Melnitz - Charles Lewinsky

• Fransk
• 15.-22. september
• 956 sider
• Dansk titel: Melnitz

Det er meget lang tid siden, at jeg har læst en bog i otte dage - men det var en mursten af en bog... 956 sider i den franske pocketudgave! Det virker nærmest skræmmende de første hundrede sider, man da der var 300 sider tilbage, begyndte jeg allerede at fortryde, at det var gået så hurtigt - og de sidste tyve sider blev læst med gåsehud og tårer i øjenkrogen. For det er virkelig en bog, der rammer lige i hjertekulen!

Det er en stor slægtsroman, som starter i 1871, da Pariserkommunen er faldet, og Frankrikg har været i krig med Tyskland. Salomon Meijer og hans kone, Golda, lever dog i fred og ro i Schweiz i en by, som er udpeget som bosted for de schweiziske jøder. Bogen starter ved en schwive - syvdagesperioden, hvor man sørger over et afgået familiemedlem - og med ordene "Efter sin død vendte han tilbage. Altid." Tilsyneladende anderledes end i den danske oversættelse, men en version, jeg foretrække for sin korte men altsigende betydning; for onkel Melnitz er andet og mere end en afdød onkel i familien.

Aftenen ender med ankomsten af Janki - en fjern slægtning på flugt efter slaget ved Sedan; og dermed er familiesagaen blæst i gang. En fortælling over flere generationer, som fortælles punktvis i årene 1871, 1893, 1913, 1937 og 1945. Den fortæller om familiens udvikling i deres karrierer - og om genstridighederne som jøde, hvor forfølgelserne jo ikke startede i Tyskland med Hitler - men snarere er et årtusinder gammelt problem.

Vi følger dem i kærlighedssorger og familiestridigheder, som da François - Salomons barnebarn - bliver kristen, og årsag til en stor splid i familien. Vi følger de jødiske traditioner, og deres ritualer, som styrer årets gang. Og uden for det relativt stille Schweiz er der en ny verden, der starter - afsnittet om 1913 er det, der strækker sig længst hen til slutningen af 1. Verdenskrig, som ikke berører Schweiz, men som berører familien. Vi følger også verdens udvikling med biler og telefoner, udenlandsrejser og krige...

Der er historier om deres forhold til ikke-jøder - de gode og de dårlige forhold; om homoseksualitet i en tid, hvor det stadig var tabu; om forfængelighed, had og tilgivelse - alt, hvad der hører til i en rigtig stor familiesaga, hvor man bliver et med alle de forskellige personer, som man vokser op med og ser dø.

Og så er der hver gang den pudsige onkel Melnitz, der som et spøgelse dukker op på de mest ubelejlige tidspunkter. For som historien skrider frem, opdager man, at Melnitz ikke blot er - eller måske slet ikke er - onkel hos familien Meijer.

Han er inkarnationen af jødedommen - han er deres fælles historiske minde om forfølgelse; han er traditionen og kulturen, der skal få dem til hver gang at rejse sig igen. Han er den dårlige samvittighed, som gør grin af de familiemedlemmer, der vil af med deres jødiske træk. Han er den, der sætter et smukt men melankolsk punktum for bogen og for en historie, som ikke kan glemmes og altid vil være en del af den jødiske kulturarv.

Det er en absolut anbefalelsesværdig bog; ikke noget hokus-pokus eller nytænking, men ren og skær menneskelig fortælling i stor stor klasse, hvor man når hele følelsesregistret igennem.