolde - gendigtet af Joseph Bédier

• Fransk
• 16. januar
• 187 sider
• Fransk titel: Le roman de Tristan et Iseut

Denne lille bog nåede slet ikke at komme i Jeg læser nu-vinduet; den var selvfølgelig heller ikke voldsom stor og ej heller særlig tung. Det var jo nærmest blot et afteneventyr!

Legenden om Tristan og Isolde er jo en klassiker af det helt store - udødeliggjort i Wagners opera (hvis man er til den slags); og ellers i den skrevne fortælling om de to unge elskende, som har drukket en trylledrik og må elske hinanden både til døde og i døden.

Oprindelsen kan skrives tilbage til det 12. århundrede i de keltiske sagn. På den tid var historier jo overbringelser ofte i form af digte, som man kunne akkompagnere med sin lut eller andet instrument for at imponere damerne. Troubadourer var datidens charmetrolde. De fandtes i flere genrer, men den romantiske tragiske ser ud til at have haft en vis succes - og det er disse overleveringer vi kender til i dag. Selv på dansk er der jo mange gamle folkeviser, som også kan spores helt tilbage til middelalderen.

Historien om Tristan og Isolde er jo ændret, forandret og omskrevet en del gange i de mange hundrede år, og det er måske svært at forestille sig, hvordan det oprindeligt har lydt. Ydermere var sproget jo anderledes - og da digtet hurtigt spredte sig mundtligt ændrede det også form efter, hvor man befandt sig.

Derfor kan man spore afarter af de tidlige keltiske versioner såvel i Norden som i Italien; en god kærlighedshistorie sælger altid godt!

Af de oprindelige nedskrevne kilder er der to primære - Thomas af Bretagne, en digter fra det 12. århundrede, hvorfra man fandt ti dele men altså ikke digtet i sin helhed. Så er der den franske Béroul, ligeledes en digter, og som er anerkendt for at være ophavsmand til den populære folkelige version af historien. Den version jeg har læst er den moderniserede udgave lavet af den franske middelalderhistoriker, Joseph Bédier, som generelt anses for at være en tro fortolkning af de to ovenståendes efterladte skrifter. Sproget er ikke længere uforståeligt - men kan kan more sig med at dechiffrere små vers, som indleder kapitlerne og er skrevet på de gamle sprog.

Historien er jo egentlig både ganske enkel og ganske klassisk i sin opbygning med gode og onde; kærlighed, troskab og utroskab, svigt, mord, had, ulykke og død. Dengang var mænd vist kun rigtige mænd, hvis de både kunne troppe op med smækre digte og et afhugget hoved for at bevise deres viljestyrke til at udrydde konkurrenter. Men de kunne jo intet gøre op mod trylledrikke og drager - og netop trylledrikken bliver Tristan og Isoldes skæbne.

Det er som med så mange andre klassikere, at rygtet kan kvæle læselysten - men går man først i gang opdager man, at der intet besværligt er og at det tværtimod er fantastisk at læse de gamle klassikere, og forestille sig, hvordan de i 800 år har tryllebundet folk. Temaerne er stort de samme universelle, som vi finder i al litteratur siden og nu. Der er variationer og udvikling; men grundlæggende er der ikke langt tilbage til de gamle legender - derfor er de også interessante at beskæftige sig med.