Sunday, November 2, 2008

Le château blanc - Orhan Pamuk


Min videre rejse i Pamuk's univers bragte mig tilbage til hans første roman - Det hvide slot - som jeg omtalte i anmeldelsen af hans erindringer om Istanbul. Han var tydeligt inspireret af den idé, som Flaubert aldrig fik ført ud i livet - temaet er denne grundidé.

Romanen har to hovedpersoner - slaven og mesteren. Slaven er den unge italiener, som bliver taget til fange på et skib og ført til et fængsel i Istanbul, hvor han klarer sig igennem de traditionelle hårde arbejdsopgaver ved at gøre sig selv til læge. Han presses til at konvertere til islam - men nægter; og under denne seance, som næsten ender med hans henrettelse møder han Mesteren. De er fysisk som enæggede tvillinger - et fænomen, som optager slaven mere end Mesteren.

Slaven bliver købt af Mesteren og i årevis bor de sammen; de arbejder sammen på diverse projekter, da slaven har et indgående kendskab til mange videnskabelige ting, som Mesteren vil lære. Men de bruger og misbruger hinanden - der er et voldsomt psykologisk spil imellem dem. Man kan ind imellem komme i tvivl om det hele er en opfundet historie - der er smukke passager, som da de kommer tæt på hinanden under et anfald af pest, som rammer Istanbul. Men deres lighed - eller den samme persons dobbelthed - frastøder dem også.

Ved slutningen af bogen er man næsten i tvivl om, hvem der taler - der er uendelige mysterier... men jeg vil indrømme, at der ikke er den magi jeg oplevede i hans to andre romaner, jeg har læst. Man fornemmer den stil, som senere slår igennem som hans helt egen - men det er stadig ret upoleret. Det var absolut ikke en dårlig bog - måske skulle jeg ikke have læst tre i træk og være så dybt inde i hans univers.

Men man fornemmer hans kærlighed til det utopiske, det mystiske - og stadig til hans by! Det var interessant læsning set i forhold til hans nyere romaner, og jeg glæder mig virkelig til den næste - efter en lille tur over noget andet.

----------------------------------------------------------------------

J'étais tant rentrée dans l'univers de Pamuk après la lecture de ses deux romans juste avant - peut-être aurait-il fallu une pause avant d'entamer la lecture de son tout premier roman? L'idée fondamentale est exactement celle décrite dans ses mémoires comme étant le projet de Flaubert - qui n'a jamais vu le jour. Pamuk a repris l'idée et écrit ce roman.

Il y a deux personnages qui se fondent en une seule à la fin du livre - l'esclave et le Maître. Le jeune italien se fait capturer sur un bâteau et est ramené dans une prison stambouliote où il essaie d'échapper aux taches dûres en passant pour un médecin. On lui mets de la pression pour se convertir à l'islam - ce qu'il réfuse. Pendant ce moment où il échappe de près à la mort il rencontre son Maître - un homme qui lui ressemble comme deux gouttes d'eau.

Pendant des dizaines d'années ils vivent ensemble - l'esclave apprend au Maître tout ce qu'il sait sur la science, l'astrologie... pour réaliser des projets pour éblouir le Sultan. Ils se séduisent presque - ils se méprisent... ils se sentent proches ou se rébutent... il y a des passages où on se demande si on parle bien de deux personnes distinctes ou d'un seul homme à deux faces. A la fin du livre on ne sait presque plus qui est la personne qui parle - et si on s'est fait avoir dans un beau jeu d'illusions.

Néanmoins on sent que le style que j'ai tant apprécié dans ses romans ultérieurs ne fait que naître - il y a le goût pour le mysticisme, les légendes... mais le language est encore loin de 'Mon nom est Rouge'. Pourtant je ne suis pas découragée - et peut-être à force d'avoir lu trois de ses livres d'un trait il me faut une pause. Il reste un écrivain spectaculaire de toute manière.

2 comments:

Bogsider said...

Interessant. Jeg er stadig ikke overbevist om at Pamuk er noget for mig. Men der er ingen tvivl om, at det er vægtige (og vigtige) bøger, han skriver.

NILLE said...

Louise, denne var anderledes end de andre - på den anden side set er den pre-Nobel - så må have vægtet i deres afgørelse.

Jeg glæder mig nu til den næste - men nu skal der lige laves lidt luft ind i mellem Pamuk og Pamuk ;-)