Saturday, April 30, 2011

Fru Marie Grubbe - J. P. Jacobsen












Det er helt umuligt at finde et forsidebillede af denne gamle sag, som blev mit bud på Bogudfordringen for april måned. Jeg havde flere fantastiske idéer i starten af måneden, men måtte som tiden gik indse, at jeg nok ikke kom afsted for at købe bøgerne - og med en påskeferie kneb det med læsetid. Så det måtte blive rovjagt i reolerne, hvilket absolut heller ikke var skidt!

Fru Marie Grubbe kan jeg se af købsdatoen, som jeg altid skriver i mine bøger, læste jeg første gang, da jeg var 15 - derfor er udgaven jo for længst udgået.... og min hukommelse er også rustet en anelse siden da. Romanen udkom i 1876, så det var lige indenfor grænsen; dengang udkom den med den datidspopulære undertitel "Interieurer fra det syttende århundrede", som åbenbart er sløjfet i senere udgaver.

Historien er både historisk men også tidlig symbolisme og naturalisme med den overvældende plads naturen indtager; sproget er jo ikke nutidigt, og det flyder helt sikkert på en anden måde, end vi i dag er vant til - som i denne passage:
"Der er en blomst, der kaldes for perlehyacinth, som den er blå, således var hendes øjne i farve, men de var som den trillende dugdråbe i glands og dybe som en safirsten, der hviler i skygge, De kunne sænkes så dybt som en sød tone, der dør, og løfte sig så kjækt som en fanfare. Vemodigt - ja, når dagen kommer, så ruste stjernerne med et sløret skjælvende skjær, sådan var hendes blik, når det var vemodigt."
Når Jacobsen beskriver Marie Grubbe er det tit og ofte med den slags malende beskrivelser, som fokuserer på hendes læber, øjne eller andet - inden han når til den egentlige personlighed. Men Marie Grubbe var jo også en reel dansk historisk person, som han skulle forsøge at angribe på en anden facon end ved en traditionel biografi, som vel nok var det mest kendte på den tid. Jacobsen forsøger at komme ind under personen og forklare, hvorfor hun handlede som hun gjorde. En kvinde, der var født på en tid med store klasseskel; men som ikke affandt sig med den plads, hun var blevet tildelt - men som opsøgte den ægte kærlighed eller lykke. I dette tilfælde i form af den fattige kusk, Søren.

Da jeg genlæste bogen efter så mange år, var det primært tydeligt, at jeg bedre nu fik nuancerne i sproget med - dengang har jeg muligvis ikke dvælet så meget ved sætningernes rige ordindhold, for det tager trods alt tid at læse de relativt få sider. Jeg bemærkede også, at jeg fandt en vis lighed med Dina fra Wassmos trilogi - en anden stærk kvindeskikkelse, som ikke lader sig indordne under datidens regler. Måske Wassmo har fået inspiration fra Jacobsen eller blot fra den kendte historie om Marie Grubbe?

For mig var det en lykkelig genlæsning, og omend ikke så krævende som mine planer var, så er der også mange gode danske klassikere fra perioden, som sikkert ikke læses nok længere - fordi vi fik nok i gymnasiet?

4 comments:

Mal said...

Du har ret - der kan være en forbindelse dér, mellem Wassmo og Jacobsen, sjov tanke.
Og ja, jeg er sikker på at gymnasietiden har gjort det af med mange menneskers lyst til at læse klassikerne. Det er så ærgerligt. Undervisningen skulle jo helst give LYST til mere.
Spændende blog du har, jeg vil helt sikkert kigge forbi igen. Måske har du også lyst til at besøge mig på maleneravn.blogspot.com?

Nille said...

Hej Mal,

Velkommen til! Denne blog er jo KUN om bøger - der kommer faktisk aldrig andet end boganmeldelser :-)

Wassmos trilogi er jo noget nyere; men jeg synes bestemt, at der var elementer i personskildringen, der mindede om Marie Grubbe.

Helt enig - vi skulle få lyst til at læse flere klassikere; men personligt har jeg ikke læst Holberg eller Ibsen siden gymnasiet fx. Til gengæld har jeg læst mange franske klassikere - men det var en post-gymnasieverden, så muligvis ikke præget af gymnasieminderne :-)

Jeg vil bestemmt kigge forbi din blog - tak!

Mal said...

Jeg vil glæde mig til at få besøg - det er en blog om ord og poesi med danske digtere.

Nille said...

Mal,

Poesi læser jeg meget lidt af - men det er jo så netop årsagen til at kigge forbi hos dig. Jeg har været forbi, og det er nogle meget smukke ord, du samler!