Kvinden, der forsvandt - Gillian Flynn

• Engelsk
• 27.-29. januar 
• 466 sider
• Originaltitel: Gone Girl

Gillian Flynns krimithriller - som de nok så lovende beskriver den - er endnu ikke oversat til dansk; men da flere af hendes tidligere krimier er det, så skal denne sikkert også komme. Jeg havde selv set den på The New York Times bestsellerliste, hvilket til tider kan være en kompliment; men stadig er det jo amerikansk.

Men jeg havde dog høje forhåbninger, som overhovedet ikke blev indfriet - det gør det bestemt ikke bedre, at jeg i tiden inden havde læst så utroligt smukke bøger, at det ville være svært eller ganske enkelt umuligt at leve op til. Derfor skifter jeg til tider i genrer - men denne gang blev det lidt af et flop.

En julimorgen vågner Nick op til sin 5-års bryllupsdag, og går ned til konen, Amy, der er ved at lave pandekager til ham. Men man fornemmer, at det ikke er lutter idyl og så er der et brat cut til næste scene. Nick er på arbejde i sin bar i den lille søvnige mellemamerikanske provinsby, da naboen ringer for at alarmere ham. Og da han vender hjem er hoveddøren vidt åben, møblerne i stuen væltet rundt - og konen er væk.

Nick og Amy var det lykkelige unge New York-par, som begge arbejdede som journalister. Indtil krisen begyndte at kradse, og de mistede deres job. Da Nicks mor samtidig er døende, beslutter de at flytte tilbage til Missouri for at hjælpe søsteren med den kræftramte mor og den demente despotiske far. Amy har svært ved at vænne sig til denne tilværelse; hun er vokset op med overlykkelige forældre, som dog brugte hende som ventil og inspiration i deres række af børnebøger med hende i hovedrollen. Men heller ikke det varer ved, og Amy og Nick har lånt hendes forældre stort set alle deres penge - og resten er brugt til at købe baren for. Og nu er lykkelige lille Amy væk.

Ret hurtigt ved man dog, at ...
- Nick ikke har dræbt hende
- Nick ikke elskede hende længere
- Nick har en affære
- Amy slet ikke er så uskyldig og perfekt, som hun lader til
- Amy stadig er i live
- Amy selv har iscenesat hele forsvindningsnummeret

Men politiet går selvfølgelig efter den sædvanlige teori om, at manden gjorde det. Indtil tingene pludselig vender - dog på ingen måde overraskende; og derfra går det bare fra tamt til søvndyssende. Temmelig skuffende for en 'krimithriller'. Jeg kunne ikke se begejstringen - det var forudsigeligt, langtrukkent og jeg var lykkelig over at være nået tilvejs ende i Nick og Amys pinefulde kærligheds/hadshistorie.