Tuesday, March 31, 2009

The Brief Wondrous Life of Oscar Wao - Junot Díaz


Jeg ved ikke helt med denne bog må jeg nok indrømme. Der er andre, der har anmeldt den på blogge før jeg - og som har været meget begejstrede for den. Jeg var dog lidt mindre henført.

Historien er den tragiske familiesaga om den dominikanske familie, som rammes af skæbnens forbandelse - sådan lyder sagnet i hvert fald - fuku'en. Den slår igennem i samtlige generationer - fra morfaderen, der forsøger at skjule sin unge smukke datter for diktatoren, som er notorisk skørtejæger og helt ned til bogens hovedperson, Oscar Wao.

Oscar er mildest talt en anti-hero - latin lover uden love, sexappeal eller nogen som helst form for succes hos det modsatte køn; som ellers nærmest er en levestil i den del af verden - og i høj grad er med til at definere et menneskes succes. Til gengæld bliver Oscar forelsket konstant og hele tiden - og det ender hver gang med et nederlag. Han forsøger endda at begå selvmord - men det mislykkes også. I det hele taget er hans verden en lang række fejltagelser - kun hans imaginære verden blandt tegneserier fra 1960'erne og 1970'erne og hans tilbedelse af Tolkien giver ham en form for indhold i tilværelsen. Men han er jo inderligt bevidst om alt det, der mangler - og de bastante afslag han får af pigerne i hans liv.

Bogen fortælles i flere tempi - både Oscar's historie, men også hans søsters, hans mors og hans forfædres. Det er samtidig historien om den mislykkede emigration - om rødderne og kulturarven, der trives i bedste velgående hjemme på øen; men absolut ikke i New Jersey. Den er krydret med nogle morsomme fodnoter om livet under diktatoren Trujillo, som gav anledning til lidt Wikipedia-søgning.

Dog synes jeg ikke, at den overordnet når de højder, som den er blevet hævet til. Det var god læsning - underholdende, tragikomisk og man kan jo ikke andet end at føle sympati for stakkels Oscar. Men den er stadigvæk hele tiden kun lige i overfladen synes jeg. Dertil kommer, at der er utroligt mange spanske ord iblandet. Noget af det er meget nemt at forstå - men jeg synes alligevel, at det til tider hæmmede min læseglæde. Der er helt klart inspiration af Mario Vargos Llosa - men den übermoderne stil er nok lidt for meget til mig.

-----------------------------------------------------------------------

Je n'ai pas été vraiment emballée par ce livre - il a eu des critiques assez fabuleuses; mais je reste un peu sceptique ou confuse peut-être plutôt?

C'est l'histoire tragique de toute une famille de la République Dominicaine qui est frappée par la malédiction traditionelle de l'ìle - le fukû. Il touche toutes les générations de la famille - du grand-père qui essaie de cacher sa jeune et jolie fille des yeux du dictateur, qui est aussi un séducteur reputé jusqu'au personnage principal du roman - Oscar Wao.

Oscar est un anti-héros - il est latin lover sans amour et sexappeal; il est un catastrophe vivant quand il s'agit de s'approcher du sexe opposé. Donc tout le contraire de ce qui fait la reputation des gens de son pays et qui selon eux définit le bonheur d'un homme - la capacité de séduire. Néanmoins Oscar tombe amoureux tout le temps - et à chaque foios il se prend des rateaux monumentaux. Il déprime, il essaie de se suicider - mais même ça il rate. Sa vie n'est qu'une longue ligne d'échecs - seul dans son monde imaginaire il trouve un peu de bonheur. Entouré des bandes dessinées des années 60 et 70 ou dans son adoration pour Le Seigneur des Anneaux - il écrit en espèrant devenir un nouveau Tolkien. Malheureusement il est parfaitemen conscient des ses échecs et du dégoût qu'il suscite chez les filles à cause de son poids.

Le livre est raconté de plusieurs points de vue - celui d'Oscar mais aussi sa soeur et sa mère et ses ancêtres. C'est en même temps l'histoire d'une intégration un peu ratée - les racines et l'héritage des îles ne se transmettent pas facilement aux US. Il y a beaucoup des notes, qui donne des anecdotes sur l'histoire du pays sous la dictature de Trujillo - et j'ai appris des choses. Mais je ne trouve pas qu'il atteint les sommets promis! J'ai eu un peu de mal aussi avec les nombreux passages en espagnol - au début j'essayais de faire abstraction; mais je trouve que cela gâche un peu le plaisir et j'avais le sentiment de louper des choses. On sent une certaine inspiration de Mario Vargos Llosa - j'ai pensé à 'La Tante Julia et le scribouillard' - mais en plus moderne et plus compliqué pour que j'ai pu l'apprécier.

4 comments:

Carsten said...

Øv! :)

Jeg er ked af, at du ikke blev lige så meget revet med af romanen som jeg gjorde.

Men forfatterens stil er speciel - og det er klart at han nok ikke skriver for alle.

Men det er altid godt at høre en anden mening - så tak for anmeldelsen.

Nille said...

Carsten,

Jeg synes ikke som sådan, at den var decideret dårlig! Jeg formåede bare ikke at forsvinde helt ind i bogen, som jeg gør, hvis sprog og ord virkelig fanger.

Måske var det lidt for barsk en overgang fra Gargoyle, som virkelig lå dybt i hovedet?

Jeg vil bestemt også holde øje med andet, han skriver fremover - jeg plejer ellers godt at kunne lide den sydamerikanske skrivestil - i hvert fald i Llosa, Marquez etc.

Louise said...

Det er da altid noget, at du trods alt fik læst den færdig ;o) Som du ved, var jeg ellevild - og det er jeg sådan set stadig. Nu er året ikke så gammelt endnu, men det er helt sikkert den bedste bog i 2009 indtil videre - men det siger måske mere om de andre bøger, jeg har læst....? ;o)

Klikker egentlig bare ind for at sige GOD WEEKEND, GOD PÅSKE og PÅ GENSYN om nogen tid. Jeg går en extremt travl tid i møde, og jeg får ikke tid til blog (kun lidt facebook engang imellem), men vender stærkt tilbage ca. 1. juni - muligvis tidligere....

Vi ses,

Louise

Nille said...

Louise,

Det gjorde jeg bestemt! Selvom det næppe bliver den bedste bog for mig i 2009 - ikke efter Pamuk og som du siger: Året er ungt endnu!

Det lyder spændende - men meget travlt!!! Pas nu på dig selv - og tag tid til at læse lidt også ;-)

God påske og det hele til dig også!