Sunday, May 8, 2011

The Hitchhikers Guide to the Galaxy - Douglas Adams


























Mit forsøg ud i Fantasygenren for denne måned, er muligvis ikke helt Fantasy - til gengæld er det i mine øjne heller ikke rendyrket Sci-Fi; det er surrealistisk britisk humor i form af den verdensberømte trilogi i fem dele af Douglas Adams, som oprindeligt var en række radioudsendelser inden det blev til bøgerne, og til sidst til en film. Jeg fik dem faktisk forærende for nok tyve år siden af en ven, som mente, at de var et absolut must at læse. Men det er ikke en genre, jeg overhovedet er tiltrukket af - så udfordringen var stor, da jeg afsatte en søndag i ulidelig varme til den. Ikke mindst fordi den efterhånden er i 1-bladssystem, som ikke gør den velegnet til sporvognstransport.

Det var nok også udemærket, for selvom den er lille og ikke skrevet i et vanvittigt indviklet sprog, så er konklusionen nok, at det aldrig bliver min kop te. Men på en underlig splittet måde - for jeg er gået i gang med efterfølgeren fordi jeg alligevel er nysgerrig efter at vide, om de finder meningen med Universet.

For det er essensen af det hele. Arthur Dent er en almindelig ung englænder, som en dag vågner til en bulldozer foran sit hus. Det skal rives ned! Arthurs ven, Ford Prefect, kommer dog inden det sker - han ved nemlig, at noget meget værre venter... Jordens undergang. Ford er nemlig ikke den, Arthur troede. Han kommer fra det ydre rum, hvortil han nu skynder sig at redde dem begge til, da Jorden ganske enkelt forsvinder. Arthur kommer ud for nogle imponerende oplevelser, da han stifter bekendtskab med Vogonerne - de onde, som vil udrydde Jorden; den depressive robot, Marvin og den farverige præsident for galaksen, Zaphod Beeblebrox. som ydermere viser sig at have taget pigen Trillian med fra Jorden. En pige, som Arthur forsøgte at lægge an på til en fest nogle måneder tidlilgere.

Han opdager også, at Jorden reelt set blot var en stor computer drevet af hvide mus. Hvis vi gik og troede, at de var forsøgsdyrene, opdager han nu, at det faktisk er helt modsat. Der er fantasifulde idéer om delfiner og mus, galaksesystemer og svaret på livets store spørgsmål, som er 42! Men hvad er så spørgsmålet?

Det er det, Vogonerne er sat til at stoppe - svaret må ikke findes, da det vil sætte Universets psykiatre ud af bestilling. De fire uheldige helte er således kastet ud i det galaktiske eventyr, hvor de møder blå former og halvtredsarmede kreaturer... og alting har usandsynligt indviklede navne. Det er den del jeg har det lidt svært med - alle de mystiske informationer, man skal lagre for at kunne genkende de forskellige planeter og væsener undervejs.

Men alligevel er der noget, som får mig til at læse videre - og også til næste nummer i serien... om jeg kommer igennem alle fem er nok tvivlsomt; men med den første oprindelige bog har jeg da endelig fået svar på fænomenet. 





No comments: