Monday, June 29, 2009

She's Come Undone - Wally Lamb


En ren perle fandt jeg dog inden ferien, og heldigvis kunne jeg slutte ferien af med denne i hænderne. Det var egentligt både planlagt og forventet - efter den store læseoplevelse jeg havde med hans seneste roman lige inden afrejse. Denne er hans første roman fra 1992 - men jeg opdagede først Wally Lamb for ganske få år siden, og havde ikke kunnet finde denne tidligere.

I modsætning til hans to senere romaner er hovedpersonen denne gang en kvinde - men det gør absolut ikke hans indlevelse i karakteren ringere. Det er der selvfølgelig mange mange mandlige forfattere, der har bedrevet - men Wally Lamb gør det med en fintfølende indsigt, selvom bogens hovedperson, Dolores, som hans andre hovedpersoner er et dybt traumatisk menneske.

Det er en usædvanlig stærk historie, som følger den lille Dolores fra hun er 4 til knap 40 år gammel - igennem årtier med stærke begivenheder i USA's historie, som Kennedy's mord, den første mand på månen og skiftende præsidenter. Dolores vokser op i en til at starte med relativt normal familie - bortset fra, at faderen har et mere end almindeligt tæt forhold til sin kvindelige arbejdsgiver. Det ender galt - og forældrene bliver skilt; moderen får en dyb depression og må indlægges - og Dolores bliver sendt hjem til den dybt troende bedstemoder. Da moderen kommer tilbage er det til skiftende jobs, skiftende flirts i et forsøg på at holde fast i sin tiltrækningskraft som kvinde.

Dette går ikke ubemærket hen over Dolores midt i hendes teenageår - og endnu engang kulminerer tingene, da hun bliver voldtaget af den lejer, der bor (med sin kone) ovenover dem. Da er hun 13 år! Hun reagerer ved at lukke sig inde og spise; i enorme mængder - så hendes sociale liv til sidst er ikke eksisterende og blot tanken om college er uudholdelig. Hun er i konstant konflikt med moderen, som bliver dræbt i en trafikulykke i en ung alder.

Dolores' liv er nedtur efter nederlag; slag over nakken - og hun udvikler sig ikke til et ligefrem elskværdigt menneske. Men man føler med hende i al hendes elendighed, som ingen ende vil tage. Hendes tilværelse leves igennem andre - hun 'stjæler' andres liv for at skabe et for sig selv. Hun forsøger selvmord, bliver lukket inde på et asyl i flere år - men alligevel formår hun at komme ud på den anden side og rejse sig igen.

Hendes livsopfattelse sætter mændende på den ene side - som de onde; faderen, der forlod hende og lejeren, der voldtog hende. Hun er blevet reduceret til deres offer - og det tager hende lang tid at komme overens med den rolle, hendes moder og bedstemoder, som kvinder, har spillet i hendes liv på godt og ondt. Hun sammenligner sig selv med en hval - den tykke pige, som altid er indeni hende... og det tager hende et halvt liv at give slip på den hval. Det tager hende halvdelen af hendes liv bare at begynde at leve, og denne kamp er beskrevet på den mest indlevende måde.

Det er en lang proces, man som læser følger hende i - det er både tragisk, morsomt, sørgeligt og nogle gange lidt barsk. Men det er utroligt stærkt skrevet, og jeg var klistret med næsen mellem siderne hele flyturen hjem - jeg så simpelthen ikke tiden gå. Desværre må jeg nu sikkert vente en 7-8 år på en ny roman!

----------------------------------------------------------------------

La seule bonne surprise dans les lectures de vacances n'était même pas une vraie surprise; car après avoir lu ses deux autres romans je m'attendais à quelque chose de BIEN! Celui-ci est son tout premier roman et il date de 1992 déjà; et déjà pour un débutant il est très puissant comme livre.

Les protagonistes de Wally Lamb sont souvent des hommes - mais cette fois-ci c'est la voix de Dolorès qui nous raconte sa vie - de 4 ans à 40 ans. Une vie triste, troublante, pleine de misère - et on se dit que decidément elle ne cherche pas à s'en sortir non plus. Elle fait presque tout pour s'engouffrer dans un trou noir qui ne fait que grandir.

Au début tout va bien - sauf que son père a une relation un peu trop proche avec la femme qui l'emploie! Ca se termine mal - les parents divorcent, et sa mère tombe dans une dépression grave et doit être interné. Dolorès vit alors avec la grand-mère très croyante; et la mère revient là quand elle sort de l'hôpital. Ils prennent des locataires pour survivre sans l'argent du père - mais la mère commence une relation avec le mari du couple et celui-ci finit par violer Dolorès quand elle a 13 ans. Pour se punir elle-même elle s'enferme et elle mange! Au point de devenir obèse et ne plus vouloir sortir ni aller à l'école.

La mère essaie de l'aider mais elle est aussi très occupée par tous ses petits amis et tous les travaux qui changent - jusqu'au jour où elle est tuéée brutalement dans un accident de voiture. Dolorès essaie de commencer le lycée - mais elle ne s'entend avec personne; on se moque d'elle (grosse comme elle est) et elle n'est pas toujours une personne qu'on a envie d'aimer ni d'aider. Elle 'vole' la vie des autres pour s'en créer une elle-même - et ça finit toujours mal pour elle.

Elle tombe de plus en plus bas - et elle termine à son tour dans un asyle pendant des années. Elle se compare à une baleine et c'est cette perception d'elle-même qu'elle cultive aussi dans les séances avec son psy qui la fait renaître dans l'eau. Elle est ignoble avec à peu près toutes les personnes qui essaient de l'aimer - tant elle a peur d'être rejetée encore comme par son père ou l'homme qui l'a violé. Mais juste quand on pense que tout finira mal elle se redresse quand même.

Elle mettra presque la moitié de sa vie à enfin commencer à vivre et faire la paix avec les démons de son passé. On est littéralement scotché aux pages dans l'impatience de suivre ses aventures. C'est plein de cynisme, ironie, humour... un style très américain certes; mais envoûtant!

4 comments:

Louise said...

Skønt, at du syntes om den. Jeg var selv fuldstændig forgabt i denne bog, men har ikke fået taget hul på hans andre. Jeg har I know this much is true stående på hylden, men den må jeg læse senere. Jeg har lovet Carsten fra Eskapisten at læse noget af Herman Bang, eftersom han læste Fiskerne af Hans Kirk, som er en af mine danske yndlingsforfattere, så det må jeg hellere se at komme i gang med.

Jeg har været udenlands i 12 dage, så jeg har ikke været på blog-besøg, men nu prøver jeg at få samlet op på noget af det manglende.

Jeg håber, at du havde en god tur til Marokko.

Nille said...

Louise,

Jeg er ret betaget af Mr. Lamb -0 desværre har jeg jo nu læst alle hans tre bøger! Du kan glæde dig til "I know this much is true" - den er også fantastisk! Hun er lidt af en karakter hende Dolores...

Jeg kan jo kun undskylde mig med, at de danske klassikere ikke kan findes på originalsprog hernede ;-) Men du/I har ret - man burde læse flere af dem!

Jeg havde en skøn tur - men er også lidt bagud i blogland lige siden... ny kollega, der skal læres op - og en del arbejde... inden jeg smutter til DK om 3 uger! Jeg klager ikke...

Louise said...

Jeg har selv lige været i De Forenede Arabiske Emirater og Oman (business, not pleasure ;o) i 12 dage og er håbløst bagud i blogland. Kom hjem søndag og direkte på arbejde mandag morgen kl. 8. Men jeg klager såmænd heller ikke - jeg har ferie om 3 uger, og selvom der ikke er nogen umiddelbare planer om noget, glæder jeg mig vanvittigt :-)

Nille said...

Louise,

Selvom det var business - så er du f**** heldig!!! Det er steder, jeg bare drømmer om at besøge... men det er en hård hjemtur, selvom der ikke er meget jetlag derfra.

Så kan en stille og rolig ferie sagtens bruges! Om ikke andet til at læse en masse gode bøger ;-)