We are all made of glue - Marina Lewycka

• English
• March 3-4
• 419 pages
• Dansk titel: Ikke oversat
• Titre français: Pas traduit

Jeg var rimeligt godt underholdt af Lewycka's første bog, hvilket som regel kan være en god indikator... men ikke altid! Uden tvivl er det også kontrasten efter at have læst en så bemærkelsesværdig bog som Catch-22 - nogle gange forsøger jeg at læse noget mere letfordøjeligt umiddelbart efter; men så er det netop endnu mere iøjnefaldende, hvor stor forskel der er på fantastisk og middelmådig litteratur.

I denne roman møder vi Georgie netop som hendes mand forlader hende. Hun bor i en London-forstad med sin teenagesøn, Ben, som hurtigt udvikler en dommedagsreligiøsitet, og er overbevist om, at verdens ende er nært forestående. Georgie møder Naomi Shapiro - en excentrisk gammel dame, som bor i et faldefærdigt stort hus med en masse katte - og endnu mere skidt og snavs. Da Naomi kommer på hospitalet efter et fald på gaden, opgiver hun Georgie som eneste bekendte, og Georgie er pludselig blevet kattepasser, huspasser - og forsvarer for Naomis sag, da sundhedssystemet allierer sig med byens ejendomsmæglere for at få hende anbragt på et plejehjem og få fingrene i huset.

Georgie graver dybere og dybere ned i Naomis fortid for at forstå, hvem den gamle dame er. En jøde, som efter eget udsagn har levet i 60 år i huset med sin elskede mand. Men hun finder billeder med en anden dame - og breve som modsiger den historie. Samtidig roder hun sig ud i en affære med en af de skumle ejendomsmæglere, skriver en sødsupperoman, som er en parodi på hendes ægteskab - og forsøger at hjælpe sønnen med hans dommedagsfilosofi.

Problemet er nok, at der foregår for meget. Hun jonglerer med så mange forskellige temaer, at det hele forbliver overfladisk. Der er de tilkaldte palæstinenske arbejdere - og den deraf følgende jødiske historie, som hun opdager og skal forholde sig til. Der er kollegaen, som hun opdager er bøsse - og til sidst får splejset sammen med Naomis falske israelske søn; der er historien om det korrupte sundhedssystem og de finurlige ejendomsmæglere - og hendes eget ægteskab, som hun også skal redde.

Den er ikke decideret dårlig - men der er elementer, som sagtens kunne have været udeladt - som den elendige roman, man læser uddrag af - og som intet gør for den overordnede historie. Samtidig er den meget let læst, men det skal jo ikke være på bekostning af den litterære interesse? Absolut ikke på højde med den første bog desværre; der var endog ikke til et lillebitte grin!

-------------------------------------------------------------------------

J'étais plutôt contente de son premier livre, et je pensais retrouver le même genre humoristique. Mais un premier succès ne garantit pas toujours un deuxième. Surtout avec le livre précédent frais dans la mêmoire, il est difficile parfois de digérer un truc aussi léger. En changeant ainsi de style on s'aperçoit d'autant plus qu'il y a une réelle différence entre la très grande littérature et la littérature juste médiocre.

Georgie est une femme d'une quarantaine d'années, et son mari vient de la quitter. Elle habite dans la banlieue de Londres avec son fils ado qui s'éprend pour une réligiosité effrayante et teinte par tous signes de la fin du monde qui approche à grands pas. Georgie rencontre Naomi Shapiro, une vieille dame qui habite dans le quartier dans une maison immense avec pleins de chats - et encore plus de saletés et puanteurs. Quand Naomi tombe dans la rue et finit à l'hopitâl elle nomme Georgie son plpus proche, et celle-ci se retrouve donc gardienne de maison et des chats mais aussi défense contre les aides sociales qui s'allient avec les agences immobilières pour la placer dans un home et recupérer la maison.

Georgie profite de son accès à la maison pour creuser dans le passé de Naomi; elle-même dit qu'elle est juive et qu'elle habite la maison depuis soixante ans avec son mari maintenant decédé. Georgie trouve néanmoins des photos et des lettres qui contredisent cette version des faits. En même temps elle se lance dans une affaire avec un homme de l'agence immobilière; elle écrit un roman à l'eau de rose qui tourne en parodie de son mariage raté - et essaie d'aider son fils tourmenté.

Justement il y a trop d'éléments. Elle essaie de tout mélanger... les ouvriers paléstiniens qui ouvre alors le débat sur le conflit israélo-paléstinien; le collègue qui s'avère être homo et qu'elle colle avec le faux fils juif de Naomi; les problèmes moraux du système social - et son propre mariage qu'elle doit sauver.

Le livre n'est vraiment mauvais - mais elle aurait pu enlever une bonne partie de tous ces éléments pourt aller davantage en profondeur avec d'autres. Le roman qu'elle écrit et dont on lit des extraits ne fait strictement rien pour l'histoire par exemple. Il n'est donc pas à la hauteur du premier, et je ne me suis même pas vraiment amusé. Il est vite lu - mais ce n'est pas un but en soi. Donc déception!