Jeg har set verden begynde - Carsten Jensen

• Dansk
• 6.-12. januar
• 559 sider

Det lykkedes mig i lufthavnen endelig at finde Carsten Jensens rejseromaner til en fornuftig pris og i et dejligt format; og efter at have læst Kapuscinski og Theroux er jeg nok mere inde i den form for litteratur end da Carsten Jensen udgav sine bøger. For romaner er det jo faktisk ikke.

Jeg ved faktisk ikke, hvad der fik Carsten Jensen til at begive sig ud på denne lange rejse i 1992/93, som varede et årstid efter, hvad jeg kan regne mig frem til - muligvis et behov for en pause som forfatter eller fra Danmark, fra hverdagen? Under alle omstændigheder er det helt enestående rejseprosa, som dog adskiller sig fra de to førstnævnte. Kapuscinski opsøger problemerne og fattigdommen; Theroux lægger vægt på togrejsen i rejsen og ikke nødvendigvis opholdene undervejse - i øvrigt forsøger han at begrænse tiden udenfor togene.

Carsten Jensen rejser for at finde sig selv måske - i hvert fald for at opsøge sjælen i de lande, han besøger og komme i kontakt med befolkningen. Han har en langt mere filosofiks tilgang til tingene, og et citat på forsiden understreger dette: "Obligatorisk læsning for alle tænkende mennesker." Det er måske lige højtravende nok - for man skal bestemt ikke lade sig skræmme af dette. Læsningen er absolut tilgængelig, men man skal nok kunne nyde de litterære billeder og kunne sætte sig ind i hans også samfundskritiske observanser.

Han filosoferer over det at rejse på en måde, som tiltaler mig:

"Man var ingen, når man rejste - for de andre. Og for sig selv an anklager. Det var derfor, man skulle rejse, når man var ung og ikke havde så meget historie. Så blev rejsen måske en dannelsesrejse. Når man rejste i en moden alder, rejste man ikke i det håb at blive smeltet om og blive en anden."

På mine rejser som ung var jeg selv i centrum; det drejede sig om min underholdning - men nu rejser jeg længere væk og på en mere rå måde. Men som Jensen fordi det ikke længere om at danne mig, men om at opleve de andre. Han udtrykker det blot på en eminent måde.

Jensens rejse går gennem Rusland, Kina, Cambodia, Vietnam og Hong Kong - inden Hong Kong jo selvfølgelig igen var Kina. Men alle lande, som i årene inden havde været berørt af store omvæltninger. Ruslands fald fra kommunismen, Kinas overgang til markedsøkonomi, Vietnams krige etc. Han ser resterne, han taler med 'ofrene', han besøger museerne og reflekterer over, hvor de lande er nu og vil bevæge sig hen - alt afhængig af deres mentalitet og evne til at rejse sig.

Han funderer over hvordan revolutioner opstår - og mange af dem, vi oplevede i de sidste tiår af det 20. århundrede, kan karakteriseres ved hans opsummering af en samtale nogle år forinden med en ung rumæner:

"Der var to ting, som var utålelige under Ceausescu", svarede rumæneren, der ernærede sig som tolk, "for det første, at der kun var to timers fjernsyn om aftenen, for det andet, at alle Bukarests barer lukkede klokken enogtyve." Hvis man virkelig vil vide, hvordan historien leves og opleves, og hvorfor diktaturer tåles eller ikke tåles, eller revolutioner opstår eller udebliver, bør man lytte nøje til udagsn af denne slags."

Hans skildring skifter således mellem møder med mennesker og steder; hans forhold til en ung kvinde beskrives ligesom hans behov for at rejse alene og sætte sig fri af disse mange mulige forhold med såvel kvinder som mænd. Venskabeligt eller andet.

Det er fængende læsning, og som med alle rejsebøger har jeg dyb respekt for den, der kan gennemføre det - og en fantastisk lyst til at prøve det samme. Men det bliver nok ved læsningen!