La Controverse de Valladolid - Jean-Claude Carrière

• Fransk
• 253 sider
• 24.-25. januar
• Dansk titel: Ikke oversat

Den franske forfatter har tidligere genskrevet det historiske drama fra Valladolig til en teaterudgave; men nu er den omdannet til en historisk fortælling, som unægteligt gør det nemmere at følge end den oprindelige dialog baseret på de faktuelle hændelser i den spanske by, Valladolid, i 1550.

Det er et historisk drama, som på mange måder er uomtvisteligt aktuelt selv i vore dage. Den historiske baggrund er opdagelsen af Amerika, og udnyttelsen af de nye landområder af de spanske conquistadores. Den spanske konge - og kejser af det tysk-romerske rige - Karl V er ved at få moralske skrupler over de historier, han høre om behandlingen af de indfødte indianere.

På den ene side er der munken Las Casas, som begynder at kæmpe for indianernes rettigheder og imod den voldsomme behandlign af dem som slaver. På den anden side er der filosoffen Sepulveda, som bannerfører for underlæggelsen af kolonierne og dets befolkning, da disse er laverestående individer, som ikke kan klare sig selv. Deres modvilje mod at lade sig omvende til katolicismen er for ham beviset på deres manglende åndsevne.

Dermed starter debatten i Valladolid i 1550 med de to protagonister som debattører styret af Pavens udsendte, kardinalen som skal afgøre debatten. Det må siges at være historiens i hvert fald ført dokumenterede debat om menneskerettigheder.

De to parter fremfører hver deres argumenter for at bevise, at indianerne ikke besidder den samme sjæl som den hvide overlegne race (på den ene side) eller, at de derimod er den hvide mindst ligestillet med deres avancerede kultur og blot forsvarer deres egen tro i stedet for at underlægge sig vores.

Man bebrejder dem deres menneskeofringer til deres guder; men som debatten understreger kan man kun tale om menneskeofringer, hvis man antager dem for at være mennesker. Det er grum læsning fem århundreder senere; men for datiden var der såvel økonomiske som religiøse overvejelser på spil. Spanien havde på dette tidspunkt slået maurerne ud af deres land, og mente selv, at islam som religion var uddøende.

Las Casas argumenterer for det umenneskelige i den hvide mands behandling af indianerne; de sygdomme vi påførte dem i form af alkohol eller blot sygdomme medbragt på skibene fra den gamle verden. Han mener selv at have fejlet, da han i sin tid havde farme med indianere som slaver. Sepulvedea derimod henholder sig til Aristoteles' teser, som forsvarer volden som middel til at hæve den underudviklede befolkning - målet. Han har skrevet en bog, som han ønsker udgivet i de spanske territorier, men som møder en del modstand på grund af frygten for overfortolkning.

Der kom aldrig en reel konklusion på debatten i nedskrevet form, og de to parter anser begge sig selv for vindende. Men det får følger. Umiddelbart neddrosles ekspeditionerne til den nye verden - og blot nogle år senere abdicerer Karl V. som bekendt.

På længere sigt har Las Casas argumenter dog den stik modsatte virkning. For at skåne de 'sarte' indianere, begynder slaveeksporten fra Afrika nemlig rigtigt at tage fat - for den befolkning kan man med garanti konkludere er tættere på dyreriget end menneskeriget (efter datidens normer). Han er dermed uanende med til at fremme slaveriet af en anden befolkningsgruppe, som skulle blive endnu mere grusom og vidtrækkende om muligt. I forbindelse med Las Casas er der dog den eneste store fjel, som irriterer mig i bogen - han omtales som værende 76 år i 1550 - men født i 1484; det kan man hurtigt regne ud er umuligt og alle andre kilder nævner da også hans alder som værende 66 år under debatten. Irriterende fejl!

Men at genlæse reflektioner der er næsten sekshundrede år gamle får uvilkårligt en til at tænke på, hvor lidt den debat fremmede sagen de næste mange århundreder frem. Selv den dag i dag fortsætter racismen uforfejlet i mange lande.

Ironisk nok er Sydamerika dog i dag det mest katolske område i verden i såvel procentdel som befolkning; så der vandt spanierne deres kamp. Men de fik ikke ret i udbredelsen af islam - og religion er stadig den største og første årsag til krig. Netop derfor er det vigtigt at læse de gamle tekster for at forstå, hvor svær en kamp det er.